Debatindlæg og svar: Hvad skal der ske når udgravningen er slut?
Debatindlæg fra: Frantz Trygve Nielsen, Sortemosevej 15.B, Hjortespring, Herlev.
Udgravningsleder/arkæolog Victor Bizoev assisteret af kollegaer fra Kroppedal Museum samt assisteret af Herlevs borgmester Thomas Gyldal havde onsdag den 23 en briefing om fund samt fortolkning af de arkæologiske udgravninger i Hjortespring.
En stor og varm tak til arkæologerne for den meget informative og uddybende forklaring dels ved foredrag
og dels under markvandringen på stedet hvor de påviste bygningsrester med mere fra flere tidsperioder. Især et pikstensgulv og Hypocaust ovnen samt alle markeringer af stolpehuller og store syldsten der påviste der på stedet i sen middelalder har ligget et større bygningsværk.
Undertegnede tilhører blev lovet der senere vil blive offentliggjort en uddybende rapport.
Det ville være en flot gestus at pikstensgulvet og Hypocaust ovnen blev ’bevaret’ og ’gjort tilgængelig’ for alle med historisk interesse
Tilbage er så spørgsmålet HVAD sker der når de arkæologiske undersøgelser er slut og arealet er bebygget med rækkehuse. Slutter så historien så her og nu? Det er op til bygherren og Herlev Kommune. Det ville være en flot gestus at pikstensgulvet og Hypocaust ovnen blev ’bevaret’ og ’gjort tilgængelig’ for alle med historisk interesse. Samt at ’alle’ fund der blev gjort i 1980 blev tilgængelige og permanent synligt udstillet et egnet sted i Hjortespring.
Den tildækkede middelalder træbrønd der blev fundet i 1980 og stadig ligger midtvejs under cykelstien burde markeres med en rød belægning for eftertiden.
Til læserens orientering så
blev den hedengangne Herlev Lokalhistoriske samling i Hannes Minde etableret med henblik på at udstille alle de arkæologiske fund gjort i Hjortespring 1980 netop på det sted hvor der lige nu foretages de sidste arkæologiske undersøgelser.
ANDRE DEBATINDLÆG: Unge Klumme om velfærdshelte
Herlevs historie skal være synlig
Svar fra borgmester Thomas Gyldal Petersen (S).
Tak for din interesse i vores lokalhistorie. Ligesom dig var jeg meget begejstret for den indføring, vi fik i Herlevs tidlige historie af arkæologerne fra Kroppedal under rundvisningen i sidste uge. Det er spændende fund, der er gjort her i Herlev. Fortiden er fascinerende, og et kendskab til historien giver en forståelse for, hvem vi er, og hvor vi kommer fra. Jeg vil meget gerne arbejde for, at denne særlige del af Herlevs historie bliver synlig, så herlevborgerne kan tilgå den.
Hypocausten – det særlige varmeanlæg, der måske stammer fra kongens jagthytte – og huskonstruktionen er ret enestående. Når man afslutter en totaludgravning, som det her kaldes, så lukker man normalt stedet igen. Kroppedal afslutter udgravningen 15. maj, og derefter udformes en rapport, som vil blive lagt på hjemmesiden ’Fund og fortidsminder’.
Jeg vil meget gerne bidrage til, at historien lever videre.
Denne rapport skal vi studere grundigt, og ud fra den skal vi overveje, hvad vi vil gøre. Er det for eksempel muligt ved fælles indsats – både privat og kommunalt – at flytte hypocausten til en anden placering i Hjortespring?
Udgravningerne bidrager til væsentlig viden om Herlevs historie, og optegnelserne bør videreformidles.
Samtidig er der de mindre og transportable fund, som Kroppedal nu har som en del af deres samling. Dem kan man forestille sig, at man i samarbejde med Historisk Forening kan formidle på kommunens rådhuse, biblioteker eller andre steder med offentlig adgang.
Jeg vil meget gerne bidrage til, at historien lever videre.
Der er lukket for kommentarer