Anne stopper som leder af Gammelgaard: Det er lidt som at sige farvel til ‘mit barn’

Hun taler varmt og energisk og ligner og lyder ikke som en, der er på vej på folkepension. Men ikke destomindre er Gammelgaards leder Anne Retz Wessberg pensionist om få dage. 

Dermed stopper hun efter 18 år som leder af Gammelgaard, og Herlev Bladet møder hende til en samtale om denne epoke.

At Gammelgaard ligger i Herlev spillede en stor rolle for, at Anne Retz Wessberg søgte stillingen i 2006. Hun var selv opvokset i byen, men havde ikke boet her i omkring 30 år, da hun tiltrådte.

»Jeg kontaktede kulturchefen i Herlev Kommune og fortalte, at jeg syntes, at det ville være spændende at arbejde med kultur og fællesskab i en by, jeg selv havde været meget glad for at bo i, da jeg var barn og tænkte, at det var hyggeligt at komme tilbage,« fortæller hun og nævner, at lige netop kulturområdet var noget, hun som teenager havde sat pris på i Herlev.

»Jeg havde som stor pige flittig været bruger af biblioteket, det var jo fantastisk, der var et musikbibliotek.  Det med at man lige pludselig kunne låne plader, man behøvede ikke at købe en masse, det var supersejt, at der var sådan et nyt bibliotek,« fortæller hun om det unikke tilbud, som Herlev på det tidspunkt i begyndelsen af 1970’erne havde over for brugerne.

Det havde i flere år været en stor drøm for Anne Retz Wessberg at kunne beskæftige sig professionelt med kunst, efter erfaringerne med at skabe og lede et værkstedsfællesskab for billedkunstnere på Østerbro.

Ikke et medborgerhus

Gammelgaard havde hun ikke nået at få et forhold til, mens hun boede i Herlev, da den gamle gård på Gl. Kalusdalsbrovej først blev en kulturinstitution i 1978, da hun var flyttet fra kommunen, hun havde dog haft et par sporadiske besøg på stedet gennem årene. Dan hun trådte til i 2006, stod Gammelgaard ved en skillevej, og hun skulle føre en ny strategi ud i livet.

Hun beskriver, at de første omkring 25 år var Gammelgaard nærmest et medborgerhus med foredrag, musik og så var der kunst på væggene. Men sådan skulle det ikke være mere.

»Herlev havde fået medborgerhuset, og da det ikke er fornuftigt at kulturinstitutionerne i en lille by skal konkurrere med hinanden bestod mine væsentligste to opgaver som ny leder i at skabe et moderne udstillingshus med professionel kunst og arbejde for at få flere børn og unge til at komme på Gammelgaard.«

Anne Retz Wessberg fik to fokusområder: Den kulturelle profil skulle skærpes, og så skulle børnene i Herlev komme til Gammelgaard. Begge dele er lykkedes ganske godt, hvis man spørger hende, men det er også noget, som har krævet hårdt arbejde gennem 18 år, det tager lang tid at udvikle et gammelt hus’ traditioner og omdømme. Når det gælder kunsten, fortæller hun, at Gammelgaard skulle gøres langt mere kendt udadtil.

»Min personlige vision har været at få den gode kunst herud til Herlev. Gammelgaard var ikke særlig kendt af kunstnerne, de havde måske hørt om det, men de kendte det ikke særlig meget, det var sådan lidt lukket omkring Herlev. Jeg ville have Gammelgaard på landkortet – både på kunstnernes og borgernes. Stedet var også stadig ukendt for mange borgere dengang. Kunsten skal ud hvor folk bor og lever. Det har været min vision hele tiden. Kunsten skal ikke udelukke, men inkludere alle og skabe kulturelle fællesskaber. Der skulle tænkes nyt på mange måder. Jeg synes, at vi er kommet et ganske pænt stykke ad den vej,« siger hun og nævner, at udstillingsstedet med den gratis entré til kunstudstillinger er med til at brande byen for noget andet, end den ellers er kendt for.

Gammelgaard skal give borgerne identitet og stolthed af at bo i byen, men det må også meget gerne give branding udadtil

Stolthed over byen

Hun lægger vægt på, at langt over halvdelen af stedets omkring 16-18.000 årlige gæster fra Herlev, men sætter også pris på de, som kommer udefra.

»Gammelgaard skal give borgerne identitet og stolthed af at bo i byen, men det må også meget gerne give branding udadtil og gøre byen attraktiv, hvor man ikke kun har øje på hospitalet, og er der ikke noget med, der er meget beton i Herlev? Det er et mere nuanceret billede, man kan få,« siger hun og nævner Corner-udstillingen fra sidste sommer, som gentages denne sommer som eksempel på en udstilling, som rækker bredt ud.

