Ukrainsk flygtning digter på dansk: Viktor er klog på sprog

’Jeg elsker dig, dit nordiske broderfolk,

der hjælper andre og venligt smiler´

Sådan skriver Viktor Parkhomchuk i sit digt, der er en hyldest til Danmark og danske symboler.

Han er flygtning fra Ukraine og har boet i Danmark i to og et halvt år. Han kom her til landet i sommeren 2022 via Polen, da han skulle hjælpe og ledsage sin ældre og handicappede mor ud af Ukraine, efter russerne havde sendt bomber over deres hjemby Mykolaiv, hvor han beskriver, at de ramte bygninger lige over for, hvor de boede. Egentlig var ønsket at være i Polen, men fordelingen af flygtninge gjorde, at de kom til Danmark efter en anbefaling.

Efter de første par måneder i flygtningelejr flyttede de til en to-værelses lejlighed i Stumpedal i Herlev.

Du skal gøre dit bedste og ikke sidde i Danmark med din kuffert og vente

Dansk er som musik

Viktor Parkhomchuk taler godt dansk, i forhold til hvor kort tid han har været i landet. Sprog er noget, som falder naturligt for ham. Italiensk har han udviklet gennem 10 års bopæl i Italien, hvor hans voksne søn fra et tidligere ægteskab stadig bor. I det hele taget sætter han pris på at lære forskellige lande at kende og lære sprog, således sætter han udover Ukraine, Italien og Danmark også stor pris på blandt andet Frankrig og Polen.

»Normalt taget det mig et år at lære et sprog flot for mig, men dansk har jeg lært på to og et halvt år. Dansk er svært, selv danske børn har svært ved at lære det,« har han erfaret.

I hjemlandet har han undervist ukrainere i både engelsk, tysk, fransk og italiensk. Han er ikke uddannet lærer, men har fundet ud af, at han har et talent for sprog og har derfor lært fra sig på privat basis.

Nu studerer han en HF på Frederiksberg VUC & STX og håber efterfølgende, at han i en moden alder på over 50 år kan uddanne sig til lærer.

Selvom dansk er svært, så holder han meget af sproget, akkurat som han også sætter stor pris på Danmark.

»Jeg elsker virkelig dansk som sprog. Der er mange vokaler. Jeg hørte podcasten ’Klog på sprog' (program på DR P1 med Adrian Lloyd Hughes som vært, red.), før jeg forstod sproget. Jeg hørte det som musik. Det var lidt som første gang, jeg faldt for engelsk, da jeg var 25 år,« siger han og nævner, at han efter han blev mere fortrolig med det danske sprog efter at have læst Henrik Pontoppidans klassiker Lykke-Per.

I Herlev Bladet nyder han også uge efter uge at læse den lokale poet J.M. Solstorm. Det har også udviklet Viktors dansk.

Danske film sætter han også pris på, dem 'vokser man med', som han udtrykker det med henvisning til, at han oplever, at menneskelige relationer og personers udvikling tit er i fokus frem for store tekniske effekter som i amerikanske film.

Her er Viktor Parkhomchuks hyldestdigt til Danmark: 

---

Dronning Margrethe Rose

Jeg elsker dig, du vikingernes land, 

din smukkeste Dronning Margrethe Rose.

Jeg elsker dig, din Østerstrand, 

og den største Holmegaard Mose

 

Jeg elsker dig, dit lykkeligste folk

din stærkeste håndboldspiller.

Jeg elsker dig, dit nordiske broderfolk,

der hjælper andre og venligt smiler. 

 

Jeg elsker dig, dit kongelige land,

hvor mennesker er stolte og elsket.

Jeg elsker dig dit Guds velsignede land, 

hvor København er så smuk og besjælet.

 

Jeg elsker dig, din Pontoppidans sjæl,

mit land, som Grundtvig elskede.

Jeg elsker dig med min ømmeste kæl,

mit land, der jeg så glad at kende.

 

Jeg elsker dig, dit skønne land, 

hvor mennesker, som blomster i en have

blive taget sig af, og gør sig i stand

for at blomstre sit hvid-røde land.      

---

 

Deltager ikke i krig

Andre ukrainske mænd har været i krig løbende i mere end tre år. Det er Viktor Parkhomchuk ikke, og det skyldes hovedsageligt en særlig familiær forpligtelse, men derudover byder våben ham også imod.

»Alle var indkaldt til militæret, men jeg kunne ikke tage afsted. Min mor er handicappet og har fået fire blodpropper, hun kan ikke være alene og har brug for medicinsk hjælp, og jeg er enebarn og skal passe på hende,« siger han og tilføjer:

»Plus min ideologiske overbevisning er ikke at tage del i en krig, jeg er ikke god til at slå, og jeg er ikke god til at slå nogen ihjel. Det er umenneskeligt at slå andre mennesker ihjel. Det er en mærkelig situation, mange mennesker mener, at de skal gå i krig. Jeg siger ikke til nogen, at det er forkert, alle mennesker skal bestemme over sig selv,« siger han.

Som opvokset i Sovjetunionen, som Ukraine var en del af, taler han såvel ukrainsk og russisk privat. Han understreger, at det russiske angreb på Ukraine er forfærdeligt, og han og hans mor er netop flygtet fra det, men han bryder sig ikke om, at det skal være ugleset for ukrainere til tider at tale russisk, da det er naturligt for de fleste.

LÆS OGSÅ: Herlev modtager stadig ukrainske flygtninge

Hygge i Herlev

På spørgsmålet om hvor han ser sin fremtid, og måske også hvor han eventuelt skal udøve en lærergerning, svarer han:

»Vi ved ikke, hvor lang tid krigen varer. Det er ikke godt at fokusere på fremtiden, det er bedre at fokusere på i dag. Du skal gøre dit bedste og ikke sidde i Danmark med din kuffert og vente. Som det er i dag, vil jeg blive i Danmark,« siger han og nævner, at han er mere knyttet til landet end hans mor er. Han fortæller, at der hos hende er et større ønske om at vende tilbage til Ukraine.

Viktor Parkhomchuks Danmark har Herlev i centrum, han sætter pris på byen, som både er dejlig tæt på København, men også indeholder andre kvaliteter end hovedstaden lige ved siden af.

»Herlev er den perfekte by. Jeg elsker København, men jeg vil ikke bo i København, det er godt at være tæt på, men Herlev er vores by, her er mere mindre hastighed og mere hygge her,« siger han og tilføjer om netop det danske ord.

»Jeg føler mig som dansker, jeg prøver at hygge mig med min mor,« fremhæver han med et smil.

 

LÆS OGSÅ: Jørn savner kristendom i kirken