6. C har bagt kager – af insekter

»Nå, hvad siger I til det nu, hvor I kan se dem? Kan I mærke mundvandet,« lyder det kækt fra Thomas Juul-Heider, der er naturvejleder og leder af Naturcenter Kildegården.

Denne mandag har han fået besøg af 6.C fra Herlev Byskole afdeling Eng, som skal lære om insekter, men ikke nok med det. De får også mulighed for at røre ved dem og tilmed smage på dem, da højdepunktet på dagen er at spise hjemmelavede cookies lavet af insekter. Og en god portion chokolade, lader Thomas Juul-Heider det forstå.

Men før vi sætter smagningen i gang og høster de umiddelbare reaktioner, kræver det lidt baggrund. For hvorfor overhovedet lære om insekter?

Godt projekt

Ifølge naturvejlederen skyldes det et undervisningsforløb, som insektfarmen ‘Bugging Denmark’ har lavet under navnet ‘Insekteriet’, og som han har fået til Herlev.

6. C er en af de første klasser i Herlev, der er med, oplyser han og tilføjer, at det handler om at lade eleverne dyrke deres egne insekter fra æg over larve til puppe, bille og til sidst æg igen. Idéen er at lære eleverne om insekters anatomi og forvandling med fokus på, at man kan bruge dem som et proteinholdigt alternativ til nutidens fødevareproduktion i en tid, hvor ressourceknaphed og klimabelastning fylder stadig mere.

»Jeg synes, projektet passer rigtig godt ind i, hvad vi ellers laver på Kildegården,« lyder det fra Thomas Juul-Heider og nævner skolehaverne, hvor eleverne lærer at dyrke og spise grøntssager.

Melorme og fårekyllinger sælger måske ikke sig selv, men det gør leverpostej heller ikke – og det smager jo godt

Han ser insekterne som et spændende fødevare-alternativ eller supplement til den kød, vi køber og spiser i dag.

»Om frikadellen er lavet af svinekød, melorme eller bønner er smagsmæssigt nok mest en tilvænningssag. Melorme og fårekyllinger sælger måske ikke sig selv, men det gør leverpostej heller ikke – og det smager jo godt,« lyder det.

Artiklen fortsætter under billedet.

Insekter er ikke farlige

6.C’s natur- og tekniklærer, Camilla Reuther, er enig og mener, at hendes elever vil kunne få rigtig meget ud af nærkontakten med insekterne i de cirka fire uger, som forløbet varer.

»For mig handler det også om at håndtere de små insekter og se, at de ikke er farlige. At følge processen og få insekterne med hjem i klassen, så eleverne kan se, at de bliver til biller, det er i min verden fantastisk,« fortæller hun, der også øjner et større læringsperspektiv i undervisningsforløbet.

»Er det den vej, man tror det går, kunne det være en måde at gå proteinkildernes vej? Vi kan jo se, hvor meget CO2 forskellige dyrearter som kvæg, svin og kylling udleder, og selvom det her jo bare er et perspektiv, så handler det om at tænke ud af boksen. Vi er jo nødt til at gøre noget i fremtiden, og kunne det her være en måde, måske,« siger natur- og tekniklæreren, der mener, det er vigtigt i en tidlig alder at gøre de unge bevidst om, at de og vi er nødt til at gøre noget for at passe på klimaet.

ANDRE HISTORIER: Årets drama – eventyret om en forsvunden flod

»Ligesom når vi samler affald. Det handler om at åbne øjnene og se verden på en anden måde,« forklarer hun, der, selvom undervisningsforløbet lige er begyndt, allerede har kunne spotte, at eleverne har rykket sig.

»Fra de startede og nærmest ingen ville røre ved insekterne, gik vi til, at Thomas (naturvejleder, red.) og jeg tog en håndfuld insekter op og flere ville prøve det. Også det her med at være lidt mere nysgerrig på verden og ikke bare bare synes, at alt er ulækkert, hvis man ikke kender til det, det er der meget læring i,« vurderer hun.

