Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Budgetaftalen: Tocifret millionbeløb til skole-, idræts- og fritidsområdet

Fire ud af seks partier i kommunalbestyrelsen er blevet enige om, at næste års budget især skal tilgodese dagtilbuds- og skoleområdet samt idræt, kultur og trivsel.

Fire ud af seks partier i Herlevs kommunalbestyrelse kunne tirsdag aften gå tilfredse fra årets budgetforhandlinger på Metalskolen i Jørlunde, hvor man siden mandag eftermiddag har lagt planen for næste års budget.

Alle fire føler nemlig, at de har fået deres ‘bid af kagen’ i en budgetaftale, som modsat sidste år ikke kun handler om at dække stigende udgifter til ældre- og sundhedsområdet og det specialiserede børne- og ungeområde, men ifølge parterne også handler om at tænke fremad på de kommende generationer samt skabe en kommune, der på langt sigt både er bæredygtig på det sociale og grønne område.

Derfor er man blandt andet blevet enige om at afsætte 14 millioner årligt fra 2025 og frem til og med 2029 til ‘en forskønnelse og opgradering af faciliteterne’ på skole- og dagtilbudsområdet samt 11 milllioner årligt i samme periode til ‘en opgradering og videreudvikling’ af idræts- og kulturfaciliteter i samarbejde med idrætslivet og med særligt fokus på at skabe tilbud i Herlev Syd.

vigtigt for os, at den oplevelse, man har, når man træder ind i vores skoler og daginstitutioner, ikke er en oplevelse af en fjern fortid

»Langt om længe kan vi for alvor tage fat på at renovere skoler og børneinstitutioner for et betydelig beløb over de næste fem år, og det har der virkelig også været behov for,« lyder det fra Henrik Hilleberg (C), der modsat sidste år, hvor der også blev afsat penge til skolerne, er glad for, at pengene nu er møntet på ‘reel renovering’, som han siger, og ikke på indkøb af nye ting.

Også borgmester Thomas Gyldal Petersen (S) er glad for det store løft.

»Det er vanvittigt vigtigt for os, at den oplevelse, man har, når man træder ind i vores skoler og daginstitutioner, ikke er en oplevelse af en fjern fortid, men er en oplevelse af tidssvarende rammer omkring vores pædagogiske tilbud. (…) Vi har brug for, at vi får løftet det fysiske udtryk. Så både de elever, der går ind i skolen, de medarbejdere, der møder ind hver dag, men også de forældre og bedsteforældre, der kommer på skolerne, har en oplevelse af, at det er en god ramme for børnenes hverdag, og man får lyst til at passe på det,« forklarer han.

Gratis morgenmad

Udover de fysiske rammer er de også blevet enige om at afsætte midler til både det faglige og sociale miljø på de nævnte områder herunder trivslen.

»Hjemmepasningsordningen har vi fået udfaset og i stedet lagt om til en styrkelse af den faglige og pædagogisk ledelse, som det har været efterspurgt i daginstitutionerne,« fortæller Marianne Dithmer (EL) og uddyber, at der er tale om ekstra ugentlige ledelsestimer på flere lokationer svarende til to årsværk.

Og apropos faglighed fortæller hun, at de også er blevet om at afsætte fire millioner kroner årligt til ‘Co-teaching’ eller en to-personers-ordning i timerne samt til kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i specialpædagogik.

Også børnene vil kunne mærke budgetaftalen, da man udvider ordningen med gratis morgenmad til nu også at dække mellemtrinnet (udover udskolingen).

Vi kan se på undersøgelser, at en af de ting, der boner ud, er, at børnene ikke har lyst til at gå på toilettet,

»Målet for os er, at man kan få gratis frokost på sigt, fordi det ved vi giver mere opmærksomhed, mere fokusering i hverdagen, men vi er rigtig godt tilfredse med, at vi nu har fået den her morgenmadsordning også på mellemtrin,« siger Betina Skovby fra SF.

