Har kæmpet sig tilbage til livet og er fuld af taknemmelighed

»Så spørger hun: ‘Hvor meget mysli vil du have?’ Jeg ved ikke, hvad man skal svare til det, så jeg siger: ‘Ét kilo’,« lyder det spøgefuldt fra 88-årige Kai Dige Bach i en smalltalk med sin faste hjemmehjælper.

Han svinger sin rollator om hjørnet fra soveværelset og ind i stuen, hvor mysli og yoghurt venter på et bord omringet af vinduer. Sollyset står ind fra alle sider og lyser rummet, der vender ud mod Gl. Klausdalsbrovej, op. Der står heldigvis ikke et kilo mysli på bordet, men en god portion. Ved siden af ligger en frygtelig masse piller, som også er en fast del af morgenbuffeten. Sådan har det ikke altid været for den stoute erhvervsmand, der kom til Herlev i 1958, hvor han grundlagde sit millionrandede erhvervseventyr med kul, koks og olie på Gammelgaard – samme sted, hvor der i dag er kunstmuseum.

Kai Dige Bach er det, som amerikanerne ville kalde en ‘selfmade man’ – ikke mindst takket være sin krøllede hjerne og sit gåpåmod. Noget som har ført ham mange steder hen blandt andet i Folketinget, Herlevs kommunalbestyrelse, hvidevarebranchen, grundlægger af hus- og havemediet idényt, et rejsebureau, et undergrundsuniversitet og ikke mindst den tankstation, der stadig står på Hjortespring og bærer hans navn.

LÆS OGSÅ: Hæderspris for at uddele mad til trængende familier

Tæt på

For hans vedkommende et langt og aktivt liv med et lige så langt CV. Derfor var det også svært for ham at acceptere, at en hjernetumor på størrelse med et hønseæg i foråret hæmmede hans førlighed, så han til sidst ikke kunne komme ud af sengen. På trods af sin høje alder sagde han ja tak til det, der blev en vellykket hjerneoperation, og allerede efter syv dages intensiv genoptræning var han klar igen. Klar til at tage på stor familietur til Skallerup Klit. Eller det troede han. For midt under middagen, som ifølge ham kunne have været det sidste måltid, blev han ramt af en alvorlig hjerneblødning. Så alvorlig, at hans hustru Nete skulle tage stilling til palliativ behandling. Men også det overvandt han til stor overraskelse for lægerne på Aalborg Universitetshospital. De sendte ham til Rigshospitalet, som opererede ham igen, og i starten af juni blev han for anden gang indkvarteret på Lærkegaard Center i et genoptræningsforløb. Denne gang for en længere periode. Tilbage til myslien.

Artiklen fortsætter under billedet.

Taknemmelighed

»Ja, altså det som jeg gerne vil, det er at sige tak til så mange som muligt. For det forløb, jeg har været igennem, og for det liv, jeg har,« lyder det fra Kai Dige Bach imellem mundfuldene – appetitten fejler ikke noget – heller ikke på livet.

Han fortæller, at han kun har været hjemme i en måned efter et vellykket ophold på Lærkegaard Center, hvor han langsomt, men støt har arbejdet sig tilbage til tilværelsen. Fra ikke at kunne bevæge sig ud af sengen, kan han nu bevæge sig rundt med rollator, spise mad selv og tale – talegaverne var sådan set noget af det første, der kom tilbage, for ‘kramkisten’, som han kalder sin krøllede hjerne, er stadig fyldt med en masse idéer, som skal ud.

»Det er jo det mærkelige, at noget af det, som jeg er mest taknemmelig for, det er jo, at jeg har fået lov til at beholde de kreative dele af min hjerne. Så er der jo noget tilbage af mig, hvorimod hvis jeg havde sprunget det over, så havde det været forfærdeligt,« fortæller han, der retter en stor del af sin taknemmelighed mod personalet på Lærkegaard Center.

Det er alt sammen takket være de fantastiske medarbejdere på Lærkegaard Center. Både dem, som utrætteligt har trænet med mig i timevis hver eneste dag, og deres søde kolleger

»Det er alt sammen takket være de fantastiske medarbejdere på Lærkegaard Center. Både dem, som utrætteligt har trænet med mig i timevis hver eneste dag, og deres søde kolleger, som sørger for alt det andet, der får centret til at køre,« lyder det fra Kai Dige Bach, der under sit ophold ikke har følt sig som en patient.

Faktisk har mødet med fysio-/ergoterapeuter og andet plejepersonale ligefrem fået ham til at ændre holdning.

»Jeg har fået større tillid til det offentlige sundhedsvæsen,« konkluderer han, der aldrig har været specielt autoritetstro, men altså i det her tilfælde er blevet positivt overrasket.

