Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Herlev Idrætsforening fylder 75 – og det skal fejres

Lørdag 25. maj markerer HI sit jubilæum med forskellige aktiviteter for store og små herlevborgere.

I 75 år har HI, Herlev Idrætsforening, varetaget idrætslivets interesser i Herlev, og det skal fejres. Først og fremmest med en jubilæumsreception i Herlev Hallens café fra klokken 12 til 13.30, men når nu det er idrætten, der er i fokus, bliver der også noget for bentøjet og armene.

Det hele foregår 25. maj, hvor flere forskellige medlemsafdelinger har budt ind med gratis aktiviteter på dagen.

Herlev Løbe-og Atletikklub holder for eksempel åbent hus på stadion for de 4-6 årige fra klokken 9.30-10.30 til Sandkasseatletik – Rend og Hop.

Klokken 10.30-12 er der Track-Fit for alle over 14 år.

Fodbold, håndbold og yoga

Herlev/Hjorten Håndbold holder også åbent hus – for deres vedkommende i Annekshallen fra klokken 9.00-10.00 for U3 for børn født 2021 eller senere. Klokken 10.15-11.15 for U4-5 for børn født i 2019-2020. Og endelig fra klokken 11.30-12.45 U6-7 og U8 for børn født i 2017-2018 og 2016.

Derudover holder HI Fitness fra klokken 11 yoga for alle over 15 år. Det eneste, man skal gøre er at medbringe en måtte. Mødested ved indgangen til Herlevhallerne.

Dagen kan passende afsluttes med en fodboldkamp klokken 14, da HI Fodbold inviterer til gratis danmarksseriekamp mod Slagelse på Herlev Stadion.

LÆS OGSÅ: Vil du være cykelpilot?

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!