Valgmøde på gymnasiet: En by bliver ikke bygget på en dag
Byudviklingen i Herlev var et af de helt centrale diskussionsområder, da der torsdag aften var valgmøde på Herlev Gymnasium & HF.
For højt, for lidt grønt, byudvikling eller for meget mursten og beton?
Debatten bølgede frem og tilbage mellem spidskandidaterne til kommunalbestyrelsen, da der torsdag aften var arrangeret det sidste store vælgermøde i Herlev inden valget på tirsdag 18. november. Det foregik på Herlev Gymnasium & HF og var arrangeret i samarbejde mellem gymnasiet og Herlev Bladet med redaktør Kenneth Kjæp Hougaard som ordstyrer.
Kommunalbestyrelsen har de seneste år været præget af stor enighed, for eksempel blev budgettet for 2026 vedtaget i enstemmighed, men alligevel er der sprækker, især i byggematerialet, kan det konstateres i overført betydning.
Når det gælder nybyggeri, handler det om tålmodighed, lød det fra en spidskandidat.
»Det tager mange år at grundlægge en ny by, det larmer og støjer og fylder. Vi bliver nødt til at være ærlige, de, som kommer til, er borgere som os andre, og det kommer til at koste. Sluseholmen i Sydhavnen var dødssygt i starten, nu er det megahyggeligt. Det tager 10 år, inden man bygger en by,« konstaterede Hanne Bjørn fra Liberal Alliance.
Der er ikke stillet de krav til det, der gør, at det er en fed by at bo i.
Udnyt tomme byggerier
Enhedslistens Marianne Dithmer mente, at en måde man kan komme videre med nu, er at udnytte de tomme bygninger.
»Der står jo byggerier, der er tomme. 3B sørgede for at bruge disse tomme lokaler, der kunne bruges til sjove ting, som ikke var stationært,« sagde hun med henvisning til kulturstedet Back Yart, der holdt til i den tidligere børneinstitution Enghuset på Sønderlundvej.
Herlevs borgmester Marco Damgaard (S) konstaterede, at det store velfærdsløft i budgettet, som alle partier var enige om, kun kan lade sig gøre, fordi der er solgt byggegrunde og flyttet nye skatteborgere ind.
»Det historiske velfærdsbudget med plejehjem, skoler og daginstitutioner er skabt ved at udvikle Herlev, fordi vi ikke gik i stå for 15 år siden efter finansprisen.«

Mangler grønt og lækkert
Der var særligt, Marielundskvarteret i det sydlige Herlev, der var i fokus, og der var generel enighed om at udvikle det med mere grønt og kulturfaciliteter.
»Det kan godt være, at det er økonomisk bæredygtigt, men ikke socialt bæredygtigt, der mangler alt det grønne og lækre,« konstaterede SF's Betina Skovby, som lagde vægt på, at hendes parti havde stemt imod det høje byggeri.
Moderaternes Deniz Kücükavci modsatte sig at bygge, hvor der i forvejen er grønt som den kommende rækkehusbebyggelse ved siden af kulturstedet Gammelgaard i det nordlige Herlev.
»Når vi bygger, skal vi være opmærksomme på, hvor vi bygger, og hvordan vi bygger. Det er et godt byggeri og klimavenligt og ikke så høj byggeprocent, men det er problematisk at bygge på en grøn plet,« sagde han, mens Marco Damgaard pegede på, at der med det klimavenlige byggeri skal være i sammenhæng med et rekreativt område modsat i dag, hvor der er et vandhul med invasive arter.

Gået for stærkt
De konservatives Henrik Hilleberg lagde vægt på, at tilflytningen til Herlev skaber andre problemer som for eksempel på parkeringsområdet, hvor der er kamp om pladsen.
»Det er et sympton på større problem, at vi er blevet så mange i Herlev. Der har vi sagt, at vi skal træde på bremsen, inden vi går videre. Skolerne bliver også et problem, hvad skal vi gøre med alle de børn, der skal gå der, og børn i daginstitutioner og ældre, der flytter til Herlev?« spurgte han retorisk.
På samme linje var de radikales Jens Frost.
»Det nye Herlev er gået for stærkt, der er ikke stillet de krav til det, der gør, at det er en fed by at bo i. Der mangler noget grønt, en bænk her og der og cykelstier. Det er svært at reparere på bagefter,« sagde han og glædede sig over, at mange partier bakker det op i valgkampen.

Cykelsti og parkering
Netop cykelstier pegede Dansk Folkepartis Henrik Ejegod Larsen også, at der mangler. Han havde også en mærkesag omkring parkering.
»Der skal det være nemmere at parkere for eksempel SOSU-medarbejdere, så de ikke får bøder,« sagde han.
Når det gælder parkeringsforholdene lød det fra borgmesteren, at kommunalbestyrelsen i enighed sammen med centerforening og handelsforeningen presser bymidtens ejere Nrep for bedre parkeringsforhold. Det kan både være længere tid at parkere og at åbne for p-pladser i kælderen.
»Det er ærgerligt, at der ikke er stillet krav til bygherrer fra start af,« lød det fra Venstres Benjamin Haxha om bymidten, samme holdning har han til Marielundkvarteret, hvor han ønsker, at byggeriet til en ny skole bliver fremskyndet, hvilket også vil hjælpe på kulturfaciliteter.
Andre temaer som var oppe at vende, var børn og unges vilkår, blandt andet i folkeskolen, udsatte borgere, beskæftigelse og Herlev Gymnasiums fremtid og støj fra motorveje.
Der var tale om et velbesøgt vælgermøde med et par hundrede tilhørere med stor spørge- og debatlyst hos både de fremmødte borgere og gymnasieeleverne.
Flere politikere lagde også vægt på, at et ungdomsråd er på vej, som netop er vedtaget at sætte i gang. Fra politisk side var der fra alle sider enighed om, at Herlev Kommune har svigtet en del børn i mistrivsel, og der blev sagt undskyld på kommunens vegne af Liberal Alliances Hanne Bjørn til en borger, der stillede spørgsmål, og til andre borgere som er kommet i klemme.
LÆS OGSÅ: Se billedserie fra aftenen her

Der er lukket for kommentarer