Stigende sygefravær udfordrer skoler og daginstitutioner i Herlev

Der var engang en tid, hvor brug af vikarer på landets skoler og daginstitutioner var en sjældenhed – en undtagelse af sådan en karakter, at eleverne ligefrem glædede sig til de timer, hvor et nyt ‘spændende’ ansigt for en stund satte dagsordenen. Sådan er det næppe i dag, hvor vikardækning mange steder er blevet almindeligt på skoleskemaet. Således også i Herlev, hvor et stigende sygefravær gennem flere år kan være en del af forklaringen.

I marts 2023 udtalte et enigt Børne- og Uddannelsesudvalg i Herlev Kommune til Herlev Bladet, at sygefraværet blandt lærerne, der gennemsnitligt lå på 14,9 dage (CEPOS) om året, var ‘problematisk højt’. Til og med august i år ligger det i snit på 15,7 dage om året ifølge kommunens egne tal. Tendensen er højere for det pædagogiske personale. Sidste år lå deres sygefravær på 16,9 dage (CEPOS) – i år til og med august på 23,1 dage i snit pr. år (kommunens tal).

‘Sygefraværet er for højt for de omtalte personalegrupper. Det er jeg ærgerlig over,’ skriver Arne Eggert, direktør for Velfærd i Herlev Kommune, i en kommentar til Herlev Bladet og tilføjer, at det er en udvikling, der giver anledning til i højere grad at sætte skub under den drøftelse, om hvad man skal gøre, der allerede er i gang i MED-systemet (Medarbejder-udvalgene, red.).

Jeg var ikke klar over, at sygefraværet var steget før Herlev Bladets henvendelse

Målsætninger måske en vej

Også formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Marco Damgaard (S), vil undersøge sagen nærmere. Igen. For i Herlev Bladets artikel fra 2023 sagde han: ‘(…) på baggrund af forvaltningens tal kan vi se, at der i hvert fald ligger noget arbejde i at få nedbragt sygefraværet’. Spørgsmålet er så, hvorfor arbejdet tilsynelandende ikke har båret frugt?

»Jeg var ikke klar over, at sygefraværet var steget før Herlev Bladets henvendelse,« siger udvalgsformanden, der kalder stigningen for et problem, der skal kigges nærmere på, fordi faste medarbejdere er noget af det, der ifølge ham betyder mest for trivsel og læring på skolerne og i dagsinstitutionerne.

»Jeg vil ikke være detailstyrende, men jeg vil interessere mig for det her, og sidste gang bad jeg om data, som vi sad og gennemgik på udvalgsmødet, og det vil jeg gøre igen på et af de næstkommende udvalgsmøder, og så tænker jeg, at vi sætter en fast kadence på, så vi interesserer os for det politisk,« fastslår udvalgsformanden.

Han understreger, at han ikke vil blande sig i det lokale arbejdsfællesskab og ledelsen på skolerne, efter at man politisk har ‘sat skolerne fri’ til selv at bestemme.

Dog vil han gerne opdateres løbende om sygefraværet og så måske drøfte, om der fra politisk hold skal opstilles nogle nye målsætninger for sygefraværet blandt lærere og pædagogisk personale i Herlev.

»En bæredygtig organisation har som udgangspunkt et lavt sygefravær. Vi har brug for at sige: ’Er der nogle tendenser, hvor vi kan se et mønster’. Jeg tænker også på samarbejdet. Vi skal tale om det i udvalget, og institutionerne skal have lov til at arbejde med det ude på de enkelte steder. Jeg ved, der er en dialog om det i MED-udvalgene, men det skal også drøftes i hoved-MED. Alle er spillere ind i det her,« understreger Marco Damgaard, der i øvrigt selv er skoleleder på Tingbjerg Skole.

LÆS MERE: Foreninger samarbejder om at komme stigende sygefravær til livs

Artiklen fortsætter under billedet.

Højere end ønsket

På to af Herlevs tre folkeskoler har man især i 2024 mærket til det stigende sygefravær. På Herlev Byskole ses det af kommunens tal, at sygefraværet hos det pædagogiske personale i januar lå på 26,2 dage om året og på 27,9 i august. På Lindehøjskolen er det lærerne, der har været udfordret. Her lå sygefraværet i januar i år på 15,6 dage mod 17,1 i august.

