Flere sager som blandt andet budgetforlig og den nyeste kommuneplan har vist, at den nuværende kommunalbestyrelse har været kendetegnende ved brede forlig. Men det har ikke været tilfældet med ‘Hørkær-sagen’. Det vil sige vedtagelsen af Lokalplanforslag 135 for Hørkær 1-5, hvor nogle grundejere vil bygge boliger. Onsdag aften vedtog et flertal på 13 kommunalbestyrelsesmedlemmer ud af 19 at stemme forslaget igennem, men først var der partierne imellem behov for at afklare og opklare sagens forløb med fokus på faglighed, saglighed og ordentlighed eller manglen på samme.
»En betændt debat, der skiller mere, end den samler. Det er ikke lige her, vi ser fælleskabernes Herlev,« lød det blandt andet fra Jacob Aagesen fra Det Konservative Folkeparti.
»Det er jo en sag, der bliver grim desværre, og jeg tror, der sidder 19 kommunalbestyrelsesmedlemmer, som ikke ville gøre det til en grim sag,« sagde en ærgerlig Marco Damgaard fra Socialdemokratiet.
Også borgmester, Thomas Gyldal Petersen, var ærgerlig:
»Jeg synes, det er fantastisk ærgerligt, at det er lykkedes nogen at slå en kile ned gennem kommunalbestyrelsen (…). Det er bekymrende for respekten for vores lokale demokrati, og jeg håber, at debatten viser, at ordentlighed i kommunalbestyrelsen stadig har en rolle at spille,« sagde han.
det er fantastisk ærgerligt, at det er lykkedes nogen at slå en kile ned gennem kommunalbestyrelsen
Også Deniz Kücükavci tilsluttede sig koret:
»Det er nogle groteske diskussioner, sprogets omfang og hele processen er uværdig. Man skal prøve at tænke sig om, hvis man er politiker i forhold til, hvordan man snakker ud til borgere og andre politikere,« fastslog han.
Stort set alle politikere udtrykte lige dele bekymring og frustration over, at de, kommunen og borgerne med denne sag har været genstand for vildledning på nær én:
SE VIDEO fra kommunalbestyrelsesmødet om vedtagelse af lokalplan for Hørkær 1-5
Hvor stor en skandale?
Hanne Bjørn fra Liberal Alliance satte nemlig spørgmålstegn ved, hvor stor en skandale, der egentlig var tale om.
»Jeg kan blive i tvivl om, hvor stor en skandale det her er. Vi ved det ikke endnu, før det bliver afdækket og afgjort, og spørgsmålet er, om det nogensinde sker, da der jo nok ikke bliver en tilsynssag,« sagde hun med henvisning til den sag, som det hele handler om.
I sidste uge orienterede Herlev Kommunes forvaltning politikerne om, at man måske ville rejse en tilsynssag mod Kroppedal Museum. Det sker, efter at kommunen via en aktindsigt har fået indblik i en mailkorrespondance mellem en borger og den medarbejder ved museet, som 13. maj sendte museets første høringssvar i forbindelse med Lokalplanforslag 135. Et svar, der talte for at bevare hele radiatorfabrikken. Det blev ændret 15. maj efter, at kommunen havde holdt et møde med museet, fordi man undrede sig over, at museet i modsætning til da man lavede kommuneplanen for området pludselig talte for at bevare hele fabrikken. I det nye høringssvar fremgik det, at museet bakkede kommunen op i kun at bevare omkring 10 procent af radiatorfabrikken, og at den pågældende museumsmedarbejder havde misforstået lokalplanen, fordi han troede, at kommunen ville rive hele fabrikken ned.
Det kom frem på kommunalbestyrelsesmødet, at kommunens advokatselskab Bech-Bruun havde vurderet, at korrespondancen gav grundlag for at rejse en tilsynssag. Det skyldes, at museumsmedarbejderen ifølge vurderingen er blevet påvirket af borgeren i forbindelse med udfærdigelsen af det første høringssvar. Nævnte borger er arkitekt med speciale i bevaringsværdige bygninger, og det er blevet påvist i korrespondancen, at vedkommende har et eller andet bånd til Cecilie’s – den lejer i radiatorfabrikken (Hørkær 1), som i løbet af processen har kæmpet for at bevare fabrikken og dermed sit eget lejemål. I en mail, som Herlev Bladet har fået indblik i, fremgår blandt andet, at borgeren inviterer museumsmedarbejder til et uofficielt borgermøde arrangeret af Cecilie’s på Cecilie’s med formuleringerne ‘vi holder et borgermøde’ og ‘vi har brug for alle kræfter’. Derudover fremgår det også af korrespondancen, at museumsmedarbejderen ‘i fortrolighed’ sender sit høringssvar til borgeren/arkitekten før, det bliver sendt til kommunen, hvilket gør, at borgeren sender det til interesseorganisationen Historiske Huse, som også udfærdigheder et høringssvar, der taler for at bevare hele fabrikken. Det bliver siden trukket tilbage med en beklagelse og rettelse, hvor Historiske Huse understreger, at radiatorfabrikken ikke er bevaringsværdig overhovedet.
