Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Se billeder: Klovneløb på hospitalets gange

Indlagte børn kunne denne formiddag endnu engang løbe sammen med forældre, personale og hospitalsklovne på Herlev Hospital.

 

Røde næser, højt humør, dialog og fjollerier.

Danske Hospitalsklovne har gennem mere end 20 år underholdt indlagte børn på hospitaler i en hverdag, som ind i mellem kan være ensformig og trist med fokus på sygdom.

Denne torsdag formiddag arrangerede hospitalsklovnene ‘Klovneløb’, som arrangeres landet rundt, og nu var turen kommet til Herlev Hospital igen.

Formiddagene kan godt være lidt kedelige, så er det rigtig rart med sådan et et arrangement

Klovn med blomster

De omkring 50 deltagere tilbagelagde ruten i stueetagen i forskelligt tempo og på forskellige måder, for som hospitalsklovnene fortalte inden løbet, kan man både kravle, hoppe, rulle, trille eller løbe ruten. Nogle af deltagerne var da også i kørestol.

Naturligvis er alle vindere i sådan et løb, og det er ikke en konkurrence mellem deltagerne, som alle får en klapsalve og en medalje, når de kommer i mål.

Fem-årige Svend Frederiksen tog dog løbet ganske seriøst, og han var den hurtigste ude af startblokken, og han endte sommer nummer tre i løbet og var den hurtigste fra sin afdeling, kunne han og sin mor fortælle.

»Det var rigtig godt, og der var en klovn, som kom med blomster til mig, mens jeg løb,« fortalte han efterfølgende.

Godt afbræk

Svend er for tiden indlagt i en 14 dages periode, og hans mor Astrid Frederiksen deltog også. Og for hende var løbet et godt afbræk i hverdagen på hospitalet for sin søn.

»Svend går i børnehave og er derfor ikke med i skolegruppen på hospitalet, og alle de andre han leger med er i skole, derfor kan formiddagene godt være lidt kedelige, så er det rigtig rart med sådan et et arrangement,« sagde hun og nævnte, at han tidligere også har været med i cykelløb.

Hun nævnte, at det sociale spiller en stor rolle ved sådanne aktiviteter. Udover selve løbet blev der blandt andet også pustet sæbebobler, spontant spillet fodbold med klovnenæser mellem klovne og børn og i det hele taget skabt masser af kontakt på tværs med smil på læben.

LÆS OGSÅ: Samarbejde mellem skole i Herlev og hospitalet 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!