Udgravningsleder: ”Dét synes jeg er det mest spændende“

»Se lige den lange sorte stribe dér, det må da have været en væg eller noget.«

Herlev Bladets udsendte prøver at kloge sig på aftegningerne i jorden ved Kroppedal Museums udgravning i Hjortespring, men udgravningsleder Victor Bizoev svarer resolut tilbage:

»Nej, det der er moderne. Der er nogen, der har været her og grave et dræn ned for ikke så lang tid siden. Det skal man også lige være opmærksom på, at der er noget, der kan være middelalder, men der er også noget, der kan være 100 år gammelt, men det lærer man,« siger han.

Udgravningslederen, som har været uddannet arkæolog og arbejdet flere forskellige steder, har specialiseret sig i middelalder og renæssance, og i dag har han sagt ja til at vise Herlev Bladet rundt på den udgravning, som museet påbegyndte i februar og forventeligt afslutter i maj. En udgravning, Herlev Kommune finansierer, fordi Kai Dige Bach A/S skal opføre boliger på de to matrikler (Gl. Klausdalsbrovej 416 og 424), det drejer sig om.

Dét graver man efter

»Dét har jeg åbnet op i går det der, det er helt friskt,« siger Victor Bizoev og kigger ud over den sydlige del af det, han kalder ‘gravefelt ét’ ud af to. Det andet felt ligger over på den anden side af cykelstien fra 1977, der deler de to matrikler.

For ham er noget af det mest spændende ved ‘at være i marken’, når gravemaskinen trækker jordlag af et gravefelt, så man efterfølgende kan se, hvad jorden gemmer på.

»Det vi står i nu er i virkeligheden råjorden, istidens aflejringer. Det, der så kommer ovenover, er menneskeligt affald. Det er altid istidsniveauet, råjorden, vi graver efter,« forklarer han.

Kigger man rundt på gravefeltet står der en masse tynde pinde. Det er ifølge udgravningslederen markeringer af ‘menneskelig aktivitet’ som for eksempel spor efter stolpehuller, brønde eller andre ting. Dem vil man typisk kunne spotte, fordi jorden her er mørkere – nærmest sort. Det skyldes, at stolperne er forkullede.

Det vi står i nu er i virkeligheden råjorden, istidens aflejringer. Det, der så kommer ovenover, er menneskeligt affald

»Det er de mørke aftegninger i undergrunden, vi kigger efter. Hvis vi kommer længere ned, kommer vi ned i lag, som er uforstyrrede af mennesker. Nogle steder skal vi grave 10 centimeter og andre en halv meter. Det afhænger af terræn, og hvor mange mennesker, der har boet der. I København vil du se lag, der er to meter dybe. Det så vi med metroudgravningerne. Der har boet mange mennesker det samme sted over tid, og det har gjort, at der er akkumuleret meget skrald, og byen er blevet højere. Det ser man sjældent ude på landet,« påpeger arkæologen og viser hen til nogle pinde, der er sat i system.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Forskellige fundamenter

»Jeg har lige målt det her op. Der er en hel masse stolper, som ligger her. Det ser ud som om, at noget af det ligger i rad og række så tilpas meget, at jeg tolker det som vægforløbet i et hus. Og så er der også nogle indre stolper her. De jordgravede huse er bygget med indre bærende stolper for at holde taget. Og så nogle stolper udenpå, som man satte pileflet imellem og klaskede med ler,« forklarer Victor Bizoev.

LÆS OGSÅ: Færdige med prøvegravningerne

Med ‘jordgravede’ mener han huse fra den tidlige middelalder (1100-1500-tallet), hvis fundament hvilede på stolper banket ned i jorden. De havde naturligt en begrænset levetid, da stolperne rådnede i jorden efter 30 til 40 år. I 1400- til 1500-tallet begyndte man ifølge arkæologen at bygge mere holdbare huse på fundamenter af kampesten også kaldet syldsten, og dem har man også fundet nogle af i udgravningen ved Hjortespring.

