
Virksomheder i væksteventyr (gazeller): Se hvor mange der er lokalt
Børsens kåring af 'gazeller', virksomheder i høj vækst, har fundet sted og både Herlev og Skovlunde er igen med på listen.
2.651 ‘gazeller’ blev i sidste uge kåret af Børsen som virksomheder, der i løbet af de sidste fire regnskabsår har mindst fordoblet deres omsætning. Det er det højeste antal siden 1995, hvor Børsen startede kåringerne. Og igen i år er Herlev – og Skovlunde med i feltet.
Faktisk har Herlev i år 21 ‘gazeller’, og det er syv flere end sidste års 14. Altså en stigning på 50 procent.
Også Skovlunde er repræsenteret med 11 virksomheder.
I Region Hovedstaden findes i alt 945 gazeller. Det er rekord for regionen og en stigning på 41,3 procent i forhold til 2021.
Det går igen fremad
Man skal tilbage til 2017 for at se en lignende vækst i antallet af gazelle-virksomheder. Dengang havde Herlev 24, hvilket steg til rekorden 25 året efter. I årene før, det vil sige, 2015 og 2016 fik Herlev henholdsvis 15 og 16 kåringer. Og i 2019 og frem til sidste år faldt antallet betragteligt til 10 og ni i 2020 for så at stige til de 14 ‘gazeller’, som blev kåret sidste år.
Men nu ser det altså ud til, at Herlev igen er kommet op i de højere vækstlag.
LÆS om en af virksomhederne her.
Fun facts: (Børsen)
· 55 procent kåres for første gang
· Over halvdelen har mindre end 10 ansatte
· Hver 7. gazelle (14,2 procent) er stiftet og/eller ledet af kvinder
53 procent er 10 år eller yngre.
20 procent er 16-30 år.
13,1 procent er under seks år.
De udpegede ‘gazeller’
Fra Herlev:
Bionordika Denmark A/S (3 = kåringer)
Omnium A/S (1)
Azets Insigt III ApS (1)
Cercell A/S (2)
Gamma Brewing Company A/S (2)
CMS Malerservice ApS (2)
Progras ApS (1)
MMAKE ApS (2)
HG Bilen ApS (1)
Codeex A/S (1)
GL VVS A/S (3)
Norconsult A/S (3)
NBCD A/S (3)
Hydroscand A/S (1)
Citytox ApS (1)
Stora Enso Danmark A/S (1)
Proteam ApS (2)
Københavns Vagtgruppe ApS (1)
JLI Vision A/S (1)
Rituals Cosmetics Denmark ApS (2)
2talbyggeservice ApS (1)
Fra Skovlunde:
Axeltoft A/S (3)
Nemovo A/S (2)
Get Fit Food A/S (1)
Carlsson Total A/S (1)
GN Højtryk A/S (2)
Byens Murerfirma A/S (1)
Gulvlageret ApS (7)
Delidrengene ApS (5)
F3/Audiovector ApS (2)
Raaschou Byg Aps (2)
Gripgrab ApS (6)
Der er lukket for kommentarer