Udvist for at køre med en promille på 2,89
En 56-årig mand med udenlandsk statsborgerskab har fået dom for promillekørsel i Herlev.
En helt almindelig torsdag eftermiddag 12. oktober sidste år kørte en 56-årig mand i en polsk indregistreret bil ned ad Lidsøvej i Herlev mod øst. Om han har slingret, fremgår ikke af anklageskriftet, men sandsynligheden er der. Manden havde nemlig en alkoholkoncentration i blodet på mindst 2,89 promille ifølge den retskemiske erklæring.
Af samme grund var det heldigt at politiet spottede ham og fik ham standset sigtet for spirituskørsel. Det skete omkring klokken 14.45.
Dommen
For nylig blev den 56-årige mand af udenlandsk herkomst så fremstillet i Retten i Glostrup, hvor han, der i øvrigt allerede er fængslet, blev kendt skyldig idømt fængsel i 20 dage og frakendelse af førerretten i tre år samt udvisning af landet. Ifølge anklageskriftet var der lagt op til et indrejseforbud på mindst seks år - det vides dog ikke, hvor lang tid han fik.
ANDRE HISTORIER: Politiet vil ikke afvise en sammenhæng mellem brande

Der er lukket for kommentarer