Men hvad er så det mest interessante, man har fundet indtil videre?

Hverdagsskatte frem for guldskatte

»Har I fundet guldhornene,« spørger journalisten kækt – et ikke uvant spørgsmål for arkæologer, skal det vise sig.

»Jeg er sådan lidt miljøskadet. Det der med guldhornene hører vi altid. Jeg har gravet næsten dagligt i fem år, og jeg har aldrig fundet guld. Man finder så sjældent guld og sølv, man finder ikke rigtigt de der skatte, men det man finder er hverdagsefterladenskaber fra de mennesker, der boede her, og dét synes jeg er det mest spændende. Informationer om helt almindelige mennesker. Det siger mere om, hvem vi var end et stykke guld. Alle hverdagstingene bliver vi klogere på. Vi er lidt ligeglade med de der guld- og sølvskatte, dem finder vi så sjældent,« smiler Victor Bizoev overbærende.

Han tilføjer, at det også giver god mening, fordi de folk, der havde den slags rigdom, passede rigtig godt på den, og derfor er den også svært at finde.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Fundene

Hvad er det så for hverdagsting, der er fundet, og hvad kan de bruges til – hvis noget?

Ikke overraskende for dem, der har fulgt med i forløbet, er varmluftsovnen eller ‘hypocausten’, som det fagligt kaldes, stadig det mest interessante enkeltfund, understreger udgravningslederen. Det er en muret buet ovn i kælderniveau, der ved hjælp af opvarmede sten, som lå oven på den, ledte varmen via kanaler op gennem huset – som en slags gulvvarme.

Ovnen er ganske vist et genfund fra dengang Historisk Forening for Herlev-Hjortespring fandt den første gang i 1980 og registrerede den i samarbejde med Nationalmuseet, men den er velbevaret og siger noget om, hvem der boede her, fordi den typisk kun er blevet fundet i højstatus-boliger.

Hvor hypocausten blev fundet i ‘gravefelt ét’, fandt man også dengang på den anden side af cykelstien i ‘gravefelt to’ dét, der formentlig er en brostensbelagt kælder.

Man finder så sjældent guld og sølv, man finder ikke rigtigt de der skatte, men det man finder er hverdagsefterladenskaber fra de mennesker, der boede her

Det nye er dog, at man denne gang har fået grønt lys og budget til at udgrave på et meget større område (de to matrikler), og derfor har man også allerede nu fundet spor og ‘puslespilsbrikker’, der potentielt kan indsætte det fundne i en større sammenhæng og måske give en mere sandsynlig forklaring på, hvordan det historiske landskab så ud i området i middelalderen.

For eksempel har man fundet både jordgravede firkantede stolpehuller omkring ovnen, men også rester af syldsten i nærheden. I forhold til brostenene i kælderen på den anden side af cykelstien har man fundet rester af glaserede fliser typisk fra 1500-1600-tallet i grønne, gule, røde, bordeaux og brune farver. De har formentlig ligget oven over kælderen, lyder det. I samme område, ‘gravefelt to’, har man fundet et mere end 80 centimeter dybt kulturlag – altså jord med spor fra menneskelig aktivitet, og heri har man blandt andet fundet keramik, et ovalt bæltespænde, rideudstyr af metal, et beslag, flere søm og 10 kobbermønter med tidstypiske emblemer som en kongekrone, bispestave, stjerner, måner og halvcirkler. En af mønterne menes sågar at være fra 1200-tallet. Derudover har man i kulturlaget også fundet dyreknogler såsom sildeben og madaffald.

Artiklen fortsætter under billedet. 

Cykelstien deler historien

Udgravningslederen viser nogle af fundene frem, som ligger på græsset ved siden af ‘hullerne’. De skal hjem på museet, rengøres og derefter registreres. Fra græsvolden kan man se ud over udgravningerne. Victor Bizoev peger på tre sammenhængende fundamenter, som går ud mod cykelstien. På grund af stien kan man ikke afdække, hvor de ender, og dermed hvor stor bygningen har været. Det ærgrer udgravningslederen. I det hele taget er der et ‘hul’ i forbindelsen mellem ‘gravefelt ét og to’ på grund af cykelstien. Da man etablerede den i 1977, tænkte man åbenbart ikke på at lade arkæologerne komme til først.

