Politikere indkaldt til møde: Kommunen vil køre sag mod Kroppedal Museum

Opdateret fre. 6. sept. med svar fra Historiske Huse, der afviser at være blevet påvirket af Herlev Kommune.

Kroppedal Museum har et særligt ansvar for at sikre kulturarven i en kommune, og når en kommune skal lave kommune- og lokalplaner, hvor der for eksempel skal tages stilling til en bygnings bevaringværdi, skal kommunen inddrage museet. Det fremgår af Museumsloven kapitel 8. Derfor har Herlev Kommune også rådført sig med Kroppedal Museum i forbindelse med den nye Kommuneplan 2023-2035 og i forbindelse med lokalplanforslag 135 for Hørkær 1-5, hvor radiatorfabrikken også ligger.

Nu viser det sig, at kommunen er blevet vildledt i kontakten med museet. Det er i al fald, hvad kommunalbestyrelsesmedlem Marco Damgaard (S) fortæller, efter at han og hele kommunalbestyrelsen blev indkaldt til et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde tirsdag morgen.

LÆS MERE: Cecilie’s ejer jagter dialogen

Her orienterede forvaltningen ifølge ham politikerne om, at man nu vil sætte sin advokat Bech-Bruun til at forberede en tilsynssag mod Kroppedal Museum. Det sker, fordi man mener, at museet i sit første høringssvar sendt 13. maj i år, hvor man talte for at bevare hele radiatorfabrikken, er blevet påvirket af en korrespondance mellem en museumsinspektør og en arkitekt, som ifølge Marco Damgaard angiveligt også skulle fungere som Cecilie’s rådgiver. Cecilie’s, der er et restaurants- og eventsted, er lejer i radiatorfabrikken og har siden nyheden om, at ejeren af grunden vil bygge boliger, kæmpet indædt for at bevare radiatorfabrikken og dermed sin egen forretning på stedet. For eksempel har man indtil videre indsamlet 2.416 underskrifter fra borgere, der ønsker Cecilie’s bevaret.

Kroppedal Museum valgte to dage efter sit første høringssvar at sende et nyt, hvor man bakker forvaltningen op i at bevare cirka 1.300 kvadratmeter, omkring 10 procent, af radiatorfabrikken, fordi det er den andel, som forvaltningen har vurderet er nok til at ‘sikre de bevaringsværdige træk samt formidle områdets industrihistorie til eftertiden’.

Artiklen fortsætter efter billedet.

En ‘absurd’ sag

Men sagen slutter ikke her. Forvaltningen fortalte ifølge Marco Damgaard også, at den nævnte arkitekt har været i dialog med interesseorganisationen Historiske Huse, som arbejder for at sikre bevaringsværdige og fredede huse bedste muligt, vel at mærke før organisationen sendte sit høringssvar, som også talte for at bevare hele radiatorfabrikken. Torsdag sidste uge valgte Historiske Huse så at trække sit høringssvar tilbage, og i en mail til Herlev Kommune, som Herlev Bladet har fået indsigt i, har man beklaget forløbet og vurderet, at radiatorfabrikken slet ikke bør bevares. At man i første omgang skrev det modsatte skyldes, at man på daværende tidspunkt ikke havde en arkitekt ansat, hvorfor høringssvaret blev indsendt af en jurist, som ikke har ‘den arkitektoniske indsigt’, men lod sig vildlede af en uofficiel SAVE-vurdering, som mente radiatorfabrikken var bevaringsværdig. En vurdering, der i øvrigt blev lavet af WE Architechts, som Cecilie’s har betalt. Det fremgår af kommunens høringssvar. Juristen er ikke længere ansat, og der er ansat en ny arkitekt, står der i mailen.

Jeg er rasende og påvirket af det. Vi har taget et kæmpe stort ansvar på os, og det skal man tage alvorligt

»Der har altså været en koordinering mellem Henriette Møgelhøj (arkitekten, red.), Cecilie’s, Historiske Huse og Kroppedal,« lyder det fra Marco Damgaard, der kalder sagen absurd.

»Kommunalbestyrelsen er jo blevet vildledt, og jeg synes, at Cecilie’s og Møgelhøj har vildledt herlevborgerne. Jeg er rasende og påvirket af det. Vi har taget et kæmpe stort ansvar på os, og det skal man tage alvorligt. Jeg synes jo, at Cecilie’s er et fantastisk sted, men det er vigtigt at vi holder skæg og snot for sig og behandler alle sager ligeligt,« siger han.

