Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Kommunen vil have flere borgere i sundhedsklinik frem for hjemmesygepleje

Efter corona-krisen er antallet af herlevborgere, der benytter sundhedsklinikkerne frem for at få behandling i eget hjem faldet. Det skal en ny strategi ændre på.

I juni vedtog kommunalbestyrelsen en plan om at få flere herlevborgere til at modtage behandling i en af kommunens to sundhedsklinikker (Lille Birkholm Center og Herlevgaard Center) frem for i eget hjem. I efteråret satte man i gang, og spørger man formand for Sundheds- og Voksenudvalget, Gitte Friberg Bomholdt (S), er man godt på vej.

»Allerede nu kan vi se en rimelig stor succes. Mere end 13 procent af de borgere, der er tilknyttet Den kommunale sygepleje kommer nu i klinikken (18 procent på landsplan, red.), og målet er, at så mange som muligt vil komme. Det er der nemlig mange fordele i,« fortæller udvalgsformanden.

Først og fremmest er det en bedre udnyttelse af de knappe medarbejderressourcer, der er for tiden, hvor det er svært at rekruttere nye sygeplejersker. Derudover styrker det ifølge Gitte Friberg Bomholdt også borgernes rehabilitering, og så giver det også noget socialt at komme ud og møde andre.

ANDRE HISTORIER: Julehjælp er blevet mindre tabubelagt

»Vi har ikke indført det som tvang, for vi vil gerne have, at borgerne kommer i klinikken, hvis de kan, men vil de ikke, så tager vi snakken, og så må man, indtil det lykkes at ændre fokus, så stadig få besøg i hjemmet. Men det er vigtigt, at det sker i samarbejdet med borgerne, så vi går måske lidt længere, end man ville gøre i nogle andre kommuner,« forklarer udvalgsformanden, der påpeger, at kommunen uanset borgernes valg er forpligtiget til at give borgerne ydelsen.

»Langt de fleste borgere kan også godt forstå sammenhængen med, at vi er nødt til at bruge ressourcerne klogere, hvis vi gerne vil fortsætte med at have det serviceniveau, vi har. Så er vi nødt til at tænke kreativt, og det er den samtale med borgerne, man er nødt til at have,« fortæller hun.

Fordel med et fast mødetidspunkt

Den kommunale sygepleje, der før hed hjemmesygeplejen, har haft sundhedsklinikker tilknyttet i over 15 år. De kan for eksempel hjælpe med sårbehandling, medicin, injektioner, øjendrypning, anlæggelse af kompression, stomi- og kateterpleje samt måling af blodtryk. Den enkelte borger visiteres via egen læge eller hospitalet og får derefter en tid. Hvis det er i klinikken, får man et fast mødetidspunkt, men hvis det er hjemme, får man et tidsrum. Det kan være mellem klokken 8 og 15, hvor en sygeplejerske kommer forbi. Ifølge sygeplejerske Line Klitgård Aaberg er klinikbesøgene derfor at foretrække, hvis man vil have mest muligt ud af sin tid.

Man føler sig mere som menneske og på vej til at blive rask, når man tager tøj på og går herned

»En del borgere oplever, at det er frustrerende at skulle vente hele dagen derhjemme på en sygeplejerske, for vi får også akutte opgaver undervejs. Omvendt har jeg også oplevet borgere, som har en fast tid her, som er glade for det, for så har de resten af dagen til deres egen disposition,« fortæller hun.

Efterslæb fra corona-krisen

Af referatet fra kommunalbestyrelsesmødet i juni fremgår, at det er blevet en udfordring for kommunen, at antallet af herlevborgere, der har brug for hjælp fra den kommunale sygepleje, stiger i en tid, hvor det er svært at rekruttere sundhedspersonale. Derfor handler det om at bruge ressourcerne bedst muligt. Og det er derfor, man gerne vil have flere borgere til at besøge sundhedsklinikkerne og/eller deltage i skærmbesøg – altså et videomøde via computeren.

