Område afspærret efter brand: Frygt for at kran kan brase sammen
Tidligere på eftermiddagen gik der brand i kran på Hørkær.
Branden er isoleret til førerhuset i den kran i Hørkær i Herlevs sydlige erhvervskvarter, som pludselig stod i flammer i eftermiddag, oplyser Københavns Vestegns Politi.
Alligevel har politiet spærret området, i tilfælde af at kranen skulle styrte sammen.
Det vil sige, at man ikke kan komme igennem den nye tunnel mellem Hørkær og Engløbet. Der er spærret af, så snart man kommer op til Hørkær.
Politiet undersøger årsagen til branden, hvor der ikke har været tilskadekommende. Kranen er placeret ved nyt boligbyggeri.
Der er lukket for kommentarer