Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

16-årig dømt for voldeligt røveri mod jævnaldrende

En 16-årig ung mand skal i fængsel for røveri begået ved Netto i BIG sidste år.

Der blev stjålet mobiltelefoner, en kasket, et par sko og dagligvarer, da tre unge mænd på 15, 17 og 19 år fra henholdsvis Herlev og Ishøj sidste år blev udsat for et voldeligt røveri ved Netto i BIG Shopping Center. Den ene fik sågar slået et stykke af sin tand.

Det var ligeledes tre unge, der blev tiltalt i sagen, og i sidste uge blev den ene af de unge, en 16-årig, idømt fængsel i otte måneder med vilkår om blandt andet samfundstjeneste og at få sin sag for Ungdomskriminalitetsnævnet. Hans dom var en kombinationsdom med to måneders ubetinget fængsel og seks måneder betinget. Den anden medtiltalte gik i øvrigt fri, mens den tredje har fået sin sag behandlet særskilt. Det vides ikke, hvordan den er endt. Ingen af de to førstnævnte er fra Herlev.

Filmede overfaldet

Røveriet fandt sted 15. oktober klokken cirka 21.15, hvor de tiltalte ifølge anklageskriftet truede de tre og tvang den ene af dem ned på knæ og bankede et knæ i ansigtet på ham. Det var her, han slog et stykke af sin tand, fremgår det. De tog også fat i kraven på den anden med ordene ‘Skal jeg klappe dig en’ eller lignende, alt imens de filmede det hele på deres mobiltelefoner og tvang to af de forurettede til at sige deres navne. Alle ofrene blev i øvrigt også frarøvet deres cigaretter, oplyser anklageskriftet.

Herlev Bladet har tidligere skrevet om sagen. Læs mere her.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!