Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Unge Klumme: Hvorfor vælger færre unge i Herlev at blive velfærdshelte?

Unge Klummen er Herlev Bladets nye serie på skift skrevet af ungdomspolitikere fra Herlev.

Af Stefan Rundstrøm, 24 år, medlem af Rød-Grøn Ungdom og Enhedslisten

I marts blev ansøgningstallene til ungdomsuddannelser offentliggjort for eleverne i 9. og 10. klasse. Færre unge vælger erhvervsuddannelserne, der spiller en afgørende rolle for vores fremtid. Det er kun hver sjette unge, der vælger en erhvervsuddannelse, som eksempelvis kan være inden for byggeri, sundhed, kontor eller fødevarer m.fl. Specielt ansøgningstallet til vores velfærdsuddannelser har været faldende længe og det er et problem for os i Herlev.

Velfærdens helte løser mange vigtige opgaver i og uden for Herlev Kommune. De hjælper vores ældre med medicinen, renser sår på vores syge, passer vores små i institutionerne og meget mere. Behovet for de dygtige medarbejdere er her, men færre ønsker at blive en del af den gruppe, vi har så ufattelig brug for. Det er utrolig ærgerligt, for hvem skal lave det vigtige arbejde i fremtiden?

Vores velfærdsuddannelser har brug for markante løft. De jobs, som vores unge skal ud og arbejde i, fortjener at blive anerkendt for de samfundsvigtige opgaver, de løser. Her snakker vi ikke om honningkager eller fine ord. Her snakker vi om rigtige anerkendelser. Bedre uddannelser, bedre arbejdsvilkår og bedre lønninger. Det er der behov for. Vi kan ikke snakke om, at nogle er så vigtige for samfundet uden rent faktisk at mene det.

erhvervsuddannelserne bliver alt for ofte talt ned, hvilket jeg ikke forstår

Der er ikke tid nok til, at de studerende kan blive taget i hånden og ført trygt ind i nye opgaver. Flere oplever, at manglen på kollegaer på velfærdsinstitutionerne betyder, at studerende kommer ud i ubehagelige situationer, hvor de får et større ansvar end hvad de er uddannet og trygge ved. Sådanne oplevelser kan skræmme de unge til at søge andre uddannelser efterfølgende, men historierne kan holde de unge fra at søge velfærdsuddannelserne i første omgang. Det må også skal vi reagere på.

I Rød-Grøn Ungdom ser vi muligheder i vores erhvervsuddannelser – ikke lukkede døre. Derfor ønsker vi, at der skal være bedre brobygning til videreuddannelse. Lysten til at ville lære nyt eller mere skal ikke stoppes, når det kun gavner vores samfund, at vi bliver klogere. Vi ønsker bedre faciliteter og teknologi, så vores uddannelsesrammer er tidssvarende til undervisningen.

Erhvervsuddannelserne bliver alt for ofte talt ned, hvilket jeg ikke forstår. Det er fag der er nødvendige for, at vores samfund kan hænge sammen. Mange af samfundets jobs er afhængige af hinanden og der er absolut ikke nogen, der er bedre end den anden blot fordi uddannelsen har en fancy forkortelse, der alligevel ikke rigtig siger noget om, hvad de kan. Det er helt okay ikke at kunne lidt at lære ved at læse i en bog, men har behov for at det er gennem praktisk arbejde.

Når politikere roser erhvervsuddannelserne til skyerne, så klinger det hult, når selvsamme kun kan bruge penge, hvis de skal bruges på skattelettelser og krig.

Sidste måneds unge klumme: En afgørende vej til bæredygtig udvikling i Herlev

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!