Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Truet med splatterpistol

En mand på 20 år er sigtet for at have truet en 17-årig Herlevborger til at udlevere 50.000 kroner.

Man kan roligt sige, at det var en handel, der gik i vasken, da en 17-årig Herlevborger skulle mødes med en 20-årig fra København for at gøre en god handel.

Sidstnævnte tog nemlig en splatterpistol frem og pressede den ned i den yngre mands lår for dermed at true ham til at udlevere i alt 50.000 kroner.

Det oplyser Steen Jensen, lokalbetjent ved Københavns Vestegns Politi.

Fundet med håndjern

Hændelsen fandt sted torsdag i sidste uge i tidsrummet fra klokken 20.20 til 20.49, og det startede ifølge lokalbetjenten som en privat handel via Facebook. Det fremgår ikke af politiets journal, hvad der skulle handles, men det fremgår, at de to handlende skulle mødes på en parkeringsplads ved Viemosevej.

Handlen blev ikke til noget, men politiet fandt frem til den forurettede siddende i en bil med håndjern på. Der blev også fundet en pistol i bilen, men det vides endnu ikke, om det er splatterpistolen.

LÆS OGSÅ: Varetægtsfængslet i forbindelse med drabsforsøg i Herlev

Du er måske også interesseret i

Kommenarer er lukket, undtagen trackbacks samt pingbacks

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!