BMS Herlev løb med guldet
To gange guld og én gang sølv tog den lokale basketklub med sig hjem fra landspokalturneringen i Århus.
BMS Herlev gjorde næsten rent bord ved søndagens finaler i landspokalturneringen i basket i Århus, hvor den lokale klub blev den mest vindende.
Herlev-klubbens U17 piger og U19 herrer vandt nemlig landspokalturneringen, mens U19 pigerne fik sølv.
KLubben oplyser, at U17 pigerne slog Åbyhøj med 72-58 i semifinalen, mens det blev til en finalesejr over BK Amager på 77-57. Pigerne, som er regerende danske og Nordiske mestre, kunne derfor løfte pokalen. Pokalfinalens bedste spiller blev den lokale Ida Nørlem.
U19 herrerne vandt semifinalen over Odense med 90-60. Finalen mod Stenhus blev ifølge klubben den mest spændende og underholdende finale i mange år. Dette fordi herrerne var bagud med otte point med 45 sekunder tilbage af kampen.
Alligevel formåede de at få vendt kampen og spille uafgjort, hvorfor man skulle i overtid. I den forbindelse havde Herlev-herrerne fået overtaget og vandt dermed 112-99. Niklas Berger blev kåret til finalens bedste spiller.
ANDRE HISTORIER: Herlev-spiller jagter OL-billet
Der er lukket for kommentarer