Udvalgsformand om regeringens sundhedsudspil: “Hvem griber borgerne?”

I efteråret præsenterede regeringen et udspil til en ny sundhedsreform – altså en ny udvikling og indretning af sundhedsvæsenet med det overordnede formål at bringe sundhedstilbuddene tættere på borgerne. Deraf navnet ‘Sundhed tæt på dig’.

Spørger man formand for Sundheds- og Voksenudvalget i Herlev Kommune, Gitte Friberg Bomholdt (S), er det bare ikke helt det, der sker.

»Jeg synes, der er grund til at være ret bekymret i forhold til de konsekvenser, udspillet kan få for kommunen og for borgerne i kommunen. Ikke mindst i forhold til den lokale forankring og alle de tiltag, vi i kommunen har arbejdet med i mange år. Hvem griber for eksempel de borgere, som kommer fra sundhedssystemet og til kommunerne?,« spørger hun.

LÆS OGSÅ: LA’er melder sig ud efter 15 år

For mange aktører

Noget af det, som udspillet lægger op til, er at lade regionerne, herunder en ny superregion Region Østdanmark bestående af hovedstadsområdet og Sjælland, overtage nogle af kommunernes opgaver sammen med 17 nye sundhedsråd. Det gælder for eksempel midlertidige pladser med sundhedsfaglige indsatser og akutsygepleje. Ifølge regeringen vil den nye opgavefordeling give regionen og sundhedsrådene et større og mere sammenhængende ansvar for behandlingen ‘helt ud i borgerens eget hjem’, som man skriver. Tanken er at skabe mere lighed og ensartethed i den hjælp, man giver til borgerne.

Men lige netop den rokade, er dét, der vækker Gitte Friberg Bomholdts bekymring, i forhold til Herlev Kommune.

Jeg synes, der er grund til at være ret bekymret i forhold til de konsekvenser, udspillet kan få for kommunen og for borgerne i kommunen

»Det kan skabe noget utryghed, hvis man bliver udskrevet fra behandling i det regionale system, det regionale behandlerteam følger op, og samtidig skal man formentlig også have ydelser fra kommunen. Hvordan taler de sammen? Det giver flere aktører, og der er måske også nogle, som ikke har den samme viden,« påpeger udvalgsformanden, der også stiller spørgsmål til de midlertidige pladser, for hvor skal de være – uden for kommunerne væk fra borgernes hjem?

Og hvis de pladser kun må bruges til borgere, hvor det kan begrundes sundhedsfagligt, hvad så med de borgere, der er raske nok til at komme hjem, men venter på, at deres bolig bliver gjort klar. For eksempel hvis den skal gøres handicapvenlig. Hvor skal de så være i mellemtiden, spørger hun.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Kommune eller region?

»I dag er det sådan, at hvis du bliver udskrevet fra hospitalet, vil du sandsynligvis få en midlertidig plads i kommunen eller komme i egen bolig med støtte fra et akutteam eller Hjemmesygeplejen. Du får også genoptræning i kommunen, fordi det hele foregår i kommunen. Her er også medarbejdere, som kender de andre sundhedstilbud i kommunen og samarbejder med civilsamfundet (foreningerne, red.),« forklarer hun og uddyber, at borgerne har brug for faste kendte ansigter, der kender dem og ikke også regionalt ansatte, der kommer udefra.

Vi har også en rekrutteringsudfordring, som ikke bliver mindre af, at alle de specialiserede opgaver for eksempel på genoptræningsområdet bliver flyttet ud af kommunerne

Hvis reformen lægger op til, at borgerne fremover både skal have hjælp af kommunen og af regionen, er hun bekymret for, hvordan samspillet og overgangene mellem kommunen og regionen kommer til at glide.

»Hvem tager ansvaret for den enkelte borgers forløb – kommunen eller regionen?,« spørger hun, der frygter, det går ud over den nære sundhed og de tilbud, som Herlev Kommune har udviklet gennem årerne.

Ikke mindst det udkørende SHS-akutteam (Specialiserede HjemmeSygepleje, red.), som Herlev driver sammen med Ballerup og Furesø kommuner.

Svært at tiltrække ansatte

Men en ting er borgerne, som selvfølgelig er førsteprioritet, noget andet er dem, der skal hjælpe borgerne.

»Vi har også en rekrutteringsudfordring, som ikke bliver mindre af, at alle de specialiserede opgaver for eksempel på genoptræningsområdet bliver flyttet ud af kommunerne. Noget af det man kan rekruttere på er nemlig de faglige muligheder, og hvis man fjerner hele den specialiserede del, hvad skal kommunerne så gøre for at rekruttere? Vi har jo stadig brug for dygtige medarbejdere og tilstrækkeligt af dem,« pointerer Gitte Friberg Bomholdt, der frygter, at kommunerne bliver sat tilbage med den nye reform.

»Hvor meget har vi reelt selv hånd i handske med, hvor meget vi får mulighed for at gøre tingene selv,« spørger udvalgsformanden, der således må konstatere, at udspillet til en ny sundhedsreform indtil videre giver flere spørgsmål end svar.

Udspillet er pt. til forhandling blandt de politiske partier på Christiansborg, men det forventes vedtaget inden årsskiftet. 5. november var Lars Løkke Rasmussen (M) ude og sige til Dansk Medicin, at han forventer, at ‘vi om et par uger lander en aftale om sundhedsreformen, som kan implementeres’.

FAKTA: 

Udvalgte forslag i sundhedsreformudspil:

• Sundhedsfond på 24 mia. kr. til mere moderne sygehuse og teknologi samt 3,5 mia. kr. til bedre fysiske rammer for nye lokale sundhedsindsatser
• Nye regionale sundheds- og omsorgspladser uden egenbetaling
• Hjemmebehandlingsteams, der kan køre ud til fx ældre og borgere, der lever med en eller flere kroniske sygdomme
• Ny folkesundhedslov, som styrker kommunernes arbejde med forebyggelse på tværs af sektorer
• Regioner overtager fra kommunerne blandt andet senge­pladser med sundhedsfaglige indsatser, akutsygepleje, nogle genoptræningstilbud og patientrettet forebyggelse.
  Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Derfor opstod den:

• Sundhedsvæsenet er udfordret af flere ældre, flere kronikere og mangel på sundhedspersonale samt en ulighed i de sundhedstilbud og den hjælp, der er, idet den er centreret omkring hospitalerne.
• Regeringen nedsætter Sundhedsstrukturkommissionen 28. marts 2023 med den opgave at komme med forslag til løsninger, der skal sikre et forebyggende og sammenhængende sundhedsvæsen med mere lighed og som er nært og bæredygtigt.
• I september i år præsenterer regeringen sit reformudspil ‘Sundhed tæt på dig’, som er baseret på kommissionens rapport og de mange efterfølgende høringssvar.
• Reformen foreslår en ny struktur, der skal udvikle og prioritere et nært sundhedsvæsen, der er til stede dér, hvor borgerne bor.