Han tilføjer, at han har undersøgt, om det var muligt at bevare Cecilie’s, men som kommune må man ikke varetage en privat lejers interesser over for ejeren af grunden.

»Da Cecilie’s finder ud af det, starter de en falsk præmis om, at bygningen er bevaringsværdig. Jeg kan godt forstå, de prøver at redde deres forretning, men at de gør det sådan, det har jeg ingen respekt for,« forklarer politikeren, der også selv har mærket sagen på tæt hold i form af underlødige kommentarer med mere på de sociale medier.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Vil udskyde sag

Med på morgenmødet var også Hanne Bjørn fra Liberal Alliance. Hun vil gerne bevare hele radiatorfabrikken og mener efter forvaltningens orientering ikke, at det har rykket ved det saglige og faglige grundlag, som Cecilie’s, Henriette Møgelhøj og andre har fremført, der er for at bevare hele radiatorfabrikken. Dog siger hun i forhold til den mulige tilsynssag:

»Det er da problematisk. Tilsynsmyndigheder skal bare holde deres sti ren, og så har der været en dialog mellem Henriette Møgelhøj og Kroppedal. Der skal bare være rent trav. Det betyder bare ikke, at jeg tror, at der ikke er fagligt og sagligt belæg for at bevare bygningen. Jeg tror, at nogle er kammet over i deres iver efter at bevare radiatorfabrikken, og det er træls, at man lige pludselig ikke kan regne med det, de har skrevet,« siger hun, der også oplever arkitekten Henriette Møgelhøj, som én, der ikke har skjulte motiver ud over, at hun brænder for at bevare kulturarven.

Der skal bare være rent trav. Det betyder bare ikke, at jeg tror, at der ikke er fagligt og sagligt belæg for at bevare bygningen

I forhold til Historiske Huses ’tilbagetog’ på baggrund af den uofficielle SAVE-vurdering, mener hun ikke, at vurderingen er utroværdig, selvom den er betalt af Cecilie’s.

»De har lavet en vurdering, som de mener, den ville falde ud, som hvis der var en offentlig vurdering (SAVE), men grunden til, at der ikke er en offentlig vurdering er jo, at der ikke er politisk flertal for det. Så jeg mistænker ikke et firma for at lave en vildledende undersøgelse, for det falder altid tilbage på dem selv. Til gengæld kan jeg godt undre mig over, at der er to parter, der trækker deres høringssvar tilbage. Forvaltningen mener, at det gør de, fordi Henriette Møgelhøj har været inde over, men man kan spørge, hvor meget har forvaltningen været inde over. Forvaltningen kontaktede jo Kroppedal to dage efter, at man sendte sit første høringssvar, så hvem har påvirket hvem. Jeg ved det ikke,« vurderer Hanne Bjørn.

Hun ser gerne, at man på Økonomi- og Planlægningsmødet onsdag udskyder sagen en måned mere, så man kan få klarhed over, hvad der er op og ned og få nogle uvildige parter med.

Er bare en ildsjæl

Tilbage står Henriette Møgelhøj, som åbenbart har vist sig at have en nøglerolle ifølge forvaltningen. Herlev Bladet har kontaktet arkitekten for at høre, om hun er rådgiver for Cecilie’s.

»Jeg har ikke noget med Cecilie’s at gøre. Jeg har udelukkende snakket med dem for at se bygningen. Jeg er ikke betalt af dem, og jeg kunne også bare blande mig uden om, men for mig er bygningen lige så vigtig som rådhuset og de andre, og jeg bliver bare ked af at se den revet ned. I Herlev er der ikke nogen, der går ind og værdisætter bygninger. Det er som om, det hele bare kan rives ned,« siger hun, der selv arbejder med at bygningsbevaring og renovering til daglig og er ved at tage en master i bygningskultur.

