Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Trafikale ændringer i krydset Herlev Bygade/Herlev Ringvej fra næste uge

I forbindelse med betonbelægning til skinnerne vil der fra næste uge være trafikale ændringer i krydset ved Herlev Bygade og Herlev Ringvej.

Da Hovedstadens Letbane skal lægge betonelementer til skinnerne i krydset ved Herlev Bygade og Herlev Ringvej, vil der være trafikale ændringer i krydset fra slutningen af uge 41 eller starten af uge 42.

Det oplyser Hovedstadens Letbane i en pressemeddelelse.

Det betyder, at der vil blive spærret for al venstresvingende trafik i krydset. Arbejdet kommer ikke til at afspærre Herlev Bymidte.

Ingen venstresving

Adgangsforhold for bilister:

For bilister vil der være følgende adgangsveje til og fra Herlev Bygade ved Herlev Ringvej:

  • Fra Herlev Bygade til Gladsaxe: Hvis du skal til Gladsaxe fra Herlev Bygade, kan du benytte Herlevgårdsvej og Hjortespringvej.
  • Fra Herlev Bygade til København/Glostrup: Hvis du skal fra Herlev Bygade til København/Glostrup, kan du fortsat dreje højre ud fra Herlev Bygade til Herlev Ringvej.
  • Til Herlev Bygade fra Gladsaxe: Hvis du skal til Herlev Bygade fra Gladsaxe, kan du fortsat dreje til højre ind fra Herlev Ringvej.
  • Til Herlev Bygade fra København/Glostrup: Hvis du skal til Herlev Bygade fra København/Glostrup, bliver du henvist ad Herlev Hovedgade til Herlev Bygade.

Krydset ved Hjortespringvej og Herlev Ringvej:

Krydset ved Hjortespringvej og Herlev Ringvej vil fortsat være spærret for venstresving fra Herlev Ringvej ind til Hjortespringvej frem til udgangen af oktober 2023. Bilister, der skal til Hjortespringvej fra København eller Glostrup, kan i perioden benytte Herlev Hovedgade og Vindebyvej.

Adgangsforhold for cyklister og fodgængere:

Det vil ikke være muligt for fodgængere og cyklister at krydse Herlev Ringvej ved Herlev Bygade. Hvis man skal krydse Herlev Ringvej, henvises der til Herlev Hovedgade eller Den Blå Bro.

Cykelstierne langs Herlev Ringvej er fortsat åbne. Cyklister, der skal til og fra Herlev Bygade, har mulighed for at benytte den midlertidige dobbeltrettede cykelsti, der er på venstre side af vejen.

Det forventes, at arbejdet i krydset varer frem til starten af december 2023.

Har du en anden god historie, så skriv til camilla@herlevbladet.dk

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!