Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Stadig slaghuller – dét gør kommunen ved det

Der er stadig huller i vejene i Herlev, men kommunen er på sagen, lyder det.

En frustreret læser, Anders (efternavnet er redaktionen bekendt, red.) har for nylig skrevet til Herlev Bladet i frustration over slaghuller i vejene.

‘Der er huller i vejene overalt i Herlev. Store huller, små huller, dybe huller og lave huller,’ lyder det blandt andet fra læseren, der også har skrevet til Herlev Kommune via Tip Herlev, uden at der ifølge ham sker noget.

Dertil kommer, at Herlevs borgmester, Thomas Gyldal Petersen (S) i forbindelse med Herlev Rundt sidste uge også blev spurgt til hullerne, før han var med til at sende de over 500 cyklister på tur rundt på kommunens veje.

Et område, hvor der er særlige udfordringer, er på Hjortespringvej. Det er en større opgave, end kommunens vejteam kan klare

Opstår løbende

Herlev Bladet skrev i januar om slaghuller i asfalten – et årligt tilbagevendende fænomen, som typisk opstår om og efter vinterperioden som følge af frostsprængninger. Dengang fremgik, at kommunen ville tage hånd om problemet hurtigst muligt, når vejret tillod det, men man er åbenbart ikke kommet i mål endnu.

‘Huller i vejene er en løbende opgave. Vi ved, at der er huller rundt omkring, og vi reparerer dem så hurtigt, vi kan. Det er vores opfattelse, at vi kom nogenlunde i bund med slaghullerne efter vinteren, men som sagt opstår huller løbende. De huller, der kommer nu, kan være relaterede til den hårde vinter med længere frostperioder,’ skriver Frank Damm Nør, chef for Drift & Service i kommunen, til Herlev Bladet i en mail.

Store belastninger

Han tilføjer, at de tilbageværende huller også kan skyldes, at der er en række store anlægsarbejder i gang i Herlev som for eksempel letbanebyggeriet og en række større boligbyggerier, hvilket belaster vejnettet.

‘Et område, hvor der er særlige udfordringer, er på Hjortespringvej. Det er en større opgave, end kommunens vejteam kan klare. Der er indhentet tilbud på opgaven, som vi sidder og kigger på nu,« oplyser han.

LÆS OGSÅ: Herlev Rundt i billeder 2024

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!