Hun medgiver, at hun har været i korrespondance med både Kroppedal og Historiske Huse, men det har primært handlet om at sende dem materiale vedrørende radiatorfabrikken.

jeg er ikke betalt af dem, og jeg kunne også bare blande mig uden om, men for mig er bygningen lige så vigtig som rådhuset og de andre

Ifølge hendes faglige vurdering kan man ikke bare nøjes med at definere ‘bevaringsværdige træk’, som Herlev Kommune her har gjort. Enten bevarer man det hele eller ingenting. Derfor undrer hun sig også over, at Kroppedal valgte at ændre sit høringssvar og bakke kommunen op.

»Man kan ikke flytte en bygning til et andet sted eller skære ting ud. De ting har kun værdi i deres kontekst og helhed,« påpeger hun.

Det synspunkt kan Arne Høi, der er institutleder for Bygningskunst og Kultur ved Det Kongelige Akademi og har været med til at revidere SAVE-metoden i 2014 på sin vis godt følge. Men én ting er praksis, en anden er loven.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Ekspert: Krav om grundig værdisætning

»At bruge begrebet bevaringsværdige træk er ikke forkert, eftersom det er kommunen selv, der har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger, og der er metodefrihed til, hvordan man udpeger dem. Men hvis man havde lavet en bevaringsvurdering efter SAVE-metoden, der er udviklet af Slots- og Kulturstyrelsen, så ville man vurdere, om hele bygningen er bevaringsværdig. Der lægges ikke op til, at man sådan vælger en del ud,« forklarer han, der ikke kan gå ind i den konkrete sag.

Dog vil han gerne komme med et godt råd:

»Dét, der er vigtigt, er, at man har lavet en ordentlig analyse og en grundig værdisætning, så alle er informeret om, hvad er det for nogle bevaringsværdier man professionelt kan tillægge dem. Dét, man kan forvente, hvis kommunen vil tage bedst muligt vare på bevaringsværdierne, er, at de foretager en grundig vurdering af bevaringsværdierne. Her kan det være en fordel at tage en ekstern konsulent med, noget mange kommuner gør, så man ikke kan angribes for at lave et stykke politisk arbejde,« lyder det.

Herlev Bladet har kontaktet Herlev Kommune for at høre til sagen, men kommunen oplyser, at man på nuværende tidspunkt hverken vil be- eller afkræfte, at der skal køre en tilsynssag.

Herlev Bladet har også forsøgt at kontakte Kroppedals Museums direktør, Mads Thernøe, men han er indtil videre ikke vendt tilbage på vores forespørgsler. Vi kunne godt tænke os at spørge ham, hvad der fik museet til at ændre sit høringssvar, og om hvad det vil betyde for museet og forholdet til Herlev Kommune, at kommunen angiveligt vil køre en tilsynssag.

Herlev Bladet har desuden været i kontakt med Historiske Huse, som afviser, at Herlev Kommunes forvaltning har påvirket organisationen til at trække sit høringssvar tilbage.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Føler sig også vildledt

Endelig har Herlev Bladet været i kontakt med Cecilie’s ejer, Allan Jespersen, for at høre, om han blandt andet har hyret arkitekten Henriette Møgelhøj som rådgiver og dermed har været med til at vildlede kommunalpolitikerne og borgerne, som Marco Damgaard (S) mener.

»Vi har på ingen måde betalt Henriette Møgelhøj. Vi har allerhøjst givet hende en kop kaffe. Hun er borger og en ildsjæl omkring bevaringsværdige bygninger. Vi har ikke brugt hende,« understreger han.

Vi har på ingen måde betalt Henriette Møgelhøj. Vi har allerhøjst givet hende en kop kaffe

Hvad siger du til Marco Damgaards påstand om, at I har kørt en kampagne en under en falsk præmis – nemlig at give udtryk for at ville bevare radiatorfabrikken, selvom det i virkeligheden handler om Cecilie’s?

»Det må stå for hans egen regning. Han kunne have taget imod vores dialog. Cecilie’s ligger i den bygning, som nogen siger er bevaringsværdig. Det jeg gør, gør jeg både med hjerte og fornuft,« siger Allan Jespersen og påpeger, at selv hvis radiatorfabrikken blev bevaret, så er der ingen garanti for, at Cecilie’s kan blive liggende.

»Jeg er selv herlevborger og ser, hvad der sker med byen, så jeg mener, at det er min ret som borger at blande mig. Den bygning er mere værd end 10 procent, og så vil jeg være så naiv at sige, at hvis de føler sig vildledt, så er vi i høj grad det samme.«