Unge debutanter til Skolevalg: “Politik handler om sure voksne, hvis de ikke får deres vilje”

Hvad er politik egentlig for noget? Hvordan ved de voksne, hvem de skal stemme på? Og hvordan gør man, når man skal stemme?

Det er nogle af de spørgsmål, som eleverne i 8.x på Kildegårdskolen Vest håber på at få svar på ved deres deltagelse i årets Skolevalg. Et landsdækkende undervisningstilbud for 8.-10. klasse, som bliver holdt hvert andet år og første gang så dagens lys i 2015. Udover Kildegårdskolen deltager de to andre folkeskoler i Herlev også, og alle skoler har både paneldebat med ungdomspolitikere og selvfølgelig valghandlingen, som er 29. januar, på programmet.

jeg undrer mig også lidt over sådan, hvordan ved mine forældre bare lige, hvem de skal stemme på?

»Jeg synes, det er fedt, at man får mere indsigt i, hvordan valg og folketing fungerer, fordi jeg undrer mig også lidt over sådan, hvordan ved mine forældre bare lige, hvem de skal stemme på? Og så er det også meget sjovere end bare at have normal undervisning, fordi så får man lov til at føle, at man faktisk gør noget. Og man er lidt en del af noget. Vi skal også selv prøve at komme ned og stemme. Så man får lov til at prøve det, og så ved man også, hvad man skal gøre, når man selv bliver voksen,« lyder det fra Asta Olivia Moesby Northway på 14 år, der går i 8. x.

Sammen med to andre fra sin klasse har hun sagt ja til at mødes med Herlev Bladet for at tale lidt om skolevalget, som de deltager i for første gang, og som skal indvie dem i, hvad det er, de voksne gør, når de senere i år går til stemmeurnerne til folketingsvalget. Og ikke mindst hvorfor, for hvad er demokrati og politik?

LÆS MERE: Kommunalbestyrelsens sender signal til skolerne om skolevalg

Mere politik i skolen

»Jeg tænker på sure voksne, når de ikke får deres vilje. Hvis de ikke vinder,« lyder det hurtigt fra Ledion Osmani, mens Asta Olivia Moesby Northway nikker:

»Altså, det er jo ikke fordi, jeg ved mega meget om politik, men altså, det er jo, hvordan samfundet hænger sammen. Og det er jo meget vigtigt, fordi man skal diskutere og tale om ting,« siger hun, der som klassekammeraten også tænker på sure voksne.

Det er bare nederen, at man ikke lærer andet i skolen end et tre ugers skoleforløb

»Det er også lidt sjovt, når de voksne bliver sure. Sure voksne, der står og skændes, når debatterne ikke virker, som de skal,« lyder det.

Erik Per Skaarup, der også er elevrådsformand, er enig i at politik er vigtigt - og for sit eget vedkommende også super spændende.

»Jeg synes jo, at politik er en rigtig god ting. Det er bare nederen, at man ikke lærer andet i skolen end et tre ugers skoleforløb,« påpeger han, der gerne vil have mere politik ind i skoleskemaet udover samfundsfag, som man først får i 8. klasse, og det virker ifølge eleverne mere som et historiefag.

Artiklen fortsætter under billedet.

Elevernes mærkesager

I forbindelse med skolevalget skal hver elev udvælge op til tre mærkesager fra en liste på 21, som ungdomspartierne har foreslået, og arrangørerne udvalgt. Det er emner, som eleverne selv synes er vigtige at tage op. Og måske nogle emner, som de kan udfordre de lokale ungdomspolitikere i, når de kigger forbi skolen senere i forløbet til en paneldebat. På Kildegårdskolen Vest har følgende politikere tilmeldt sig panelet:

Ask Ellebjerg – Radikal Ungdom (RU), Benjamin Haxha – Venstres Ungdom (VU og også kommunalbestyrelsesmedlem), Christian Bardram – Konservativ Ungdom (KU), Deniz Kücükavci – Unge Moderater (UM), Gustav Vind Rasmussen – Liberal Alliances Ungdom (LAU), Joakim Lindahl- Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU), Sarah Abildskov – Rød-Grøn Ungdom (RGU) og Sylvester Windahl – Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).

