Valgmøde var dedikeret til beboere i det almene, men de mødte ikke op

For nylig udtalte arrangørerne bag de to valgmøder, der holdes af og for det almene i Herlev, at formålet med møderne dels er at få flere beboere i det almene til at engagere sig, dels at skabe mere synlighed om den almene sektor. Skal man dømme ud fra antal fremmødte på det ene møde onsdag denne uge, som blev holdt i Rådhus Hjortespring, kom man ikke i mål med det første. Kun en håndfuld eller to, som ikke var partisoldater eller på anden måde politisk engagerede, mødte op, og det er måske ret betegnende for den udfordring, som den almene boligsektor står overfor, og som ved sidste valg i 2021 gjorde, at kun 52 procent af de stemmeberettigede beboere i det almene deltog i valggerningen. Taget i betragtning, at knap én million mennesker bor alment og halvdelen af dem er stemmeberettigede, er potentialet stort, lod arrangørerne de fremmødte og de politiske kandidater forstå.

Til gengæld blev anden del af formålet med møderne, at skabe synlighed om det almene, måske især også over for politikerne, tildels opfyldt på en aften, hvor der kom så mange forskellige spørgsmål fra de fremmødte, at de afsatte to timer gik forholdsvist hurtigt.

vigtigt, at det ikke hele tiden er private investorer, der bygger, fordi priserne bliver skyhøje. Vi skal have det almene på markedet

Det var Mikkel Warming (EL), formand for Boligselskabet AKB og tidligere socialborgmester i København, som var aftenens ordstyrer, og han fik travlt med at servere de mange spørgsmål for politikerne, som bestod af alle partier på nær DF. Der blev for eksempel spurgt ind til tilgængelighed i Hjortespringbadet, bevarelse af Herlev Gamle Skoles gymnastiksal, erstatning for de afhuggede træer langs Hjortespringvej, ønsket om at realisere flytningen af stationen tættere på letbanestoppet, selvom den plan nu er sat på pause, Marielundkvarteret, som udvikler sig til en transitby og Gammelgårdsparken, der nu skal bebygges samt digital dannelse og trivsel i skolerne.

Først henimod slutningen af valgmødet bragte en tilhører, kommunalbestyrelsesmedlem Ibrahim Benli (EL), det på bane, der egentlig var udgangspunktet for mødet:

»Hvad kan man gøre for at højne valgdeltagelsen blandt beboere i de almene boliger?« spurgte han panelet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Flere almene boliger og flere ejerboliger

Spørgsmålet førte dog ikke rigtigt til nogle konkrete svar. Dog lød det fra Jens Frost fra Radikale Venstre, at han godt kunne tænke sig, at man generelt set, ikke kun i det almene, i den næste valgperiode skulle fokusere mere på at arbejde med og sikre en demokratiforståelse for alle. Også Kim Kristensen fra Venstre nævnte, at når der er så mange fællesskaber i Herlev, så skal man også være bedre til at sikre fællesskaber for minoritetsgrupper.

Så kom det almene mere på banen, da snakken faldt på byudvikling og billige boliger.

»For SF og for mig er det vigtigt, at det ikke hele tiden er private investorer, der bygger, fordi priserne bliver skyhøje. Vi skal have det almene på markedet. Dem, der bor i Hjortegården, skal også have mulighed for at flytte i noget andet, når de bliver ældre,« lød det fra Morten Kjær, der er kandidat til KV25 for SF.

jeg tror ikke, vi er så langt fra, at der lige om lidt også kommer en aftale på plads, hvor kommuner kan kræve, at 25 procent bliver ejerboliger

Det fik Kim Kristensen fra Venstre til at reagere, for ifølge ham vil man ikke kunne bygge noget alment i Herlev, så længe staten har fastsat et maksimumsbeløb for støttet boligbyggeri i det almene. Noget man har gjort for at kunne holde huslejepriserne nede.

Den påstand var borgmester Marco Damgaard (S) uenig i, for ifølge ham kan kommunerne ved nybyggeri kræve, at 25 procent skal være almene boliger.

»Og det synes jeg, vi skal begynde at gøre. Og så kan jeg godt afsløre, at jeg tror ikke, vi er så langt fra, at der lige om lidt også kommer en aftale på plads, hvor kommuner kan kræve, at 25 procent bliver ejerboliger,« påpegede han med tanke på, at det er der også brug for til at kunne fastholde beboerne i Herlev og undgå, at de bare er på gennemfart som det ses ved mange lejeboliger.

Desuden tilføjede han, at kommunen i forbindelse med det nye plejehjem Hammergården allerede er i gang med at bygge alment, da det sker i samarbejde med KAB. Og når det står færdigt, er det ifølge ham oplagt, at de to eksisterende plejehjem Herlevgaard og Lille Birkholm, som ikke længere skal være plejehjem, kan nedrives og omdannes til almene boliger.

Artiklen fortsætter under billedet.

Det almene er IKKE statsstøttet

I forbindelse med alment boligbyggeri følte dagens arrangører, at der var brug for at udrydde en udbredt misforståelse og slå fast med syvtommersøm, at alment boligbyggeri ikke er statsstøttet.

»Almene boliger er billigere. Ikke fordi de får statsstøtte, men fordi de får statsgaranterede lån, som beboerne betaler ud og fortsætter med at betale efterfølgende,« understregede Kirsten Persson, formand i Herlev Boligselskab.

Nærmere betegnet er der tale om, at kommunen betaler en grundkapital på omkring 10 procent af opførelsesudgiften og stiller garanti for en del af realkreditlånet, hvilket også gør, at kommunen har anvisningsret til nogle af boligerne.

Det fik en anden af tilhørerne, Benjamin Haxha, spidskandidat fra Venstre, til at stille spørgsmål om, hvad kommunen og politikerne vil gøre for at undgå, at nogle af borgere får 'forlommer'?

LÆS OGSÅ: Ny meningsmåling - tegner godt for S, SF og flere gamle gengangere

»Vi har en kommunal boliganvisning for at sørge for, at vi kan have blandede boligområder, og kriterierne har udviklet sig, men der er et klart princip, og det er, at Herlev passer på Herlev. Så det er klart, at hvis man har boet i Herlev hele sit liv og pludselig står i en livskrise og er uden bolig, så kan man skrive sig op,« forklarede borgmesteren og lagde vægt på, at der så vil ske en prioritering ud fra de opsatte kriterier.

Men både han og repræsentanter fra de almene boligorganisationer afviste, at der i dag eksisterer 'forlommer' i anvisningen.

På trods af og måske grund af den lave opbakning fra beboere i det almene sluttede valgmødet med, at arrangørerne opfordrede de fremmødte til at hjælpe med at få flere beboere i det almene til stemmeurnerne på valgdagen 18. november. En helt konkret ordning er Røde Kors Parat, hvor frivillige parathjælpere kan hjælpe med det praktiske som for eksempel at give kørelejlighed til og fra et af Herlevs tre valgsteder: Kildegårdshallen, Herlev Hallen (Annekshallen) og medborgerhuset. Opfordringen hermed givet videre, og så er det måske værdi at bemærke, at man som almen beboer 29. oktober har endnu en chance for at møde kandidaterne, når Fællesrepræsentationen, som repræsenterer de almene boligorganisationer i Herlev, holder det andet og sidste valgmøde. Denne gang i beboerlokalet på Banevænget fra klokken 19.