Vælgermøde: Kulturen skal flyde sydpå i Herlev
Der mangler faciliteter til kultur- og foreningsliv i de nye boligområder i det sydlige Herlev, lød det fra flere politikere til vælgermøde på biblioteket.
Da der mandag aften var vælgermøde på Herlev Bibliotek med fokus på kultur og fællesskaber, tog tilhøreren Frederik, der bor på vejen Hørkær og er flyttet til Herlev inden for de sidste par år, ordet undervejs:
»Det er ærgerligt med Cecilie’s, men hvad kommer der til at ske nu?« lød det blandt andet fra ham med henvisning til, at det private underholdningssted på netop Hørkær: Cecilie’s står til lukning på grund af nedrivnings- og byggeplaner, og Frederik gjorde det klart, at der mangler noget kultur mellem boligerne i den del af Herlev.
Allerede på det tidspunkt havde paneldeltagerne, som var repræsentanter fra alle ni opstillede partier i Herlev, drøftet kulturlivet - eller mangel på samme - i de nye byområder, særligt det sydlige Herlev, Marielundkvarteret, erhvervskvarteret som udvikler sig til også at være et boligområde.
Der er en masse, som ikke kommer her, og hvordan får vi dem med?
Frygter transitby
Benjamin Haxha fra Venstre havde forståelse for Frederiks spørgsmål:
»Vi har fået en bydel, som er en transitby, og sådan skal Herlev ikke være. Vi skal have tilflytterne ind i fællesskabet, ellers får vi en splittet by,« lød det blandt andet fra ham.
Der var en generel enighed om, at ’det gamle’ Herlev er en by, hvor alle kender alle, og der er et rigt kultur- og foreningsliv, men at der samtidig er udfordringer med både at få yngre mennesker, udsatte og beboere i de nye byområder med i fællesskaberne i kommunen.
»Vi sidder her og er kultureliten. Der er en masse, der ikke kommer her, og hvordan får vi dem med?« spurgte SF’s Betina Skovby sig selv og de andre til et velbesøgt vælgermøde med omkring 100 tilhørere,

Babyrytmik og gavlmaleri
Når det gælder det sydlige Herlev, gav flere politikere akkurat som Frederik udtryk for ærgrelsen over, at Cecilie’s ikke kan fortsætte.
På spørgsmålet om, hvad der sker på kulturområdet i den del af byen, fremhævede formand for kultur- og fritidsudvalget Michele Møller Amundsen (S), at ’det grønne loop’, som er en to kilometer lang grøn stiforbindelse, er en del af planlægningen. Her skal både være legemuligheder for de yngste og mødesteder for alle aldersklasser.
»Og så har der været babyrytmik og børn, der malede gavlmaleri, og sådanne ting skal der være mere af. På et tidspunkt kommer der også en skole, og der skal vi også se på muligheder for kultur,« sagde hun og betonede, at kommunen ikke ejer de private boliger og ikke kan bestemme, hvad der skal være der.
Men der skal skabes en form for fælleslokaler, pegede Betina Skovby på:
»Det handler om at stille faciliteter til rådighed for civilsamfundet, hvis det skal løse opgaver. Det er supervigtigt med lokaler, hvor der både kan være en nørkleklub, frimærkesamlinger og mennesker, der spiller skak,« sagde hun.
De radikales Jens Frost er skeptisk over for, hvad der er sket udviklingsmæssigt og mener, at det kræver en særlig indsats at skabe noget.
»Det grønne loop er en god vision, men det er lidt som en tusch på et papir. Vi må fortsætte med at reparere på området. Det er nemmere at dyrke noget, når det allerede er der,« nævnte han.

Saxbo og kirker
Enhedslistens Ibrahim Benli fastslog flere gange, at ’kultur er mere end idræt’.
»Idrætslivet gør det fantastisk, når det gælder fællesskaber, men det er vigtigt at huske, at vi også har blandt andet Klauzdal, Gammelgaard og bibliotekerne. De skal også havde den opmærksomhed, som de fortjener,« fremhævede han og glædede sig også over, at Enhedslisten har på sin resultatliste gennem de seneste fire år, at de unge har fået flere kulturelle muligheder.
Moderaternes Deniz Kücükavci mente, at man ved nybyggeri og nedrivninger i højere grad skal tænke kulturen ind.
»I Ballerup har de skabt et kulturhus på deres gamle posthusgrund, hos os ligner det et trafikuheld,« lød det fra ham.
De konservatives Jeannet Lauenborg fremhævede, at Saxbo-bygningen med den kreative historie er et godt eksempel på det, når den de kommende år skal indeholde udstillinger og billedskole i stedet for at være en lukket kommunal bygning.
Vælgermødet begyndte med en lille koncert med Lindehøj Gospel Singers, der har hjemme i Lindehøj Kirke, og det har en selvstændig pointe i forhold til kultur- og foreningslivet ifølge Jeannet Lauenborg.
»Kirkerne kan bruges og ikke kun til det kristne,«

Planer om kulturforum
Selvom idrætten er kendt for at have gode vilkår i Herlev, er der klare mangler, lød det fra Liberal Alliances Allan Jespersen, som selv er frivillig håndboldtræner og tidligere har været fodboldtræner.
»Faciliteterne mangler noget. Og forældre eller bedsteforældre, som kommer forbi til håndbold, kan ikke få en kop kaffe eller en vand. Det er en skandale, at det ikke kan tilbydes.«
Michele Møller Amundsen fremhævede, at der er en facilitetsplan, som idrætslivet i Herlev selv er involveret i, og hun nævnte, at byens borgere og foreninger i det hele taget har været meget involveret i kulturpolitikken de seneste fire år.
For første gang har Herlev i år fået vedtaget en egentlig kulturpolitik, som er kommet til verden efter flere offentlige møder med borgerne. En politik som betoner fællesskaber og mangfoldigheden i hele kommunen.
Og der er mere i vente efter valget, hvis Socialdemokratiet atter er med i et flertal, afslørede hun.
»Vi vil gerne nedsætte et kulturforum, hvor borgerne kan være med. Vi har et idrætsforum, og det skal ikke være helt så formelt som det, men mere uorganiseret, og så skal så mange som muligt kunne være med,« lød det fra kultur- og fritidsformanden.
Aftenens ordstyrer var Cecilie Tarras Madsen, der er bylivskoordinator i Herlev Kommune, en stilling det er besluttet at oprette gennem den seneste valgperiode.

Forfatteren Claus Høxbroe, som er vokset op i Herlev, sluttede af med en heftig ordstrøm til et digt om aftenens møde. Foto: Thomas Frederiksen
LÆS OGSÅ: Valgmøde for beboere i almene boliger

Der er lukket for kommentarer