Trods alt er der stadig mange brikker at tage af. Først skal museet have lavet 3D-modeller af både hypocausten og brostenene i kælderen, fortæller udgravningslederen, der specielt glæder sig til én bestemt ting:

»Jeg drømmer jo mest om, at vi får dateret hypocausten og fundamentet ved hjælp af C14-metoden (kulstof 14-datering). Det kunne være fedt. Én ting er at sige, at den er fra middelalderen, men jeg vil gerne snævre det mere ind. Er det rent faktisk fra Frederik 2.’s tid, eller er vi før eller efter i tid?,« lyder det fra arkæologen, der påpeger, at man også har gjort fund, som er ældre end den brostensbelagte kælder.

»Nu har vi åbnet det hele op, så vi kan blive klogere på helheden,« konkluderer han og nævner nogle af de teorier, der er i spil.

Jagtgård, adelsgård eller…

Den mest populære er nok, at fundene kan være en del af Frederik 2.’s jagtgård, som bliver nævnt i et kongeligt brev fra 1586. Her kan også læses, at kongen, som dengang havde et ‘rejsekongedømme’ og ikke et fast residens, tit kom på jagtgården i Tubberup. Det menes, at gården blev revet ned i 1595.

En anden teori er, at nogle af sporene kan være rester fra overjægermester Vincent Jorchim Hahns adelige hovedgård kaldet Hjortespring, som opstod efter at samme overjægermester overtog Tubberup i 1672 for senere at nedlægge landsbyen. Endelig kan det også være rester fra de andre gårde, der lå i Tubberup.

Jeg kan ikke med sikkerhed sige, at den ene teori er bedre end den anden. Jeg synes, det bliver spændende at få en C14-datering fra hypocausten og fra stolperne omkring

»Jeg kan ikke med sikkerhed sige, at den ene teori er bedre end den anden. Jeg synes, det bliver spændende at få en C14-datering fra hypocausten og fra stolperne omkring for at se, om de er samtidige. Det største håb er de naturvidenskabelige dateringer. De kommer nok til at gøre os mest kloge på konstruktionen,« understreger arkæologen, der, når udgravningen er færdig, skal skrive en rapport, som bliver offentlig tilgængelig på databasen ‘Fund og Fortidsminder’.

Men er det så dét? Hvad får herlevborgerne mon ud af det her?

Artiklen fortsætter under billedet. 

Åben udgravning

»Herlevborgerne får jo en bedre forståelse for fortiden, hvem boede her og hvad skete der? Rapporten kan belyse en historie, som er lidt fjernet, fordi Tubberup landsby, som lå her, eksisterer ikke mere. Den blev revet ned i 1670’erne, da man byggede Jorchim Hahns hovedgård,« forklarer Victor Bizoev.

Han tilføjer, at Herlev Kommune desuden har prioriteret i samarbejde med Kroppedal Museum at lave en åben udgravning, hvor borgerne kan få en rundvisning på stedet og høre mere om historien.

»Det har kommunen valgt, og det sker ikke så tit, men det skyldes, at der har været så stor interesse fra lokalbefolkningen,« påpeger udgravningslederen, der glæder sig til at tage herlevborgerne med tilbage i historien.

Om Åben Udgravning 23. april

Starter på Gammelgaard klokken 17. Udgravningslederen vil fortælle om Tubberups historie, den lokale adelige hovedgård, Hjortespring, og om varmluftsovnen fra middelalderen. Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen (A) byder velkommen.

Tilmelding: Da der er begrænsning på 25 deltagere, skal man tilmelde sig. Det kan man gøre på www.gammelgaard.dk/kroppedal eller ved at ringe til Tine Baadesby på tlf. 20488871.

Pris: Det er gratis at deltage i åben udgravning