Senere i forløbet får eleverne at vide, hvilke folketingspartier, der har de samme mærkesager.

LÆS MERE: Bliv klogere på alle mærkesagerne

En af de mærkesager, som Asta Olivia Moesby Northway har valgt, er, at alle politibetjente skal bære kropskameraer, når de er ude.

»Jeg føler, at det giver meget mening, at så kan der blive holdt mere øje med både, hvordan politiet opfører sig, og hvordan de anholdte opfører sig,« forklarer hun og tilføjer sit anden mærkesag, som går på, at staten bør give et pas i 18-års fødselsdagsgave.

»Jeg synes, det er synd for folk, der er vokset op i Danmark og har boet i Danmark hele deres liv ikke skal have mulighed for at føle sig lige så dansk som alle andre,« begrunder hun.

Fra lokal- til storpolitik

Ledion Osmani har også haft fokus på det nære med mærkesagen om billigere offentlig transport, mens Erik Per Skaarup har valgt en lidt større sag:

»Jeg siger ja tak til atomkraft, fordi hvis man har en eller to store værker, så kan det teknisk set give strøm til hele Danmark, og det kunne hjælpe rigtig meget. Og det eneste argument imod er sådan cirka, at det bliver meget dyrt, og det er usikkert. Og det er det bare ikke så meget mere, fordi der er lavet meget ny research, og det er længe siden, man har haft en rigtig stor atomlykke,« forklarer han, der mener, at det ville kunne gøre strømmen billigere og i sidste ende betyde lukning af alle de nuværende værker, som brænder ting af til skade for klimaet.

Alle elever, der deltager i Skolevalg, skal gennemføre en partitest, som kan gøre dem klogere på, hvilket parti de eventuelt vælger at sætte kryds ved. Adspurgt er der da heller ingen rundt om bordet, der endnu ved, hvem de vil stemme på - eller næsten:

»Jeg tænker på Socialdemokratiet. Da jeg så Mette Frederiksens nytårstale, så gav det meget mening, det hun sagde om, at indvandrere laver meget ballade, og hvis de laver meget ballade, så skal de ikke bo i Danmark,« indskyder Ledion Osmani.

Det er jo ikke en frygt-frygt, men det er sådan lidt... Det føles lidt usikkert, at de store verdensledere pludselig opfører sig på den måde

I det hele taget kan politik være en svær størrelse at forholde sig til - især når det foregår uden for Danmarks grænser, som er tilfældet i disse dage, hvor eleverne nærmest ikke kan undgå at bemærke, hvad der sker.

»Det er ligesom noget vi alle tænker over, fordi det er noget, man hører rigtig meget om. På sociale medier og det hele, så det er svært ikke at blive en del af vores liv, men det er ikke en decideret: 'Åh nej, jeg er bange for, at hele verden går under i morgen'. Men det er ligesom en tanke, jeg har, om, at der ligesom kan ske noget,« vurderer Erik Per Skaarup.

»Jeg er enig. Det er jo ikke en frygt-frygt, men det er sådan lidt... Det føles lidt usikkert, at de store verdensledere pludselig opfører sig på den måde,« tilføjer Asta Olivia Moesby Northway.

Så meget desto mere, kunne man tilføje, er der grund til at lære om demokratiet og ikke mindst de demokratiske spilleregler og jo før, jo bedre. 29. januar skal alle udskolingseleverne til stemmeurnerne på Kildegårdskolen, Lindehøjskolen og Herlev Byskole.

FAKTA: Skolevalg

• Undervisningstilbud til skoler med 8., 9. og 10. klasse arrangeret af Folketinget og Børne- og Undervisningsministeriet i samarbejde med Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).
• Finder sted hvert andet år og blev udskrevet af statsministeren (den rigtige) 11. januar med valgdagen 29. januar.
• Formål er bl.a. at øge elevernes demokratiske engagement og forberede dem på at deltage i det repræsentative demokrati.
• Afsættes seks lektioner, hvor der arbejdes med politiske mærkesager, øvelser i argumentation og mulighed for at deltage i en debat med ungdomspartier.
• I Herlev deltager Lindehøjskolen, Herlev Byskole afd. Eng og Kildegårdskolen Vest.

Kilde: skolevalg.dk