Anerkendt digter: Herlev er paradisets have

haren gumler

og blinker langsomt som en kat

så jeg er elsket

jeg blinker, langsomt:

hav en god vinter, hare

og ikke for kold

Dette er to strofer ud af tre i et nyt digt af digteren Birgitte Krogsbøll, som lørdag 16. november fylder 70 år. I den anledning udsendes der både et udvalg af hendes digte gennem mere end 20 år kombineret med helt nye i digtsamlingen ‘Vindtænder’ samt en genudgivelse af den roste ‘Dyr med næb ordnet efter antal vinger’ fra 2013, som blev modtaget med begejstrede anmeldelser, og bogen blev præmieret af Statens Kunstfond.

Birgitte Krogsbøll debuterede som forfatter, da hun var i slutningen af fyrrerne og har siden modtaget flere priser og er her i 2024 blevet tildelt Statens Kunstfonds Hædersydelse og Aarestrup-medaljen. Hun har gennem årene både skrevet bøger til børn og voksne.

Hun er en forfatter, som har boet størstedelen af sit liv – både som barn og voksen – i Herlev. Hun flyttede hertil som fem-årig fra en lejlighed på femte sal og med en smal baggård på Østerbro. Og de grønne omgivelser i Herlev var noget, som fascinerende hende med det samme og stadig gør det, hvilket smitter af på mange af hendes digte, der handler om dyr og natur.

Brostene og gadekæret er her stadigvæk, det er det Herlev, jeg kender

»Jeg kan stadig huske lyden af tågehorn og sporvogne i Gl. Kalkbrænderihavnsvej, det har sat sig spor i mig,« siger hun om sin tidligste barndom og sætter ord på mødet med Herlev, hvor familien flyttede til de dengang nyopførte rækkehuse Højstensgård på Højbjergvej.

»Vi kom ned på jorden og til en lejlighed, hvor jeg fik mit eget værelse, og der var badeværelse med varmt vand. Når jeg gik udenfor, var der bænkebidere, mariehøner og en vrimmel af insekter, som der var dengang, og der var harer, pindsvin og ræve alle vegne og mirabelletræer, egetræer og mudderpøle. Jeg kunne kigge ud af vinduet til en stor himmel, og ude ved Lille Birkhom var der marker med køer. For mig var det et paradis,« fortæller hun glædesstrålende og tilføjer:

»Jeg er så taknemmelig for, at mine forældre valgte at flytte til Herlev.«

…blade, der drejer sig minimalt

efter måske en fugl 

eller en guldsmed

har passeret

så længe er alt i mig

på plads…

Allerede som barn kunne hun lide at skrive.

»Jeg har altid skrevet digte og syede en bog, før jeg kom i skole, og jeg har altid vidst, at jeg gerne ville have en bog på biblioteket,« siger hun og nævner, at hun fik stor ros for sin realeksamen i dansk, hvor hendes digt blev trykt i lærernes fagblad. Der skulle dog gå omkring tre årtier, inden hun fik udgivet nogle tekster igen.

Birgitte Krogsbøll blev pædagog og arbejdede i den funktion en hel del år. Hun trængte til luftforandring og uddannede sig til EDB-assistent, hvor hun arbejdede som programmør i Kommunernes Pensionsforsikring. Det viste sig ikke at være lykken for hende, og hun vendte tilbage til pædagoggerningen efter kort tid, men arbejdspladsen viste sig i 2000 på indirekte vis at blive indledningen til, at hun blev digter, der udgiver bøger.

»En kollega gav mig et gaveabonnement på Weekendavisen. Jeg begyndte at læse deres bogsektion, her læste jeg om tidsskriftet ‘Øverste Kirurgiske’, og det lød supersjovt,« fortæller hun.

Birgitte Krogsbøll gik ned på Herlev Bibliotek og fandt dette tidsskrift, som et digterkollektiv stod bag.

»Jeg læste det og tænkte, at det er jo sådan noget, som jeg skriver, så jeg besluttede mig for at sende nogle digte til dem. Det gjorde jeg, og de trykte dem,« siger hun og blev ved med at sende digte til tidsskriftet, som blev trykt.

