Udvalgsformand på skoleområdet sår tvivl om tal fra Danmarks Statistik

Efter en gennemgang med forvaltningen i Herlev Kommune sår formand for børne- og uddannelsesudvalget i Herlev Kommune, Peter Nielsen (A), tvivl om Økonomi- og Indenrigsministeriets samt Danmarks Statistiks opgørelse af udgifter per folkeelev i Herlev. En opgørelse, der viser, at elevudgifterne i Herlev Kommune er faldet med 8,1 procent fra 2012 til 2016. Lig med det næst største fald i landet.

»Oprindelig indberetter vi til Økonomi- og Indenrigsministeriet, og vi har gjort klart over for dem, at det er ikke en statistik, som vi opfatter som valid og slet ikke til en offentliggørelse, da det sætter os i bås«, påpeger Peter Nielsen.

Han henviser til offentliggjorte tal både fra ministeriet og Danmarks Statistik, som viser, at elevgifterne i Herlev modsat de fleste andre kommuner er faldet væsentligt i perioden 2012 til 2016.

Tal uden serviceudgifter

Især i perioden 2015 til 2016 springer faldet i øjnene, men det skyldes ifølge Peter Nielsen ikke en beskæring i budgettet, men derimod en anden måde at opgøre tallet på.

Ifølge ham blev udgifterne til de tekniske servicemedarbejdere på skolerne nemlig i samme periode flyttet fra ’folkeskolebudgettet’ til et andet budget under Center for Ejendomme og Intern Service. Lig med 7,5 millioner kroner.

Det svarer til et fald på cirka 2.800 kroner i den gennemsnitlige udgift per folkeskoleelev. Derfor bør samme tal lægges til 2016-tallet for elevudgifter for at få et bedre sammenligningsgrundlag, understreger Peter Nielsen.

Når det gælder budgettallet for forventede elevudgifter i 2017, som også er lavt ifølge ministeriets tal, så er der også en forklaring på det.

Det hænger ifølge udvalgsformanden sammen med forskellige omplaceringer af budgetbeløb foretaget i 2017. Når der tages højde for dem, skulle tallet for 2017 ligne det for 2016, anfører han.

Får tal af kommuner

Spørger man Danmarks Statistik om deres opgørelse, lyder svaret, at der er taget forbehold for, at kommunernes opgørelsesmetoder kan variere på tværs af kommuner og over tid.

Men når det er sagt, oplyser Danmarks Statistik også, at Økonomi- og Indenrigsministeriet har lavet en guide til kommunerne for netop at sikre, at de regnskabstal, som kommunerne sender ind, bliver opgjort ens.

Det er altså kommunernes egne tal, som Danmarks Statistik bruger, understreges det.

I samme forbindelse oplyses det, at Økonomi- og Indenrigsministeriet i sin opgørelse som udgangspunkt bruger de samme tal som Danmarks Statistik. At elevudgifterne så alligevel varierer en smule de to institutioner imellem, skyldes, at de opgører dem forskelligt. Ifølge Danmarks Statistik har det sandsynligvis at gøre med antallet af elever, man bruger som udregningsgrundlag. ud fra forskellige elevgrundlag.

Forskellen er dog ikke noget, der har betydning for det overordnede billede, lyder det.