Men en ting er, hvad lærerne synes, hvad mener eleverne så?

Artiklen fortsætter under billedet.

Lidt grænseoverskridende

»Det er lidt klamt at røre de der orme og biller, men når man så bliver lidt mere vant til det, så er det fint nok,« forklarer Sreshta Karthik, der til daglig er vegetar og derfor ikke har smagt på insekterne.

Det har Semra Salaji, der sidder ved siden af, til gengæld. Også før insekterne røg på panden og blev hakket i småstykker for at kunne komme i dejen til de chokoladecookies, som de har lavet. Nu sidder de 12-årige piger og venter på, at deres ‘insektkager’ bliver færdigbagte i ovnen. Cirka 40 gram melorme har de puttet i.

Det er ikke noget, man er vant til, men altså en melorm har ingen smag, det er bare sådan en sjov følelse inde i munden. Så det var ikke så slemt

»Det var lidt grænseoverskridende i starten. Det er ikke noget, man er vant til, men altså en melorm har ingen smag, det er bare sådan en sjov følelse inde i munden. Så det var ikke så slemt. I starten har man de der tanker, det kommer til at være klamt, men det er ikke så slemt,« fastslår Semra Salaji, mens veninden på hendes anden side, Laura Fetahu tilføjer:

»Jeg synes, de kilder, når man har dem i hånden, men jeg er også lidt bange for dem,« fortæller hun, der under i bageprocessen valgte at tage dem med en pincet i stedet for at røre dem.

Artiklen fortsætter under billedet.

Så skal der smages

Hvad tror I det her forløb går ud på?

»Vi skal lære, hvordan de der insekter udvikler sig, for eksempel fra en larve bliver til en puppe og så til en bille. Underviseren sagde, det er godt for klimaet at spise insekter, for de udleder ikke så meget CO2,« lyder det fra Sreshta Karthik.

»Der er mere protein i insekter, og de udvikler ikke så meget CO2, som hvis du spiser kød fra en ko,« uddyber Semra Salaji.

»Jeg er ikke helt vild med kød alligevel,« indskyder Laura Fetahu, hvorefter de alle tre nikker ja til, at hvis der kom mere mad lavet af insekter, fordi det er godt for miljøet, så kunne de måske godt finde på at spise det – men altså ikke hver dag.

Men en ting ad gangen. I dag drejer det sig om kager, og lige om lidt skal dem, der vil, smage på herlighederne.

Undervisningsforløbet er jo lige gået i gang, hvad har været sjovest indtil videre?

»Cookies, fordi man blander en ting, man aldrig har prøvet før, med ting man spiser til daglig,« svarer Semra Salaji prompte.

Laura Fetahu og Sreshta Karthik er enige:

»Det sjoveste var ccokies. Man kunne hele tiden mærke, at melormene var der, og når man kunne se dem bevæge sig overalt, så var det lidt klamt,« forklarer Sreshta Karthik.

Efter et kvarter i ovnen er kagerne færdige, og efter afkøling sætter de første modige elever tænderne i kagedejen. Der er umiddelbart ingen, der løber skrigende bort. Tværtimod. Smagsprøverne glider ned uden de store bemærkninger. Kun fremtiden vil vise, om det var den første bid af mange.

 

Fakta:

Bugging Denmark er landets første urbane insektfarm, som også arbejder med formidling om insekter herunder initiativet ‘Insekteriet’. 

Det er et læringsforløb, hvor elever dyrker deres egne spiselige insekter i små skolefarme. Imens insekterne vokser sig spiseklare, lærer eleverne om fødevareproduktion, miljø- og klimaaftryk, rejsen fra jord til bord til jord og FN’s verdensmål. 

Bugging Denmarks vision er, at insekter er løsningen på fremtidens ressourceknaphed.