Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Zorka er kommet for at blive hos Bodega 100

Zorka Ivanovic har nu forpagtet Bodega 100 i over to år, efter Farfars Pizza købte grunden i slutningen af 2021. Og det bliver der ikke lavet om på, for den 37-årige SOSU-studerende er nemlig kommet for at blive og holde liv i Herlevs gamle, brune værtshus.

Tunge røgskyer, visne personager og iskolde fadøl til overflod hilser ikke just synet velkommen, da undertegnede træder inden for hos Bodega 100 på adressen Herlev Hovedgade 100 en stille tirsdag eftermiddag. 

Ikke desto mindre driver røverhistorierne stadig ned ad de karrygule vægge på det brune værtshus anno 1972. Og det skal de såmænd blive ved med under 37-årige Zorka Ivanovic’ forpagterskab, der ellers var tiltænkt kun at være midlertidigt, efter Farfars Pizza købte den gamle værtshusgrund tilbage i 2021 med henblik på restauration.

»Det fortsætter som værtshus,« slår Zorka Ivanovic først og fremmest fast fra en bås i de dunkle og patinerede rammer, som hun har haft ansvaret for at drive i over to år nu. 

I den mellemliggende periode har pizzeriaet nemlig slået rod i andre lokaler på den anden side af Herlev Hovedgade, fortæller hun. 

»Det er også derfor, at vi kunne gå i gang med for eksempel at bygge den nye terrasse herude, som blev færdig i april-maj og har givet øget omsætning, for i starten vidste vi ikke rigtig, hvordan og hvorledes med det hele,« siger Zorka Ivanovic og fremhæver:

»Vi hørte fra rigtig mange kunder, som syntes, det var ærgerligt at få et pizzeria her, og om vi ikke kunne snakke med Farfars om det. Så fandt vi frem til, at det bedste var, at de købte Herlev-kebab’en derovre (Herlev Hovedgade 113, red.), for den stod alligevel til salg. Da det så blev en realitet, så tænkte vi, jamen så fortsætter vi her.«    

Artiklen fortsætter under billedet.

Bodega 100′ nye terrasse stod færdig i foråret og har øget omsætningen, fortæller værtshusforpagter Zorka Ivanovic. Foto: Alexander de Summer-Brason Welford.

Det gamle med det nye

Med den for nogen måske nyhed slået fast med syvtommersøm hvordan har det så ellers været at drive værtshus hernede i nu over to år?

»Det var en svær start, uden tvivl, og endnu sværere på grund af letbanearbejdet, der nu heldigvis er begyndt at åbne lidt op,« konkluderer Zorka Ivanovic, der i sin tid som forpagter har skruet op for initiativerne på bodegaen. 

»Foruden den nye terrasse, som i øvrigt også er tilgængelig for kørestolsbrugere, har vi for eksempel startet smørrebrød op om lørdagen mellem 12 og 15. Og så sker der også nogle andre forskellige ting hernede. For eksempel viser vi fodboldkampe, som har åbnet op for nogle helt nye kunder, vi aldrig har set før,« lyder det fra værtshusforpagteren, som desuden har fjernet det gamle billardbord for at skabe mere luft til dart og indført drinkskort, fadøl samt fået kaffe- og espressomaskine ind som noget nyt. Derudover kigger man også ind i at renovere vægge, diverse el-installationer og toiletter løbende, så stedet bliver mere indbydende, fortæller Zorka Ivanovic.

Adspurgt, om hvordan man skaber balance mellem at ville tiltrække et nyt klientel samtidig med, at man også vil fastholde det gamle, siger hun:

»Det er nok mest vores stamgæster, der kommer til smørrebrød om lørdagen og generelt er her i hverdagene, og så har vi de unge, som er her til klokken fem om morgenen fredag og lørdag. Det er sådan fordelt okay.«

Artiklen fortsætter under billederne.

Masser på CV’et

For Zorka Ivanovic var der langt fra tegn i sol og måne på, at hun skulle komme til at forpagte et værtshus. Hun var nemlig godt i gang med en SOSU-uddannelse, før hun besluttede sig for at holde liv i hanerne i stedet i foråret 2022. 

»Jeg havde slet ikke erfaring med det overhovedet. Det var sådan en spontan beslutning, jeg tog. Jeg er sådan én, der tager beslutningerne spontant. Da jeg fandt ud af, at stedet var lukket, så tænkte jeg, det der skal jeg lige snakke med Farfars om,« fortæller værtshusforpagteren, inden et stålsat smil kruser hendes læber. 

Hun har i øvrigt genoptaget sin uddannelse igen, pointerer hun.

»Det er jo i virkeligheden nok fordi, jeg er opvokset her i Herlev. Jeg er selv kommet her et par gange, og jeg tænkte, at hvis det her lukker, hvad har vi så i Herlev til klokken fem om morgenen,« svarer hun retorisk på spørgsmålet om, hvorfor hun følte sig kaldet til værtshusgerningen. 

Hvad vil du så sige, den største læring eller erfaring for sådan en uprøvet værtshusforpagter som dig har været i din tid her?   

»Altså, jeg synes, det har givet rigtig meget på mit CV,« starter Zorka Ivanovic og gearer op til pointen:

»Det er en kæmpeerfaring, man får. Du er jo alt hernede. Du er jo ikke bare en bartender. Du er jo psykolog og sygeplejerske. Du er alt. Det kan mine medarbejdere også bekræfte,« siger hun, mens dagens bartender nikker bekræftende bag fadølsankeret.

»Der er jo folk, der falder, fordi de er fulde og skal med ambulance, eller vi skal hjælpe dem på anden vis. Folk, der kommer ned og har problemer i privatlivet. Så der er alt. Det er en kæmpeudfordring, men det er skidespændende,« understreger Zorka Ivanovic, før hun sætter et par ord på fremtiden: 

Bliver ved med at knokle

»Det er ikke, fordi man tjener millioner, men vi kan lige få det til at løbe rundt. Hvis jeg skulle lukke stedet, ville jeg synes, det var kanonærgerligt, så det er også derfor, vi prøver at finde ud af, hvad vi gør fremadrettet af nye initiativer, så vi hele tiden får flere mennesker herind.«

Man ser jo flere og flere såkaldt brune værtshuse dreje nøglen om i disse tider. Hvorfor har fænomenet egentlig stadig sin eksistensberettigelse, synes du? 

»Jeg kan godt forstå dem. Det er ikke, ligesom det var før i tiden,« medgiver værtshusforpagteren.  

»Men jeg synes også, vi har nogle andre ting at byde på, og dem synes jeg folk skal komme ned og se med deres egne øjne. Jeg ved godt, det ikke er den gamle ejer, men vi knokler sgu for at få det til at fungere og for at beholde Bodega 100 i Herlev, så det ikke lukker. Vi bliver ved med at knokle,« understeger Zorka Ivanovic, mens Henrik Petersen, som i mellemtiden har taget plads på en barstol med en håndbajer og et stykke pipetobak i munden og i øvrigt er kommet på bodegaen siden 1970’erne, indskyder:

»Det er godt, for der mangler nogle vandhuller.«

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Alexander de Summer-Brason Welford.

Lad os bare sætte prop i der. 

LÆS OGSÅ: Kinesisk forening åbner lørdag: Alle er velkomne.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!