Endelig kom det også frem på kommunalbestyrelsesmødet, at museets første høringssvar er blevet citeret i Cecilie’s høringssvar, hvilket må betyde, at også Cecilie’s har set det før offentliggørelse.
Tilbage til kommunalbestyrelsesmødet og Hanne Bjørn:
»Så er skandalen, at Kroppedal Museum har koordineret et høringsvar med andre fagfolk, som kan anses som lobbyister, eller er det i virkeligheden gængs praksis, at Kroppedal i lighed med Historiske Huse modtager og henter input fra andre fagfolk? (…) Eller er skandalen, at Kroppedal Museum har ændret sit høringsvar, efter et møde med Herlev Kommune, som Kroppedal er økonomisk afhængig af? Faktum er, at to parter meget usædvanligt har trukket deres høringssvar tilbage, vel at mærke to høringssvar, hvor begge taler imod en nedrivning af radiatorfabrikken,« sagde Hanne Bjørn blandt andet.
I forlængelse af samme spørgsmål stillede hun et ændringsforslag om at udskyde beslutningen om lokalplanforslaget for at lade en uvildig sagkyndig vurdere radiatorfabrikkens bevaringsværdighed. Et forslag, som Deniz Kücükavci fra Moderaterne bakkede op.
Artiklen fortsætter under billedet.
Ret alvorligt
At Hanne Bjørn på den måde såede tvivl om forvaltningens og Kroppedals saglighed og faglighed samt det møde, de havde efter det første høringssvar faldt en del politikere for brystet. Deriblandt Arly Eskildsen:
»Som jeg ser det, så er det helt legitimt (…). Forvaltningen ville have svigtet deres opgave, hvis ikke de prøver at afsøge, hvad der er op og ned. Så forstår jeg, at man finder ud af, at det var en misforståelse, og at man på eget initiativ fra Kroppedal Museum beslutter at trække sit høringssvar tilbage,« sagde han og understregede, at det ifølge ham er helt i orden at udøve lobbyisme, men at man som politiker og især som myndighed har et ansvar for ikke at lade sig manipulere.
»Det undrer mig, at så mange kollegaer er røget med på den her, for det er indlysende at vi ikke kan varetage en lejers interesser, det er usagligt,« understregede han med henvisning til de politikere, som han mener støtter en bevaring af radiatorfabrikken, fordi de støtter Cecilie’s.
Også Marco Damgaard og Ibrahim Benli fastslog, at de havde fuld tillid til forvaltningens og Kroppedals saglighed og faglighed efter det ændrede høringssvar. Ikke mindst fordi at både Kroppedals bestyrelsesformand og museumsdirektøren senest i en mail til kommunen har beklaget forløbet og misforståelsen og bakker op om kun at bevare de 10 procent.
Nu har vi i hvert fald et sagligt grundlag for, at vi kan træffe en beslutning og vedtage den lokalplan
»Nu har vi i hvert fald et sagligt grundlag for, at vi kan træffe en beslutning og vedtage den lokalplan,« konkluderede Ibrahim Benli og fortsatte henvendt til Hanne Bjørn og Deniz Kücükavci:
»Efter al den dokumentation (forvaltningens orientering, red.) kan det her kun være interessevaretagelse på vegne af nogle borgere, og det klæder ikke os som politikere. Vi er valgt for at sikre, at alle virksomheder og borgere kan få lige behandling. Det her er ren interessevaretagelse på vegne af en virksomhed, og det er dybt beklageligt,« sagde han.
Borgmesteren rundede talerrækken af med en direkte henvendelse til Hanne Bjørn:
»At du i denne kommunalbestyrelse for åben mikrofon stiller spørgsmål til forvaltningens saglighed og faglighed som kommunalbestyrelsesmedlem, det er ret alvorligt, for hvis man som kommunalbestyrelsesmedlem sidder tilbage med den fornemmelse og kan bakke den op med dokumentation, så retter man henvendelse til kommunalbestyrelsens formand (borgmesteren, red.), for det skal vi tale om, men jeg har ikke hørt fra dig,« understregede han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Konservative parate til at bygge højere
Udover Hanne Bjørns og Deniz Kücükavcis ændringsforslag, som blev stemt ned, stillede de konservative også et. ‘At minimum 1/3 af den vestlige ende af radiatorfabrikken (Hørkær 1) bevares, men at der fortsat kan nybygges samme antal kvadratmeter som i nuværende lokalplansforslag’. I den forbindelse sagde Jacob Aagesen (C) på kommunalbestyrelsesmødet:
»Vi synes, at man skal beholde noget mere. Vi har foreslået 33 procent, vi kunne godt have foreslået 50, men at man udvikler det samme antal kvadratmeter, og så får en byggeprocent på 145 i stedet for de 130 og får lidt højere boliger end vi normalt vil gå med til, men det synes vi er ok for at kunne beholde mere af bygningen,« forklarede han til stor undren for flere socialdemokrater, der anførte, at de konservative frem til nu har kørt kampagne på, at man netop er imod at bygge højere end det aftalte i kommuneplanen.