‘På Lindehøjskolen er vores fravær højere, end vi ønsker os. Vi arbejder derfor struktureret med opfølgning på sygefravær, men det betyder ikke altid, at det lykkes at nedbringe fraværet’, skriver skoleleder på Lindehøjskolen, Karin Anker, til Herlev Bladet.

Om årsagerne forklarer hun, at det høje tal specielt skyldes langtidssygemeldinger på grund af fysisk sygdom. Andre langtidssygemeldinger har haft bund i arbejdsmæssige forhold, som hun skriver.

På Lindehøjskolen er vores fravær højere, end vi ønsker os. Vi arbejder derfor struktureret med opfølgning på sygefravær

I forhold til vikardækning oplyser skolelederen, at man i forbindelse med langtidssygemeldingerne ofte har løst det med allerede ansatte lærere og pædagoger.

‘I andre tilfælde (de fleste) benytter vi eksterne vikarer, dette både i forhold til korttids- og langtidsfravær. Når det er en nødvendighed, arbejder vi altid på, at det er den samme vikar der dækker hele skemaet – til gavn for eleverne, men også for vikarerne,’ lyder det fra Karin Anker, der tilføjer, at man også har fokus på at anerkende alle de medarbejdere, der møder ind hver dag.

‘Ikke for at underkende fraværende medarbejdere, men for at synliggøre, at det er et ekstra arbejde at mangle en i teamet, uanset at opgaverne vikardækkes.’

Artiklen fortsætter under billedet.

Presset arbejdsmiljø

På Herlev Byskole peger skoleleder Thomas Højholdt Sandau på nogle mulige årsager til det høje fraværstal, som også inkluderer et par tilfælde af langstidssygdom. Det drejer sig dels om arbejdspresset og dels om den manglende ledelse på fritidsområdet for en længere periode.

‘Det krydspres, som for eksempel lærings- og inklusionsdagsordenen sætter, kan have en betydning for personalets arbejdsmiljø. Der er så mange interessenter involveret omkring skolen, og nogle af dem har meget stærke holdninger til, hvad personalet skal tage ansvar for i forhold til børns læring og trivsel, og dette er ikke altid muligt at imødekomme, og dét, ved jeg, har en konkret betydning for personalets oplevelse af at gå på arbejde,’ skriver han i en mail til Herlev Bladet.

I forhold til den manglende ledelse vurderer han:

Der er så mange interessenter involveret omkring skolen, og nogle af dem har meget stærke holdninger til, hvad personalet skal tage ansvar for

‘Når der er mangel på ledelse, er der færre hænder til at løfte de samme opgaver, og de faglige ledere har i forvejen mere end rigeligt på deres tallerken med utroligt mange dagsordener og opgaver, og det kan betyde, at personalesager er et af de steder, man ikke når omkring, hvilket er helt forståeligt,’ svarer han, der også mener, at manglende kontakt med en leder kan gøre medarbejdere usikre.

Hvad har I gjort for at rette op?

‘Vi er ved at fuldtallige i ledelsen, hvilket betyder, at vi nu har etableret mere systematiske opfølgninger på fravær, så vi som arbejdsplads bedre kan monitorere udviklingen. Derved kan vi bedre være i hyppig dialog med de fraværende, så vi som arbejdsplads ved, hvad der skal til for at får medarbejderen tilbage på arbejdet,’ forklarer Thomas Højholdt Sandau, der i forhold til vikardækning har de samme prioriteringer som Lindehøjskolen.

‘Vi har vores eget vikarkorps, som vi løbende rekrutterer ind til, og vi forsøger at prioritere de samme vikarer til de samme opgaver, så der ikke vælter ind og ud med ukendte voksne. Det ved vi børn reagerer på, så det har et stort fokus for os at dække ind på den måde,’ skriver han, der også bruger skolens faste personale, så vidt det er muligt.

Herlev Bladet har valgt kun at tage udgangspunkt i de nyeste sygefraværstal, det vil sige for 2024, som kommunen har kunne levere. Dette for at få et så retvisende billede af situationen på skolerne som muligt. Og for at kunne sammenligne med udviklingen siden 2023, hvor vi sidst skrev om sygefravær. Vi har kun taget udgangspunkt i de to skoler, hvor fraværet har ligget væsentligt over sidste års gennemsnit.