Siden hen blev hun ringet op af nu afdøde Martin Budtz fra Øverste Kirurgiske.

»Han spurgte mig, om vi ikke skulle udgive mine digte i en bog. ‘Nej,’ udbrød jeg og troede, at det var en joke, de fandt på, mens de røg hash og drak whisky. Jeg var jo enlig mor og pædagog fra Herlev, der ikke var en del af det litterære miljø, så det var ikke noget, jeg var forberedt på.  Martin Budtz sagde, at jeg da lige kunne tænke over det, så det gjorde jeg,« siger hun og sender mange rosende ord til Øverste Kirurgiske, som hun beskriver som både kreative og på en positiv måde skøre mennesker, der tog imod hende med åbne arme. Hun besluttede sig for at sige ja og debuterede derefter med ‘Wöldums pulsar syndrom (det går formentlig over)’ i 2002.

At have en forfatter i omgangskredsen var ikke noget, man var vant til hos Birgitte Krogsbølls familie og venner i Herlev, da der pludselig kom en bog med hendes navn på forsiden.

»Mine omgivelser blev noget forundrede,« fortæller hun.

jeg gider ikke:

a) b

b) 

Udover at naturen er en rød tråd i mange af hendes digte præget af underfundige ordspil og finurlige opremsninger, her spiller noget systematik, som også blev brugt som programmør, ind.

Hun skrev sin første børnebog, da hun blev farmor for første gang, og siden har hun skrevet bøger til både børn og voksne, og mange af dem kan være lidt en mellemting, som hun siger. Mens der ikke er der store salg i digtsamlingerne – der er udgivet på små forlag, som hun holder meget af – er der noget større omsætning på børnebøgerne, især dem hun har udgivet i samarbejde med illustratoren Kamilla Wichmann, der udkommer på Gyldendal.

»Jeg vil gerne give børnene noget poesi, det skal de også have, og jeg er jo også pædagog,« bemærker hun.

Nogen har hældt

fløde på himlen i dag

Birgitte Krogsbøll er i dag pensionist og udsender fortsat bøger. En ting der ikke har forandret sig gennem hendes liv, er hendes kærlighed til Herlev. Den var der som fem-årig og nu som næsten 70-årig, selvom byen har forandret sig i løbet af 65 år, og for eksempel Lille Birkholm i dag kendes som et boligkvarter og ikke et landområde.

»Brostene og gadekæret er her stadigvæk, det er det Herlev, jeg kender,« siger hun og nævner, at hun sætter pris på de grønne områder i bymidten. Hun bor særdeles tæt på barndommens Højbjergvej, i dag er bopælen Højbjerg Vænge, og hun har boet i Herlev eller meget tæt på gennem næsten alle årene. Hun var dog som helt ung flyttet ind til Nørrebro og slumstormermiljøet i halvandet år, og siden boede hun 11 år på Kagsåkollegiet – det var her, at hun blev mor – som ligger i Gladsaxe Kommune, men ganske få meter fra Herlev.

Forstadens luft og grønne områder er vigtige for hende.

»Det er livsnødvendigt. Jeg kan ikke holde ud at være inde i byen, hvor blikket møder en mur, lige meget hvor man er. Når jeg sidder her i Herlev, kan jeg kigge på et træ, der svajer lidt,« konstaterer hun og nævner, hun også godt kan lide stilheden i Herlev.

Netop stilheden spiller i det hele taget en central rolle for Birgitte Krogsbøll. Så hvis du ikke kender den anerkendte digter med bopæl i Herlev, er det måske fordi, at hun ikke gør særligt meget opmærksom på sig selv. Det hun har på hjerte, formidler hun i sine digte og ikke så ofte ved optræden. Men nu er hun dog kommet i Herlev Bladet for første gang, et medie der jo også har hjemme lige ved gadekæret og brostenene.

De ovenstående tekster i kursiv er uddrag af Birgitte Krogsbølls digte. 

LÆS OGSÅ: Standup-komiker udgiver Bibelen for sjov