Årets dialogmøde: Se prisvinderne og hør om en tsunami i erhvervslivet

På trods af gode rammer for at networke, en indholdsrig vidensbazar og et tre et halv timer langt program var fremmødet ikke prangende til onsdagens Dialogmøde for Herlevs virksomheder (målt i antal fremmødte virksomheder). Det hjalp måske heller ikke, at buffeten var udeblevet i år, hvilket flere bemærkede, og erstattet med bobler og ‘snacks’ til sidst i programmet, hvor folk skulle hjem. Lige efter selvfølgelig at høre ønsket vinderne af årets erhvervspriser tillykke – den grønne pris og erhvervsprisen. Mere om det senere.

ANDRE HISTORIER: Med til at kåre årets børnefilm

De virksomheder, der til gengæld, var dukket op, fik mulighed for at blive klogere på noget så langhåret som EU’s bæredygtighedskrav om rapportering af ESG-nøgletal i årsrapporten. Af dagens vært, Herlev Kommune, beskrevet som ‘lidt af en tsunami’ mod danske virksomheder. For hvorfor bruge tid på flere dokumentationskrav i stedet for på selve virksomheden? Det var spørgsmålet, som dagens program skulle forsøge at belyse.

ESG står for Environment (miljø), Social (samfund) og Governance (ledelse) og er en standard i forhold til at måle virksomheders klimaaftryk og bæredygtighed. Fra 2024 gælder kravet kun store virksomheder på over 250 ansatte, men da de skal rapportere for hele deres værdikæde, det vil sige inklusive deres leverandører, samarbejdspartnere og så videre, så skal de små og mellemstore virksomheder, som der er mange af i Herlev, også begynde at tænke på deres ESG-tal. Det var i al fald budskabet på årets dialogmøde, hvor Dansk Industri og COOR Service Management, der står for drift af større erhvervsbygninger, sammen med Erhvervshus Hovedstaden var på scenen for at fortælle mere og give gode råd. De anbefalede blandt andet alle at bruge Erhvervsstyrelsens redskab ‘Klimakompasset’.

Se hvordan du kan beregne din virksomheds klimaaftryk her.

Halvering af udgifter

Udover de kommende ESG-krav havde Herlev Kommune som dagens vært også inviteret Farumhus Bageri og Konditeri på scenen i skikkelse af direktør, Maj-Britt Damgaaard, der faktisk tiltrådte så sent som i 2022 efter en livslang karriere i den finansielle sektor. Hun tiltrådte på et tidspunkt, hvor krigen i Ukraine lige var brudt ud, og hvor energipriserne var på himmelflugt. Derfor søsatte hun en strategi, der skulle føre til massive energibesparelser og adfærdsændringer blandt medarbejderne til inspiration for andre. Altså et grønt foregangseksempel, hvorfor hun også var på dagens program.

Noget af det som Farumhus kom i mål med på bare én måned var at halvere energiudgifterne og effektivisere produktionen med minimum 25 procent, fortalte direktøren. Man fik også reduceret svindet, som i 2022 var på 17 til 19 procent og i dag på ni til 11 procent.

Det store spørgsmål er så hvordan?

Knivskarpe på energi

For det første sørgede Farumhus for at involvere medarbejderne i arbejdet med at finde løsninger tidligt i processen, og sammen fandt de frem til en række tiltag. Blandt andet centraliserede man produktionen til nu at være på tre lokationer deriblandt i Herlev (BIG) frem for spredt ud over kædens 18 butikker og caféer. Derudover sørgede man for at holde regnskab med, hvor meget der blev solgt, så man aldrig producerer mere end gårsdagens salg. Og så fik man de cirka 300 ansatte eller nogle af dem med på at møde fleksibelt alt efter, hvornår strømmen er billigst. De fandt også frem til kun at bruge elapparater som ovne, opvaskemaskiner, vaskemaskiner med flere, når de er fyldte, og undgå tørretumbler.

Alt er dog ikke gået glat, for ifølge Maj-Britt Damgaard, har de måtte tilbagerulle noget af centraliseringen, sådan så de tre største bagerbutikker stadig bager brød og kager i egne ovne. Duften af friskbagt brød var nemlig noget af det, der gik tabt med centraliseringen, og som kunderne stadig efterspørger. Og adspurgt fra salen er det ifølge direktøren ikke noget, der er gået ud over det samlede energiregnskab.

»Så vi er blevet knivskarpe på det med energi, og jeg tror, at selvom vi bare alle har lyst til at bruge tid på at drive vores virksomhed, så skal man også se det med bæredygtighedskrav og ESG-rapportering som en kæmpe paraply, hvor det handler om at tage et step ad gangen,« lød vurderingen fra direktøren.

Artiklen fortsætter under billedet.

Prisoverrækkelserne

Udover Farumhus introducerede Herlev Kommune også ganske kort sin klimahandleplan frem mod 2050 (CO2-neutralietet) og ambitioner herunder en ny og mere effektiv indkøbsstrategi. Sidstnævnte er også blevet luftet i forbindelse med næste års budget, hvor man regner med at kunne spare millioner på indkøb. Kommunen fortalte blandt andet, at strategien er, skulle den blive politisk vedtaget (formentlig på udvalg i december, red.) at købe ind efter en række kriterier som for eksempel mængden af CO2-udledning, bæredygtige produkter og så helt at undgå tilkøb, hvor det kan lade sig gøre.

Og nu til årets erhvervspriser.

Vinder af den Grøn Erhvervspris 2023 blev Eltel, som arbejder med etablering og drift af vindmøller, installation af elladestandere og fiberudrulning på tværs af Danmark. Driftschef, Jonas Vidar Kristiansen, tog imod prisen og sagde blandt andet:

vi har også committet os til at reducere vores CO2-aftryk markant

»Vi arbejder med kritisk infrastruktur og på at skabe en mere bæredygtig fremtid for os alle sammen i form af grøn omstilling, men vi arbejder også ihærdigt internt med at reducere vores klimamæssige aftryk, og vi har også committet os til at reducere vores CO2-aftryk markant,« sagde han og fortalte, at det blandt andet skal ske med affaldssortering, indkøb af grøn strøm, omstilling af bilflåden til el og ved at kigge på kørselsmønstre, medarbejdernes adfærd, vægtfordeling i bilen med mere.

Vinder af Herlev Erhvervspris blev Netto på Hækmosen for at tage socialt ansvar og bidrage positivt til beskæftigelsen i Herlev. Blandt andet ved at tage imod ukrainere i praktik, som senere er blevet fastansat. Butikschef, Marianne Hedegaard, tog imod prisen.