Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Kran er stabil: Brand skyldtes formentlig kortslutning

Der er ikke sket skader i kranens konstruktion efter branden tirsdag, så den kan sagtens blive stående, er meldingen fra politiet.

Politiet har afsluttet sagen om branden i kranen på Hørkær i går eftermiddag, som vakte stor opsigt, da den kunne ses på lang afstand.

»Vi foretager ikke yderligere undersøgelser, da det er vores vurdering, at der ikke er sket noget kriminelt,« siger vagthavende ved Københavns Vestegns Politi. Kranen er tilknyttet boligbyggeriet på Hørkær.

Ifølge kranføreren skyldtes branden formentlig en kortslutning i instrumentbrættet

Politiet havde i samarbejde med beredskabet spærret området af tirsdag eftermiddag, også efter branden var under kontrol, i tilfælde af at kranen ville brase sammen.

Nu er det meldingen, at der ikke er skader på konstruktionen, og kranen sagtens kan blive stående, også i stormvejr.

»Ifølge kranføreren skyldtes branden formentlig en kortslutning i instrumentbrættet,« lyder det fra Københavns Vestegns Politi.

Byggefirmaet har sat egne undersøgelser i gang om hændelsen, oplyser politiet.

NCC er projektudvikler, og Green Point er bygherre på boligbyggeriet, hvor der opføres en karré og tre punkthuse, på Hørkær.

LÆS OGSÅ: Da branden var brudt ud tirsdag

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!