Vandlaboratorium på Lindehøjskolen: Kæmpe-toilettet det største hit

»Hvornår må vi lege med det der vand?«.

Solen skinner, og der er gang i eleverne på Lindehøjskolen, da de fredag formiddag har Natur og Teknik i skolegården i stedet for i klasselokalet.

Hele ugen har HOFOR’s Mobile Science Center været på besøg med et større laboratorium bestående af to containere for at lære mellemtrinnet om vand, og her på sidstedagen er det blevet 3. og 4. klassernes tur.

»Vi formidler om vand og klimatilpasning og fortæller i børnehøjde for eksempel om, hvordan man sikrer en kommune mod skybrud,« lyder det fra Patrick Rosenkjær, der er projektkoordinator på Mobile Science Center, som kan bookes og i år indtil videre har været ude i syv af HOFOR’s otte ejerkommuner.

Ifølge koordinatoren holder ENERGI & VAND Science Center til på Roskildevej ved Damhussøen, og her kan skoler også komme på besøg, men det mobile alternativ er i sagens natur mere lettilgængeligt, hvorfor det også er blevet et populært tilbud til skolerne.

En god toiletoplevelse

»Kom, det her er rigtig sjovt,« lyder det fra en elev, der stormer med sin gruppe i hælende op ad en trappe til taget af en container, hvor der er bygget et hus og står et kæmpemæssigt toilet.

Alle eleverne er blevet opdelt i fire grupper, som dyster mod hinanden i et såkaldt stjerneløb, hvor de efter hver øvelse fortæller Emma Villumsen, som er gamemaster og naturfaglig formidler, resultaterne.

»Toilettet er vores største hit, når vi er ude, fordi de fleste gerne vil prøve at kravle ned gennem det,« forklarer kollegaen Patrick Rosenkjær om installationen, der er lavet for at vise eleverne vandets vej gennem kloakledningerne, som også rummer kunstige ‘efterladenskaber’ for at virkeliggøre oplevelsen.

LÆS OGSÅ: Ny trafikal udfordring på Engløbet

Går man ind i huset, bliver man ført ned til en kælder, hvor eleverne skal finde ud af, hvad man kan gøre, hvis der i tilfælde af skybrud skulle opstå oversvømmelse.

»Tøjet skal herned, det kan tørre, stil cd’erne og computeren herop, tallerkenerne må godt blive våde,« siger eleverne i munden på hinanden, da de bliver bedt om at stille de forskellige ting på forskellige hylder på en reol.

Bag dem står et højtvandslukke og viser dem, at der heldigvis også findes løsninger, når oversvømmelsen melder sig. Noget mange i Herlevs sydlige del formentlig kan tale med om i kølvandet på august måneds oversvømmelser.

Ikke et bombekrater men…

Dét, at dagens øvelser, får nogle elever til at forbinde dem med egne erfaringer fra dagligdagen, er også en del af formålet med dem, forklarer Emma Villumsen.

»Det er jo fedt, fordi så får de en forståelse af, hvorfor og hvad man laver i byen af klimatilpasningstiltag,« vurderer hun og tilføjer:

»Vi havde nogle elever, der fortalte, at de altid havde leget, at det hul, der er i boldbanerne her bagved skolen, var kommet, fordi der var sprunget en bombe. Men nu har de fundet ud af, at det faktisk er et regnvandsbassin,« forklarer hun.

Patrick Rosenkjær supplerer, at det milliardstore regnvandsprojekt ‘Harrestrup Å-projektet’, hvor 10 kommuner deriblandt Herlev samarbejder om at sikre sig mod skybrud, også er et godt eksempel på det samme, og noget som de kan lære eleverne. Eller i al fald forsøge. Nogle gange kan det nemlig være svært at holde fast i deres opmærksomhed.

LÆS OGSÅ: Oversvømmelser i Musikkvarteret

»Så skal der ikke mere vand i, så lader vi vandet være, prøv at høre efter,« lyder det gentagne gange fra projektkoordinatoren, da han forsøger at forklare en gruppe elever, hvad der sker med kloaksystemet under jorden i tilfælde af skybrud.

Det sker på en installation, hvor korte og lange vandrør stikker op gennem et bord med et landkort over hovedstadsområdet. Ved at hælde meget vand i nogle af rørene, ses det efter en stund, at det samme vand kommer op gennem nogle andre og skaber oversvømmelser på kortet. Vandet skal altså agere regnvand, og de korte og lange rør skal vise, at områder, der ligger lavt, har større risiko for oversvømmelser i tilfælde af skybrud. Skal man af med det igen, kræver det, at man har nedgravet nogle opsamlingsbassiner, uddyber Patrick Rosenkjær og åbner for en tank, der sidder under bordet, hvorefter vandet løber væk fra landkortet. Selvom det virker meget pædagogisk, er det dog ikke alle, der har øjnene rettet på lige den del.

»Hvor er Brøndby Stadion,« lyder det fra en elev, der tydeligvis ikke er fan og gerne vil oversvømme lige præcis det område, mens en anden bare gerne vil hælde så meget vand i rørene som muligt.

Positive lærere

Mens eleverne stormer rundt til de forskellige øvelser, som blandt andet også tæller en raptekst om vand, de skal skrive og udføre, står deres lærere og pædagoger lidt i periferien af det hele og kigger på. Klar til at træde til, hvis det skulle blive nødvendigt. En af dem er Natur og Teknik-lærer Marianne Friis. Hun er begejstret for den mobile løsning.

»Logistisk set gør det det noget nemmere. Normalt ville jeg tage ud på centeret på Roskildevej, som er lidt større, men det er også et fedt startskud til, at vi snart skal i gang med at lære om vand. Og man kan jo se på eleverne, at de bliver nysgerrige,« vurderer hun og bemærker, at det nok også er et godt afbræk fra den normale skoledag.

Det er HOFOR’s ENERGI & VAND, der står bag laboratoriet, og formålet er at bygge bro til den bæredygtige by gennem uddannelse, inddragelse, formidling og forskning, for børn, unge og voksne, lyder det.