Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Thea og Theo på vej med hjælp til syge børn i Herlev

750 krammebamser lander snart på Herlev Hospital til glæde for de helt unge patienter.

Spørger man TrygFonden, der lige nu har sendt 750 såkaldte krammebamser i retning mod Herlev, er bamserne blevet en god hjælp til både personalet og børnene på børneafdelingen på Herlev Hospital.

»Erfaringen viser, at bamserne er hjælpsomme værktøjer i behandlingssituationer, fordi det skaber tryghed og afleder børnene fra situationen på en rolig måde. Helt konkret kan personalet vise på bamsen, hvad barnet skal igennem, og det giver vished og forudsigelighed, som giver børnene en ekstra portion mod. Det skaber tillid, som gavner ikke alene børnene, men også personalet,« siger Galina Plesner, der er projektchef i TrygFonden, i en pressemeddelelse.

Siden 2007

Bamserne, der officielt hedder Thea og Theo, er isbjørne og har været meget brugt på børneafdelinger over hele landet siden 2007.

I år sender TrygFonden i alt 50.000 krammebamser ud til de omkring 60.000 danske børn, der hvert år indlægges på landets hospitaler og specialklinikker.

Bamser lander i Herlev 14. maj.

LÆS OGSÅ: Medaljehøst blev fejret med burgere og god musik

Pressefoto: TrygFonden.
Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!