Udrykningsteam skal hjælpe læger og sygeplejersker med de etisk svære dilemmaer

– Hvor langt skal man strække sig for en døende patient, hvor en behandling synes udsigtsløs, men hvor de pårørende har et ønske om det?

– Hvor meget medicin skal man give folk, der skal afruses?

– Hvad stiller man op med en patient, der ikke ønsker at gå i dialog med sundhedspersonalet? 

Det er nogle af de dilemmaer, som læger og sygeplejersker kan komme ud for. I 2024 har de på Herlev Hospital kunnet gå videre med disse og andre dilemmaer til et nyt Klinisk Etisk Udrykningsteam, som kan give en vurdering til læge og sygeplejersker samme dag, som de står i en akut situation. 

Det er professor i akutmedicin og cheflæge på Afdeling for Medicinske Sygdomme på hospitalet, Kasper Iversen, der har taget initiativ til at indføre dette team. 

Vi står alle sammen i vanskelige situationer

Idé med år på bagen 

Idéen fik han for 10-15 år siden. 

»I virkeligheden er det en gammel idé, jeg fik, da det blev moderne at indføre kliniske etiske komitéer på hospitalerne. Her akademiserede man over ting, der allerede var sket for to-tre måneder siden, og uden det i virkeligheden var så meget til gavn for patienterne. Tit er det i den akutte situation, man står i, at man har brug for en etisk vurdering,« mener han. 

I flere år var det en tanke i hans hoved, men efter han blev forfremmet til cheflæge på Herlev Hospital for lidt over et år siden, besluttede han sig for at skabe et Klinisk Etisk Udrykningsteam, som gik i gang efter nytår. Han erindrer, at der har været bud efter teamet 15-16 gange. 

Udover Kasper Iversen som cheflæge består teamet af seks erfarne speciallæger, seks erfarne sygeplejersker og en hospitalspræst. Mindst fire af dem skal mødes, når dette team skal give en vurdering. 

LÆS MERE: Fremtidens hospitalsmad holder fast i kød til patienterne

Berigende for alle

En læge eller sygeplejerske skal senest klokken 12 række ud efter teamet, og klokken 14 mødes de elektronisk over Teams med den person, som har indkaldt dem på grund af et dilemma. 

Kasper Iversen har indtryk af, at kollegaerne på Herlev Hospital har taget godt imod initiativet. 

»Man bliver beriget af de diskussioner, der er, og vi står alle sammen i vanskelige situationer,« siger han og nævner, at han også selv vil kunne gøre bruge af det, når han står i et dilemma. Også når man som ham er en erfaren læge og har en lederstilling.  

»Det er vigtigt ikke at blive for tilbagelænet og tro, man ikke kan få input af andre, når man har fået erfaring. Det her kan være berigende for alle,« siger han. 

Kasper Iversen har ikke oplevet den store uenighed i udrykningsteamet. 

»Vi er stort set altid enige, efter vi har talt sammen en halv time og samlet op på, hvad vi har drøftet.« 

Ballast med præst

Udover læger og sygeplejersker er der også en hospitalspræst tilknyttet udrykningsteamet. 

»Det styrker diskussionerne, at der er en, som har en etisk indgangsvinkel, det giver mig endnu mere ballast,« siger Kasper Iversen. 

Herlev Hospital har Klinisk Etisk Udrykningsteam sammen med Gentofte Hospital, da de to hospitaler siden 2015 har været samme organisation. 

Det er hospitalspræst på Gentofte, Hanne Bang, som er præsten i teamet, og hun ser det som vigtigt og relevant, at det er indført. 

»Det er relevant at deltage i, fordi der skal tages en beslutning med det samme, når der er opstået et dilemma. Det er meget hands-on og ikke noget teoretisk. Det er lige nu og her, mens patienter og pårørende er der,« siger hun.

Hvad kan du bidrage med som en person, der ikke har en sundhedsvidenskabelig baggrund?

»Der er meget blik for det praktiske. Hvad kan vi? Det ved de sundhedsfaglige meget om. Det jeg kan bidrage med, er blikket på det hele menneske. Det har de andre naturligvis også øje for, og det er klart, at de mest af alt har deres fokus på det operationelle,« siger hun. 

Det kan være godt at tale med en tredjepart, der ikke har en hvid kittel på. Jeg har mulighed for at give rum til mennesker med afmagt

Hanne Bang nævner som eksempel, at hun blandt andet kan tilbyde at tale med patienter, der ikke vil tale med sundhedspersonalet.   

»Det kan være godt at tale med en tredjepart, der ikke har en hvid kittel på. Jeg har mulighed for at give rum til mennesker med afmagt.« 

Hvis patienter og pårørende ønsker det, kan hun bede et fadervor og velsigne dem, men i udrykningsteamet står hun lige så meget til rådighed for ateister og patienter med andre religioner. 

Hun ser det som sin opgave at være tilstede og give rum og nærvær til det sted, hvor det enkelte menneskes hjerte bor. 

Også andre i teamet har erfaring med at kunne bidrage med samtaler i fastlåste situationer. 

»Nogle gange er det løsningen, at en fra teamet går ned og får en ekstra samtale med patienten,« fortæller Kasper Iversen. 

LÆS OGSÅ: Styrker kriseindsats efter strømsvigt