Vilkårene er også blevet bedre gennem de 18 år. Efter et par år kom der en ekstra lade til udstillinger doneret af den lokale erhvervsmand og Mr. Hjortespring Kai Dige Bach, som i sin tid havde startet sin omfattende forretning som brændselshandler i en af laderne på Gammelgaard, der nedbrændte kort tid efter. Det var derfor noget af en drøm for ham at se en lade genopført. Siden da har der været en hovedbygning og to lader at lade kunsten udfolde sig i.

Udover at skærpe den kunstnerisk profil har børnene fyldt meget som den anden hovedopgave,  I 2012 begyndte Kunst i Børnehøjde, som er et gratis undervisningstilbud til alle Herlevs børn, hvor de arbejder med professionelle kunstnere. Og det er noget, som har flyttet noget.

»Hver tredje gæst på Gammelgaard er nu et barn, tidligere var der nul, det er jeg virkelig stolt af. 50 procent af dem har endvidere været her mindst en gang før. Når man begynder at lave de projekter med børn, som bliver fortrolige med kunst og kultur, så begynder man at håbe på at interessen for kunst og kultur skaber kommende kulturbrugere, når de er voksne.«

De senere år har Gammelgaard varetaget flere større kunstprojekter for sårbare børn og unge og samarbejder med aktører på børne- og ungdomsområdet i kommunen.

»Gammelgaard er som kulturinstitution en væsentlig del af Herlev Kommune og dermed en del af en politisk organisation. Vi er derfor også sat i verden for at understøtte kommunalbestyrelsens visioner om at styrke fællesskaberne i byen. Jeg har igennem alle årene været været afsindigt stolt af at være en del af Herlev Kommunes vision om at der skal være fri og lige adgang til kunsten og kulturen. Jeg går stærkt ind for at kunst og kultur skal være i øjenhøjde.«

Blev ikke malet hvidt

Selvom Gammelgaard ikke er et medborgerhus, er gården alligevel blevet åbnet, også for dem som er ikke er snævert kunstinteresseret. I de senere år er caféen kommet godt op at køre med kager, mad og drikke, om sommeren med udendørs servering.

»Vi fik etableret en café, hvor det er prioriteret, at folk kan sidde uden for om sommeren, når de er på tur med børnene i mosen. Og når de så er her, kan de også se på noget spændende kunst,« siger hun. Og så er der de årlige sommer- og julemarkeder, hvor der er inviteret meget bredt indenfor på forskellig vis,

Anne Retz Wessberg understreger flere gange i løbet af interviewet, at udviklingen på Gammelgaard ikke er hendes projekt alene. Hun taler varmt om det samarbejde, hun har med de øvrige medarbejdere. De er en lille kreds, der nærmest af blevet hendes ekstra familie, og projekterne er udviklet i fællesskab gennem årene. Derfor er det også svært at sige farvel.

»Det er som at forlade sit barn, der nu er blevet 18 år og myndig.  Det er som min familie, selvom jeg har en rigtig dejlig familie derhjemme, så er det her også blevet min dagligdags familie, det får jo hurtigt en familiestruktur, når vi er meget afhængige af hinanden og sårbare. Og vi er næsten aldrig syge. Vi har heldigvis et godt helbred. Gammelgaard er nu næsten flyvefærdig, nu skal huset videre til step 2.«

Selvom det er svært at sige farvel, mener hun alligevel det er det rigtige tidspunkt, at der kommer en ny i spidsen for Gammelgaard og udvikler stedet yderligere.

Er der noget, som ikke er lykkedes for dig?

»Der er da meget, som ikke er blevet til noget, sådan er det, når man er sådan et sted og får mange idéer. Meget af det, som ikke blev til noget, er så sket på en anden måde alligevel. Jeg ville dog have elsket at have fået  Gammelgaards facade malet hvid, have tilbageført det som det var oprindeligt, men det blev desværre ikke i min tid,« siger hun.

Og selvom Anne Retz Wessberg nu bliver pensionist, forventer hun ikke at slippe et aktive liv med forbindelse til kunst, kultur og samfundsliv. Hun håber på at blive involveret i nye projekter fremover, så muligvis er der ikke tale om et farvel, men et ‘på gensyn’.

LÆS MERE: Hun skal afløse Anne Retz Wessberg på Gammelgaard 

Om Anne 

Anne Retz Wessberg er uddannet mag.art og var seminarielektor, inden hun begyndte på Gammelgaard i 2006, derudover havde hun blandt meget andet også været selvstændig som rådgivende konsulent for flere offentlige virksomheder. Hun var også initiativtager til og leder af kunstnerfællesskabet Værkstedet på Østerbro.

Der er afskedsreception for Anne Retz Wessberg på Gammelgaard, Gl. Kalusdalsbrovej 436, torsdag 29. februar klokken 15-17.