Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Afspærring af Sønderlundvej fortsætter midlertidigt

27. maj skal Miljø-, Klima- og Teknikudvalget tage politisk stilling til, om afspærringen af Sønderlundvej fra marts sidste år skal forlænges eller gøres permanent.

Flere borgere har spurgt ind til, hvad der skal ske med afspærringen af Sønderlundvej, nu hvor fristen nærmer sig. Sidste år besluttede Miljø-, Klima-, Teknikudvalget nemlig at forlænge afspærringen frem til maj i år efter en tre måneders forsøgsordning med start fra 21. marts.

Herlev Bladet har været i kontakt med udvalgsformand Marianne Dithmer (EL), som oplyser, at man vil drøfte sagen igen forventeligt på udvalgsmødet 27. maj. Udgangspunktet er at tage stilling til, om afspærringen skal gøres permanent eller ej.

Derudover har Herlev Kommune tirsdag denne uge oplyst på sin hjemmeside, at forvaltningen har truffet beslutning om at afspærringen fortsætter midlertidigt indtil, der er truffet en politisk beslutning, som skal endeligt godkendes i kommunalbestyrelsen.

Trafikkaos

Sagen om afspærringen kom for en dag, efter at der i starten af 2023 var opstået trafikkaos på Engløbet og Sønderlundvej. Dels som følge af letbane-arbejdet på ringvejen, som gjorde, at bilister skød genvej ad Sønderlundvej, dels som følge af de i forvejen belastede trafiksituationer, når skolebørn blev afleveret i bil om morgenen på Engløbet. Hertil skal lægges, at trafikbelastningen af området med potentielt farlige situationer for gående og cyklister var kendt i forvejen, fordi man i en lang periode havde været udfordret af tung trafik som følge af boligbyggeriet for enden af Engløbet.

På grund af utrygheden valgte skolebestyrelsen og skolen på et tidspunkt helt at fjerne skolepatruljen, som dog vendte tilbage efter sommeren 2023.

Efterfølgende er der også etableret en kys-og-kør-zone, hvor forældre i bil kan aflevere deres børn.

På kommunens hjemmeside fremgår, at man sidste år har lavet trafiktællinger på de omkringliggende veje i området omkring Herlev Byskole afdeling Eng. De viser ifølge kommunen blandt andet, ‘at der er væsentligt færre trafikanter i bil omkring skolen, og at Sønderlundvej samt Engløbet er væsentligt mindre belastet af biltrafik’. Derudover ‘at der er væsentligt flere cyklister om morgenen og om eftermiddagen.

LÆS OGSÅ: Delte meninger om forlængelse af afspærring

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!