Færdige med prøvegravninger: Flere spændende fund

Når man roder i jorden, er det ikke altid, man finder noget. Specielt ikke, hvis man allerede har rodet der tidligere. Men Kroppedal Museum, som fredag sidste uge har afsluttet sine prøvegravninger på Gammel Klausdalsbrovej 416 og 424, har gode nyheder. For dels har man fundet mere af det, som Historisk Forening og Nationalmuseet fandt ved deres prøvegravninger i 1981, dels har man fundet nye ting.

»Der har ikke været nøjagtige opmålinger fra den tidligere prøvegravning, så vi startede fra scratch, og noget af det, som vi nu også har fundet er et tykt kulturlag, som kunne se ud som om, det stammer fra middelalderen. Det kan være i tilknytning til et hus eller fra den gamle landsby Tubberup,« fortæller udgravningsleder fra Kroppedal Museum, Lotte Reedtz Sparrevohn, der oplyser, at man også har fundet bygningsrester, man ikke kendte i forvejen og et område med munkesten eller brolægning, som kunne stamme fra et gulv i et hus eller en kælder.

Hun uddyber, at der med kulturlag menes affald, der er ophobet over tid som for eksempel en mødding eller noget, der er smidt ude eller inde i et hus.

»Der er typisk mange fund i kulturlag, hvor man kan se, hvor gammelt det er, og hvilke aktiviteter, der har fundet sted. Hvad folk spiste, og vi har for eksempel også fundet bæltespænder og en kniv,« forklarer udgravningslederen.

Den gamle ovn

Bortset fra to arkæologer har der også været tilknyttet en amatørarkæolog, som har afsøgt området med en metaldetektor, fortæller Lotte Reedtz Sparrevohn, og det er ikke unormalt, at museet får hjælp fra forskellige amatørarkæologiske lokalforeninger. I det her tilfælde har de været på matriklerne tirsdag, onsdag og fredag i sidste uge, og udover de nævnte ting har de også genfundet noget af det, man opdagede i 1981.

Blandt andet bygningsrester af de førnævnte munkesten, som er en særlig type af mursten, der blev brugt fra 1100-tallet til 1600-tallet. Men også en hypocaust – en varmtluftovn til opvarmning fra 1200- til 1400-tallet, en brønd og en trævandledning samt stolpehuller, der ifølge Nationalmuseet dengang kunne tyde på, at der har været ét måske to bindingsværkshuse.

noget af det, som vi nu også har fundet er et tykt kulturlag, som kunne se ud som om, det stammer fra middelalderen

»Dét, jeg ved om de gamle udgravninger, er, at man for eksempel fandt en brønd, som man udgravede, og som er ødelagt i dag. Og så er den der hypocaust, som vi mener at have fundet igen. Vi har ikke tidligere kunne sige noget om bygningen, som ovnen har ligget i, men det håber vi at kunne gøre nu,« påpeger udgravningslederen, der understreger, at der ikke foreligger præcise registreringer af de tidligere prøvegravninger udover et kryds på et kort over, hvor ovnen var fundet, men altså ingen deciderede opmålinger.

»Så vi kunne ikke pege præcist på, hvor den var,« siger hun, der er glad for, at de heldigvis stødte på den igen.

»Normalt, når man foretager en arkæologisk udgravning, så ødelægger man det, man undersøger, og så kan man ikke undersøge det samme to gange,« forklarer hun og uddyber, at de typisk tager fundene væk fra det sted, de er fundet for at kunne dokumentere dem og genskabe dem.

Klogere på Herlevs historie

Derfor er de nye fund også meget interessante. Spørgsmålet er hvor meget?

»Jeg synes jo, at for Herlevs histories vedkommende er det her jo rigtig interessant. Man ved, der har ligget historiske bygninger i området, men man ved ikke præcis, hvor de ligger, og så godt kender vi ikke Herlevs historie i middelalderen, så nu kan vi blive klogere på historien i området,« siger Lotte Reedtz Sparrevohn.

Hun tilføjer, at det ofte er sådan, at det tidligere landsbyer og spor fra middelalderen er væk i dag, fordi der er skabt nye boligområder.

jeg synes jo, at for Herlevs histories vedkommende er det her jo rigtig interessant

»Så det er da fantastisk, at der stadig er to matrikler, hvor der ikke er blevet bygget centralt i det gamle historiske Herlev,« lyder det.

Det er også i det område, at hovedgården Hjortespring lå fra slutningen af 1600-årene samt den gamle Hjortespring landsby, der indtil 1672 var landsbyen Tubberup.

Artiklen fortsætter under billedet.

Minder beskyttet af loven

Kroppedal Museum har forestået prøvegravningerne, fordi Herlev Kommune vil udvikle området til nye boliger. Derfor skal kommunen ifølge loven kontakte museet for at høre, om der er kulturhistoriske interesser i området.

»Museet skal have kendskab til alle byggesager i kommunerne, og i det her tilfælde mente vi, at der ville være risiko for fortidslevn, hvis man byggede på arealet,« fortæller Lotte Reedtz Sparrevohn og forklarer, hvordan processen typisk er i sådanne tilfælde:

»Hvis man finder fortidsminder fra et areal, så fortæller man det til bygherren eller kommunen, og så kan bygherren eller kommunen beslutte, om man skal tage arealet ud af byggemodning (droppe udviklingsprojektet, red.) eller ændre projektet,« fortæller hun og understreger, at fortidsminder er beskyttet i Museumsloven.

Hvis man stadig ønsker at bygge, så skal bygherren/kommunen betale for, at fortidsminderne bliver udgravet først. Og så skal museet over for Slots- og Kulturarvsstyrelsen argumentere for, hvorfor man mener, der bør være en udgravning, og når hele den sagsbehandling så er er tilendebragt, så kan man planlægge nærmere med kommunen eller bygherren.

Er det noget, der kan forsinke et projekt?

»For de fleste kommuner og store bygherrer, så kender de rumlen, så der får vi besked lang tid i forvejen, og det er meget sjældent, at vi forsinker et byggeri,« påpeger Lotte Reedtz Sparrevohn.

Hvad skal der så ske nu?

»Nu har vi lavet en slags stikprøve-undersøgelse, hvor vi ikke får det fulde overblik, så nu skal vi først have et dannet os et overblik over, hvad vi har fundet, og hvordan det skal dateres,« forklarer hun og derefter skal Herlev Kommune så have besked og overveje, hvad der så skal ske.

Udbudt til salg

Det er blevet offentliggjort på Herlev Kommunes hjemmeside, at Gammel Klausdalsbrovej 416 og 424 er blevet udbudt til salg, og at kommunen har lavet en aftale med virksomheden Kai Dige Bach A/S om forkøbsret. Det vil sige, at Kai Dige Bach A/S efter et offentligt udbud skal have tilbudt at købe matriklerne til samme pris og vilkår, som det tilbud, der af Herlev Kommune vurderes til at have det bedste forhold mellem pris og kvalitet. Hvis Kai Dige Bach A/S accepterer tilbuddet, skal kommunen forkaste de andre tilbud.

Det fremgår af udbudsmaterialet, at mindsteprisen er vurderet til 8.215.000 kroner, og at tilbudsfristen var 2. marts. Det har endnu ikke været muligt at få svar på, om der har været andre tilbudsgivere end Kai Dige Bach A/S.