Kampen for patienternes ben er en hjertesag for Hans

Det er en særdeles indgribende operation at få amputeret et ben, som både påvirker patienter særdeles meget fysisk og psykisk.

Hans Gottlieb er overlæge og leder af det infektionskirugiske afsnit på Herlev Hospital, hvor man står for den slags operationer. Og det er en form for operation, han helst vil undgå, men langt hellere forebygge.

Derfor har han haft en plan, siden han begyndte i sin nuværende stilling i 2015.  En plan som er ført ud i livet gennem årene sidenhen. En plan som skal hindre amputationer, og som var noget nyt på Herlev Hospital og i Danmark for den sags skyld. Noget han taler særdeles engageret om. Det er tydeligt, at han vil bruge sin stilling på at ændre tingenes tilstand, og han har en stærk social retfærdighedssans med sig på arbejde.

Han kendte afsnittet i forvejen – da han arbejdede der som speciallæge, inden han blev overlæge – og han mente, at området var præget af for mange tilfældigheder. Beslutninger om hvornår patienter skulle have amputeret deres ben eller ej skulle systematiseres, flere faggrupper skulle arbejde sammen, og mange amputationer kunne undgås ved disse virkemidler, mente han.

»Vores ambition har været at undgå amputationer. Det giver mig en stor faglig tilfredsstillelse at få mennesker på benene i stedet for at pille benene af dem,« fortæller han engageret og nævner, at han søgte inspiration i Oxford. I Danmark oplevede han nemlig ikke, at der eksisterede et stærkt fagligt miljø på dette område. I Oxford havde flere faggrupper samarbejdet tæt, og det overførte han til Herlev.

Her skulle ortopædkirurger, plastikkirurger, infektionsmedicinere og sårsygeplejersker arbejde tæt sammen. De kan alle noget forskelligt, når det gælder patienternes ben og det efterfølgende forløb.

»Vi kan redde nogle ben, som vi havde sværere ved at redde tidligere,« fortæller han.

Der var en indlagt, som fik to besøgende, hans mor og hans pusher

Skrøbelige patienter

Der blev samtidig oprettet et særligt sengeafsnit til gruppen af patienter.

Flere af patienterne er nemlig blandt samfundets allerdårligste stillede rent socialt.

»Mange af patienterne er skrøbelige. Der er en social skrævvridning af folk, der er dårlige til at tage vare på sig selv, det er for eksempel misbrugere, folk der bor i levende hegn, mennesker der har ikke fastsiddende tænder. Der er en stor social opgave,« siger han og nævner, at her har sygeplejerskerne en stor rolle at spille.

»Flere af patienterne er psykisk syge og misbrugere, der skal være nogle superdygtige sygeplejersker, som har stor omsorg til at tage sig af de her stakler,« siger han.

På sengeafsnittet kan der ind i mellem være problemer med, at der er stoffer og også salg af stoffer.

»Der var en indlagt, som fik to besøgende, hans mor og hans pusher,« konstaterer Hans Gottlieb, som nævner, at den gruppe af patienter, som han vurderer udgør omkring 30 procent på afsnittet, skal tages vare på med helt andre midler end de gængse patienter.

»Det kan ikke nytte noget at sige til dem, at de skal spise sundt, ikke må ryge og ikke drikke,« siger han, men fremhæver samtidig, at de skal have en lige så god behandling som alle andre.

»De ressourcesvage skal have præcis samme tilbud som de ressourcestærke,« fastslår han.

Find andre end mig

Hans Gottlieb er ikke bange for at samarbejde også langt uden for de gængse rammer, for eksempel var der en overgang et tæt samarbejde med en gadesygeplejerske på Vesterbro. Han fortæller, at Herlev Hospital i det hele taget optager en hel del patienter, som er begyndt forløb på andre hospitaler. For ham er det vigtigt, at flest mulige får mest glæde af den måde, man har gjort det på i Herlev som det første sted i Danmark. Og han er med i internationale netværk på området, og man er begyndt at tale om ‘the Herlev set-up’.

Og behandlingen skal være af høj kvalitet, og Hans Gottlieb er ikke bange for at sige sin mening, hvis der er andre tanker oppefra, fortæller han.

»Hvis min lokale ledelse siger, at det er for dyrt, om jeg ikke kan putte noget andet i patienterne, så siger jeg, at så må I finde nogle andre end mig. Så må I putte mig et andet sted hen. Hvis jeg skal være her, skal jeg give patienterne det bedste behandlingstilbud. Det er svært at acceptere en kvalitetsnedgang, hvis man ved, at der er noget, som er vigtigt for de patienter. Specielt når det er så lille en del af deres behandlingstilbud, det har meget lidt at gøre med det endelige budget. Men fordi man leder med lys og lygte efter sparemuligheder på hospitalerne, kan relativt små poster også spille en rolle,« fortæller han.

Det må dog være lykkedes for ham med disse argumenter, da han stadig befinder sig samme sted på hospitalet.

Dialogen med patienterne er også afgørende, og han respekterer deres valg.

»Nogen vil dø med to ben i stedet for at leve med et. Det er deres gode ret. Det respekterer vi. Hvis en person på 85 år vælger det og er mæt af dage, er det sådan, det er. Det kan være meget emotionelt. Og det kræver ærlighed fra vores side.«

Forebygge fejlbehandling

Gennem de senere år har der været flere skandalesager i pressen om, at der foretaget for mange amputationer, der kunne være undgået i det danske hospitalsvæsen, særligt  i Region Midtjylland. Hans Gottlieb mener, at det er et symptom på, at der ikke er nogen klar strategi for amputationer de fleste steder i sundhedsvæsenet.

»Ja, det er helt sikkert. En af problemerne er, at der i befolkningen er en idé om, at det bliver gjort så videnskabeligt baseret som muligt og baseret på de seneste kliniske fund, det er desværre ikke altid rigtigt. Nogle gange siger kirurgerne, at de kan lide at operere på den bestemt måde. Den difference har man sagt, er en faglig beslutning, ligesom tømreren kan bestemme planken i et gulv. Når det handler om menneskelige skæbner, førlighed, liv og død, bliver man nødt til sådan lige at spænde hjelmen og komme i gang og sige, det her er ikke noget med, hvad du synes er sjovt at banke ind eller du ikke synes er sjovt at banke ind, du bliver nødt til at gøre det, så du har et videnskabeligt belæg for at sige, at du gør det her for at gøre det bedst muligt for patienten,« fastslår han.

I kølvandet på skandalesager omkring amputationer i det jyske, er der udgivet en rapport af regionerne Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram, som viser, at Region Hovedstaden – som Herlev Hospital er en del af – sammen med Region Nordjylland ligger klart lavest, når det kommer til antallet af amputationer. Ydermere kan man også se en tendens, hvor antallet af amputationer har været klart nedadgående i Region Hovedstaden siden 2016.

LÆS OGSÅ: Her kan møde en anden læge i et andet afsnit på Herlev Hospital 

Fakta:

Hans Gottlieb er 51 år og har været tilknyttet Herlev Hospital i lidt over 20 år. Det eneste sted han har arbejdet som læge.

Han er fraskilt og far til tre børn på 17, 21 og 23, hvor de to ældste er flyttet hjemmefra. Bor med sin kæreste og deres sammenbragte børn på det yderste af Østerbro.