Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Det nye Herlev: Nemt at møde nye mennesker her

Gennem de seneste 10 år er der skudt masser af nye boliger op i Herlev. I en ny serie ’Det nye Herlev’ møder Herlev Bladet borgere, der er flyttet ind i de nye byggerier. Den første er Haider Muhammed.

Herlev Bladet møder Haider Muhammed med kuffert ved boligerne Taghaverne oven på Herlev Bymidte. 

Han er lige kommet hjem fra en forretningsrejse med sit firma Milestone Systems, som også ligger tæt på ringvejen, men i Brøndby Kommune ikke langt fra Glostrup Station. 

En af grundene til, at Haider Muhammed godt kan lide at bo  i Taghaverne, er, at det er tæt på busforbindelsen til arbejde, om end han glæder sig til, at bussen bliver skiftet ud med en letbane. 

»Det se jeg virkelig frem til,« siger han. 

Det er rart med supermarked og andre forretninger lige neden under

Dejligt med butikker under

Taghaverne er noget af en nyskabelse i Herlev med et lejlighedsbyggeri oven på centret. 

Haider Muhammed sætter pris på at bo lige oven over indkøbsmulighederne. 

»Det er rart med supermarked og andre forretninger lige neden under,« siger han. 

Akkurat som disse boliger er nye og indviet i det løbet af det seneste år, er Haider Muhammed også ny i Danmark og i Herlev, hvor han har boet i tre måneder med sin kone og deres barn på seks år, efter de kom fra Qatar. Han kan ikke dansk, og interviewet foregår derfor på engelsk.

LÆS OGSÅ: Stor interesse for at bo i bymidten

Herligt med festuge

Han kan godt lide at bo i Herlev, både fordi han som nævnt har bopæl tæt på indkøb og offentlig trafik, og det dermed er nemt at komme hurtigt omkring, også ind til København,  og han sætter også pris på byen Herlev. 

»Vi har haft en god begyndelse her, hvor vi hurtigt har mødt nye mennesker,« siger han og nævner en særlig begivenhed, som har begejstret ham lokalt. 

»Det var Herlev Festuge, som var rigtig godt for os at deltage i. Vi kunne møde en masse, og vores barn kunne møde og lege med andre børn,« siger han.

Læs næste afsnit i Herlev Bladet og på heleherlev.dk i næste uge.

 

Det nye Herlev, logo

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!