Herlev Bladet

Valgresultatet: S går tilbage, V, SF og DF valgets vindere

Sådan stemte herlevborgerne til kommunalvalget.

Efter en omtælling i Herlev Medborgerhus kunne Herlevs borgmester, Marco Damgaard (S), læse valgresultatet op 20 minutter over midnat onsdag, og det var ikke lutter gode nyheder for Socialdemokratiet, som følger landstendensen med tilbagegang også i Herlev.

Her er partiet gået et mandat tilbage til i alt otte mandater, mens konservative også gik tilbage med to mandater til to (tre i forhold til sidste valg), mens Enhedslisten beholdt sine to. Modsat blev SF og Venstre valget store vindere med henholdsvis tre mandater (en fremgang på et mandat) og to mandater (fremgang fra nul), mens DF overraskede med sit ene mandat (fremgang fra nul). Liberal Alliance kom også ind med et mandat for første gang, da Hanne Bjørn, som har det nuværende skiftede fra konservative i indeværende valgperiode. Moderaterne røg ud og De Radikale kom ikke ind.

Tilfreds med indsatsen

»Jeg er ked af, at vores parti går tilbage, for jeg vil altid gerne have, at vi går frem. Men jeg er stolt af, at vi er klart det største parti i kommunalbestyrelsen. Vi har otte mandater, det næststørste har tre mandater. Så det er klart, at nu sætter jeg mig til forhandlingsbordet og satser stærkt på at blive ved med at være borgmester i Herlev,« lød den umiddelbare reaktion fra Marco Damgaard (S).

Du har brugt det sidste halve år på at køre dig i stilling. Hvad tænker du om resultatet i forhold til din indsats?

»Jeg vil altid gerne gøre det bedre, sådan er jeg skabt. Men jeg vil også kigge tilbage på den holdindsats, vi har lavet i Socialdemokratiet i Herlev. Jeg fik stafetten med kort tid. Jeg synes, jeg har været god til at være åben og ærlig. Få et godt samarbejde i kommunalbestyrelsen med alle partier. Og ikke mindst, vigtigst af alt, være ude blandt herlevborgerne, foreningerne, arbejdspladserne osv. Og det har været rigtig vigtigt for mig. Så jeg er godt tilfreds med indsatsen,« fastslår borgmesteren.

Resultatet:

Socialdemokratiet: 8 mandater (5.802 stemmer mod 6.355 i 2021)
Enhedslisten: 2 mandater (1.689 stemmer mod 1.407 i 2021)
SF: 3 (2.059 stemmer mod 1.396 i 2021)
Konservative: 2 (2.046 mod 2.655 i 2021)
Venstre: 2 (963 mod 422 i 2021)
Liberal Alliance: 1 (864 mod 134 i 2021)
DF: 1 (846 mod 412 i 2021)
Moderaterne: 0 (253)
De Radikale: 0 (535 mod 536 i 2021)
Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!