Derfor mener han også, der er grund til at takke dem, der ifølge ham sjældent får tak – nemlig kommunen og politikerne med borgmesteren i front.

Træning og tilvænning

Men én ting er et vellykket genoptræningsforløb på Lærkegaard Center. Forude venter det lange seje træk med at få hverdagslivet tilbage på skinner. Til at hjælpe sig med det, har han sin elskede Nete og sine børn og børnebørn, som da han kom på hospitalet, slog ring om ham og udførte 24 timers overvågning frem til han igen kunne udskrives til Lærkegaard Center. Derudover er hans hjem blevet udstyret med en automatisk lift, så han kan komme fra stueetagen til første. I rummet, hvor vi sidder, står også et løbebånd. Målet er at komme til at gå igen uden rollator, men den slags tager tid.

»Når jeg kan give slip i den, så gør jeg det jo. Men det er jo et spørgsmål om træning og tilvænning og alt muligt. Men de siger, at jeg ikke må. Træneren siger, at jeg skal vænne mig til at gå med den, fordi det er for farligt, hvis jeg går og falder,« fortæller Kai Dige Bach.

Det lyder nok meget fornuftigt?

»Jeg har ikke kunnet tage dem i at sige noget ufornuftigt,« bemærker han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Den samme hjerne

Det siges, at når man har haft en nærdødsoplevelse, så forandrer det en, så får man et andet syn på livet?

»I hvert fald kan man gætte sig til, at det ikke varer evigt. Og det er jo sådan en tur, som den jeg har været igennem også medvirkende til, at man er klar over, at der er en udløbsdato, selvom jeg gudskelov ikke kender den,« lyder det fra Kai Dige Bach, der betragter 2. maj, hvor han fik opereret hjernesvulsten væk, som sin anden fødselsdag. Dér blev han født på ny, som han siger.

Har din oplevelse givet dig anledning til at ændre på noget i dit ‘nye liv’?

»Nej, det er det samme. Hver gang jeg får en idé eller et eller andet, så nikker jeg til den og tænker: ‘Gud din hjerne kan stadigvæk tænke den vej også’. Så bliver jeg så taknemmelig igen. Den kunne jo lige så godt være blevet væk,« reflekterer han.

»Jeg har jo aldrig rigtig accepteret, at jeg var pensionist. Hverken før eller siden, og jeg går da og tænker stadigvæk: ‘Skal vi finde en forkromet lampe og lægge et guldæg og sådan noget’,« forklarer den entreprenante erhvervsmand.

Hver gang jeg får en idé eller et eller andet, så nikker jeg til den og tænker: ‘Gud din hjerne kan stadigvæk tænke den vej også’. Så bliver jeg så taknemmelig igen. Den kunne jo lige så godt være blevet væk

Ikke bange

Så dét, du har været ude for, gør ikke, at du fremover vil slappe mere af?

»Nej, jeg kan slet ikke slappe af. Der foregår altid noget,« fortæller Kai Dige Bach og kigger hen på brændeovnen, hvor der står et stort maleri af ‘Muddergrøften’. Det er navnet på hans og Netes sommerhus i Ll. Kregme.

På væggene hænger billeder af skibe og i hjørnet overfor, hvor han sidder, står en model af en sømand med et ror. Symbolikken går igen i hans bygning ‘Flagskibet’, som ligger et stenkast fra hjemmet. Det er en bygning med småkontorer, som iværksættere kan leje for en slik.

Tydeligvis kan den 88-årige idémager godt li’ at sætte noget i søen, sætte kurs og stævne ud, også selvom det er i rørte vande. Det ryster ham ikke – det gør døden i øvrigt heller ikke.

»Jeg har ikke været bange, tror jeg, på noget tidspunkt. Det er sådan, det er jo. Så må vi have det bedste ud af det derfra,« fastslår Kai Dige Bach tørt.

Ud fra dine egne erfaringer, har du så et godt råd til andre, der skulle være så uheldige at komme i en lignende situation som den, du selv har været i?

»Vær taknemmelig i stedet for sur,« lyder det kort fra Herlevs levemand – og hermed givet videre.

FAKTA: 

F. 1936 på Nørrebro. Grundlagde i 1958 Kai Dige Bach A/S i Herlev – et firma, der handlede med kul, koks og olie og siden voksede til en stor millionforretning.

1966-1974: Medlem af kommunalbestyrelsen i Herlev for de konservative.

1970-1980: Formand for Herlev Handelsforening.

1971-1983: Formand for Bladudvalget for Herlev Bladet.

1987-1998: Medlem af Folketinget.

1996: Ridder af Dannebrog.