Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

På bar bund i sag om smadrede ruder

Fra 30. november til 1. december blev der smadret ruder flere steder i Herlev. Politiet har få spor at gå efter, men efterforsker stadig.

Vinduespartiet ved indgangen til Herlev Bymidte Center, ruderne i Røde Kors Butikkens facade, fem ruder i rensningsanlægget til Herlev Hospital og et lysskilt ved hospitalet. Alle blev de smadret i tidsrummet fra 30. november til 1. december, og selvom vi nu er to uger inde i politiets efterforskning, er der desværre ikke så meget at gå efter, oplyser Lars Jørgensen, der er politikommissær i Københavns Vestegns Politi for Rødovre, Hvidovre og Herlev.

ANDRE HISTORIER: Herlev Kommune erkender meget alvorlig fejl

Han kan dog fortælle, at politiet har fundet tekniske spor, som muligvis kan stamme fra en gerningsmand ved rensningsanlægget, men det skal først fastlægges. Derudover mødte politiet nogle børn ned til 12-års-alderen på bymidtecenterets handicaptoilet i samme tidsperiode. De er nu tilknyttet sagen dog uden, at der kan fremskaffes direkte beviser på, at de står bag hærværket, påpeger Lars Jørgensen, der tilføjer, at man har haft en snak med deres forældre.

Han understreger, at hærværket på Røde Kors Butikken ikke er blevet anmeldt af bygningens ejer, hvorfor politiet ikke har været involveret i den sag.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!