Overlæge og klinikleder på fertilitetsklinik: Vi glæder os til at hjælpe med barn nummer to

2024 er begyndt med masser af kongerøgelse, og så var der regeringens ældreplan, som ikke kunne foldes ud alligevel.

En enkelt nyhed blev der dog plads til i statsministerens nytårstale 1. januar. Regeringen vil nu lade det offentlige betale for kunstig befrugtning til barn nummer to. I dag er det kun den førstefødte, som finansieres af det offentlige.

Dette initiativ glæder overlæge og leder af fertilitetsklinikken på Herlev Hospital, Bugge Nøhr.

»Det blev jeg jeg glad for og også lidt overrasket over. Det er noget, vi har efterspurgt i det offentlige i mange år,« siger han og mener, at der er retfærdighed i det.

»Jeg synes, der har været en skævvridning, så man kun får hjælp til barn nummer et, hvad så med barn nummer to og tre? Det skal man ud at betale for i privat regi, det er der nogen, som afstår fra, på grund af økonomi. Når det bliver gennemført, bliver der lighed for alle. Det skal først stilles som lovforslag, vedtages og sættes på finansloven, det bliver nok fra 2025,« vurderer Bugge Nøhr, der samtidig glæder sig over, at Folketinget allerede har besluttet, at man nu kan have seks forsøg på at blive gravid som led i en behandling mod tidligere tre.

Ventetid kan udnyttes

Efterspørgslen efter fertilitetsbehandling er steget de senere år, fra cirka 300 nyhenviste kvinder til Herlev Hospitals fertilitetsklinik i 2014 til cirka 500 i fjor. Det har også givet ventetid, men netop inden for dette område mener Bugge Nøhr, at ventetid kan bruges gavnligt.

»Ja, det er meget tryk på og pres på, vi har ventetid på behandling, det drejer sig som regel om cirka fire måneder på Herlev Hospital, og det er i virkeligheden nogle måneder, som kan bruges på at udrede patienterne. De skal jo via egen læge og have svar på en række blodprøver og har de noget, som kan forklare deres infertilitet, kan de eventuelt blive opererede eller udredt og behandlet, så de kan blive klar til en fertilitetsbehandling. Nogle bliver også gravide, man skal huske på, at nogen der bliver henvist, da de er over 35 år og har prøvet at blive gravide i et år, og nogen af dem bliver gravide med noget forsinkelse,« siger han og advarer mod at indføre behandlingsgaranti.

Det vil være dyrere for samfundet, hvis folk skal sendes til private klinikker på det offentliges regning, og der kommer efter hans mening et usundt pres på arbejdet på offentlige fertilitetsklinikker, mener han.

»Ventetid er noget, som kvinder og parrene er opmærksomme på, men det er vigtigt at understrge, at det kan godt føles som lang tid med de måneder her, men deres fertilitet og evne til at få børn, er typisk ikke så påvirket af den korte ventetid. Det er ikke lige som kræft, hvor prognosen bliver værre, fordi der går nogle måneder, det gør den typisk ikke for de kvinder her. Selvom vi godt ved, at det er meget frustrerende og hårdt at vente på at komme i gang,« siger han.

Vi har simpelthen ikke haft så mange henvendelser fra kvinder, der gerne vil donere deres æg, og det er klart, at det er en hindring for at kunne tilbyde en behandling uden alt for lang ventetid

Gradvis stigning

Bugge Nøhr har været læge på Herlev Hospital i 10 år, og i de otte år har han været tilknyttet fertilitetsklinikken, de seks år som leder. Han har i den årrække oplevet, at kollegaerne på afdelingen er blevet flere, og det kræver også flere kollegaer, hvis de skal tilbyde hjælp til barn nummer to. Derfor venter man på hospitalernes fertilitetsklinikker spændt på, hvad regeringen konkret har i ærmet, når det gælder økonomi på området.

På fertilitetsklinikken er der ansat, hvad der svarer til fem fuldtids lægestillinger. Hvor mange flere, der skal ansættes, vil Bugge Nøhr ikke lægge sig fast på, men han har dog et bud.

»Det er svært at sige, men en-to flere læger vil jeg tro kunne gøre det,  og så er der naturligvis det andet personale formentlig lidt flere sygeplejersker og nogle bioanalytikere. Vi har tre stuer nu, der vil vi formentlig skulle have en-to stuer mere og udbygning af kapaciteten i laboratoriet,« siger han.

Efterspørger æg

Selvom Bugge Nøhr fremhæver, at ventetid kan udnyttes inden for området, ønsker han dog ikke, at den bliver længere. En måde som klinikken kan få hjælp på, er ved at flere kvinder donerer æg.

»Ventetiden på ægdonation har været vekslende, men er typisk omkring seks måneder, fordi vi har så få ægdonorer. Vi har simpelthen ikke haft så mange henvendelser fra kvinder, der gerne vil donere deres æg, og det er klart, at det er en hindring for at kunne tilbyde en behandling uden alt for lang ventetid. Det er altid velkomment, at man henvender dig til klinikken for at donere æg eller bare vil høre om, hvordan sådan noget foregår. Mange private klinikker har været gode til at tiltrække potentielle ægdonorer, blandt andet ved omfattende reklamer, det har vi ikke kunnet gøre på samme måde,« konstaterer han. Og behovet er der både lige nu og ikke mindst i fremtiden, hvor der formentlig også skal gives hjælp til barn nummer to.

LÆS OGSÅ: Et Herlev-projekt for gravide