Derudover fortæller teamleder i Den kommunale sygepleje, Malene Kruse, at der også er et efterslæb, fordi antallet af borgere, der får hjælp fra sygeplejen, får den i eget hjem, fordi det har de vænnet sig til efter corona-krisen, hvor de ikke måtte besøge sundhedsklinikkerne.

»Klinikken (ved Herlevgaard Center, red.) har fungeret godt i rigtig mange år. Før corona var der mange, der besøgte den, men det satte corona en stopper for, og nu handler det om at få motiveret borgerne igen til at komme herned,« forklarer teamlederen.

Der findes cirka 600 borgere, som er tilknyttet sygeplejen, og det er op til den enkelte, om man vil have behandling i eget hjem eller på klinik. En af dem, der i mange år er kommet i klinikken ved Herlevgaard Center og stadig gør det, er Helene Steinbakk, der er pensionist.

Artiklen fortsætter under billedet.

Fra venstre: Helene Steinbakk, patient og borger, teamleder Malene Kruse og sygeplejerske Line Klitgård Aaberg. Foto: Kenneth Hougaard.

Føler sig mere som menneske

»Det er sådan en stor glæde, når man selv kan komme afsted, og det er sådan en stor opmuntring, når man ved at man kan komme ned og møde jer dejlige piger,« siger hun henvendt til personalet.

Gennem årene har hun efterhånden været afsted nogle gange. Blandt andet når hun er faldet og har fået sår på benene.

»Så kommer jeg herned og får bandage på, og så kan jeg gå igen. Jeg kommer, fordi jeg ved, at her er nogle til at tage imod mig, nogle glade smilende mennesker, som er kompetente til at gøre det, der skal gøres, og det er en stor stor tryghed at vide,« forklarer hun, der så vidt muligt hellere vil besøge sundhedsklinikken end have hjemmebesøg.

»Man føler sig mere som menneske og på vej til at blive rask, når man tager tøj på og går herned, selvom det kan tage lang tid at komme ud. Men lige så snart jeg kan gøre det, så gør jeg det,« lyder beskeden.

Hvad tror du, der skal til for at få flere til at gøre som dig?

»Jeg tror, man skal motivere folk lidt mere, når de bliver så raske, så de kan gå herned. Man skal få dem til at forstå, at det er et plus, at de ikke behøver at sidde hjemme og vente. Man føler sig lidt raskere, når man kan gå herned end bare at sidde derhjemme,« påpeger Helene Steinbakk.

Man skal få dem til at forstå, at det er et plus, at de ikke behøver at sidde hjemme og vente. Man føler sig lidt raskere, når man kan gå herned end bare at sidde derhjemme

Josef Krejbich, der også er kommet i klinikken igennem flere år, er enig. Han døjer med leddegigt og diabetes og har især brug for sårbehandling.

»Jeg kan mærke, at selve det at have en kompetent person, som har forstand på sår er betryggende,« siger han, der grundet sin tilstand har godt at bevæge sig.

Derfor prioriterer han også at komme i klinikken, selvom det kan tage op mod 40 minutter at gå med rollator for at komme dertil.

Og det er ikke kun de to borgere, der foretrækker klinikken. Det gør sygeplejerske Line Klitgård Aaberg også, men af andre grunde:

»For mig er det hovedsageligt, fordi jeg kan få en optimal arbejdsstilling. Det er meget svært at få i de fleste hjem, hvor man ofte sidder på en taburet med deres ben på en skammel uden mulighed for en hæve-/sænkefunktion,« forklarer hun og pointerer, at den tid hun sparer ved at køre rundt til borgerne kan bruges på borgerne i klinikken.

Fakta:

Tiltaget om at få flere til at bruge sundhedsklinikkerne er en del af en række tiltag, der går under overskriften ‘Nye veje til velfærd’, som handler om at få mest muligt ud af ressourcerne.

· På 10 uger af er antal klinikbesøg steget fra 17 besøg i uge 38 ud af 830 til 62 besøg i uge 48 ud af 731, oplyser kommunen.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!