»At man så skifter mening efter et møde med Cecilie’s, og nu stiller forskellige høringssvar, og at den del af bygningen man vil bevare udgør præcis den del, hvor Cecilie’s er, så har jeg brug for, at de konservative giver en saglig begrundelse ud over ‘vi landede på en 1/3, men kunne lige så godt have taget 50 procent eller det hele’. De konservative har ikke interesseret sig for nogen saglig begrundelse for jeres position, og det på trods af at I har stemt for det grundlag, som grundejer har udviklet projektet på baggrund af,« understregede borgmesteren, der fandt det tankevækkende, at de konservative, Liberal Alliance og Moderaterne vil begrænse en privat ejers ambitioner om at bygge på sin grund.
I vil tillade på trods af faglige og saglige anbefalinger og uden nogen form for argumentation andet end det, I synes, at begrænse den ejers mulighed for at udvikle sin ejendom inden for de rammer, som I selv har været med til at vedtage
»I vil tillade på trods af faglige og saglige anbefalinger og uden nogen form for argumentation andet end det, I synes, at begrænse den ejers mulighed for at udvikle sin ejendom inden for de rammer, som I selv har været med til at vedtage. Så bare af hensyn til fremtiden, så synes jeg I skal have mulighed for at give en saglig begrundelse for, hvorfor I er landet på en 1/3,« lød spørgsmålet til Jacob Aagesen.
»Vi synes, der skal bevares noget mere af bygningen. Noget mere af det historiske. Det er ikke ud fra, hvad der er bevaringsværdigt, det er blevet defineret. Nu har de (forvaltningen, red.) sagt 10 procent, vi mener bare, at vi kan egentlig godt beholde noget mere af bygningen. Det er ikke bygget på en saglig arkitekts vurdering,« fastslog Jacob Aagesen.
Også de konservatives ændringsforslag blev forkastet med stemmerne 13-6.
Det vides endnu ikke, om kommunen vil køre en tilsynssag eller ej.
SAGEN KORT:
· 2022: Kommunen laver en startredegørelse, fordi ejerne af Hørkær 1-5, hvor bl.a. den tidligere Thors Radiatorfabrik ligger, vil bygge boliger på grundene.
· En af lejerne af Hørkær 1, eventstedet Cecilie’s, finder i 2023 ud af, at lejemålet er truet, fordi man kun vil bevare 1.300 m2 af Hørkær 1, og det er ikke nok for at kunne køre Cecilie’s videre. Derfor forsøger man at gå i dialog med kommunen og en af grundejerne Olav de Linde. Kommunen henviser til, at det er en sag mellem grundejer og lejer.
· 17. januar 2024: På kommunalbestyrelsesmødet vedtager man ‘Udviklingsplan for Marielund’ (Erhvervskvarteret) og Kommuneplan 2023-2035, som har udpeget Hørkær 1-3 med bevaringsværdige træk.
· 29. januar 2024 skal Lokalplanforslag 135 sendes i høring inkl. de 1.300 m2, som man kalder ’bevaringsværdige træk’, men Miljø-, Klima- og Teknikudvalget udsætter sagen til februar pga. justeringer bl.a. i forhold til højden. Derefter sendes den i høring.
· Cecilie’s fortsætter sin kamp, laver en underskriftsindsamling og holder et offentligt møde. Nu er hovedfokus på at få radiatorfabrikken erklæret bevaringsværdig.
· 13. maj: Kroppedal Museum sender sit første høringssvar, som går på at bevare hele radiatorfabrikken.
· 15. maj: Kroppedal sender et nyt ændret høringssvar efter et møde med kommunen. Det nye går på at bevare 10 procent af fabrikken.
· En lokal borger/arkitekt kæmper for det samme mål og går i dialog med Historiske Huse samt Kroppedal om deres høringssvar, som går på at bevare hele radiatorfabrikken. Historiske Huse trækker siden sit høringssvar tilbage, mens Kroppedal ændrer sit til ét, der bakker op om kommunens vurdering.
· 3. sep.: kommunens forvaltning indkalder til et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde for at orientere politikerne om, at man vil anlægge en sag mod Kroppedal, fordi man kan påvise, at borgeren har påvirket Kroppedals høringssvar.
· 11. sept.: Lokalplanforslag 135 skal endeligt vedtages.
Der er lukket for kommentarer