Også konservative er godt tilfredse. Her har man nemlig fået indført en ekstra omgang rengøring på skolens toiletter til glæde for børnene.

»Vi kan se på undersøgelser, at en af de ting, der boner ud, er, at børnene ikke har lyst til at gå på toilettet, fordi toiletterne er ulækre, og så er man ikke læringsparat, så vi har fået indført en ekstra rengøring midt på dagen (så der fremover bliver tre rengøringer om dagen, red.),« påpeger Henrik Hilleberg, der også nævner oprettelsen af et akutteam i Sundhedsplejen, der på lørdage kan hjælpe småbørnsforældre med fysisk fremmøde eller over telefonen.

Artiklen fortsætter under billedet.

I år foregik budgetforhandlingerne på Metalskolen i Jørlunde. Foto: BrohammerFoto

Ældrevejleder og minibus

Men en ting er trivslen på skole- og dagtilbudsområdet.

»Når vi siger trivsel, så skal det forstås bredt, så handler det jo også om hele det specialiserede socialområde, også de voksne,« understreger SF’s Betina Skovby, der er glad for, at man har fået afsat penge til indkøb af en aktivitetsskærm til Værestedet, der skal øge borgernes mulighed for netværk og deltagelse i tilbud.

Derudover afsættes penge til at lease en minibus, der skal øge psykisk sårbare borgere og handicappede borgeres muligheder for at deltage i nogle flere aktiviteter.

Og endelig fortæller Betina Skovby, at man udvider tilbuddet ‘Cykling uden alder’ til også at gælde for botilbuddene Skovgården, Højsletten og Juvelhuset.

»Vi skal også huske, at vi har afsat en million kroner til klubtilbuddet på Gl. Hjortespringskole,« indskyder Marianne Dithmer og henviser til, at pengene skal gå til at sikre, at klubben kan holde åben i sommerferien.

Selvom der de forgangne år har været meget fokus på de ældre – ikke mindst med etableringen af et nyt plejecenter Hammergården, rummer den nye budgetaftale også nogle godbidder til dem.

Blandt andet vil man styrke og synliggøre den faglige ledelse på hjemme- og sygeplejeområdet, undersøge muligheden for et seniorbofællesskab på Stokholtbuen samt oprette en såkaldt ‘ældrevejleder-funktion’, der kan hjælpe ældre borgere med at finde vej i den digitale jungle, som nogle oplever, at det offentlige system kan være.

»Så er der telefonnumre man kan ringe til. Det er ikke en mailadresse, man skriver til. Ikke en selvbetjeningsløsning på nettet, hvor man går ind og googler, men et telefonnummer, man ringer til, så man kan tale med et rigtigt menneske, som man også kan få besøg af, hvis man har et behov for at tale om nogle ting i ens hjem,« understreger Thomas Gyldal Petersen.

I samme forbindelse bliver der også sat midler af til at håndtere de voksende digitale udfordringer, som også socialt udsatte kan opleve i deres møde med systemet, og så nævner Marianne Dithmer, at det skal være nemmere og hurtigere at få udleveret hjælpemidler via Hjælpemiddelcentralen.

Ikke så splittet endda

Det var børnene, de ældre og de udsatte, men for resten af Herlevs befolkning er der også noget at se frem til. Som noget nyt vil man samle en række puljer til én stor – Fællesskabspuljen på 1,65 millioner kroner, som kan søges af alle foreninger i Herlev med det formål at skabe aktiviteter for alle i kommunen. Desuden vil man ansætte en ‘bylivskoordinator’, som på deltid skal være en slags tovholder for aktiviteterne.

Derudover har de konservative ønsket flere penge til det lokalhistoriske arkiv.

»Vi er ved at ændre Herlev fundamentalt, og vi synes, man er ved at gå i en retning, som vi ikke er lykkelige for, men nu styrker vi arkivet, så vi kan bevarer historien om Herlev og styrke den, og så kunne vi tænke os, at arkivet bliver mere brugt. Det kunne være formidling og udstillinger på plejehjem eller i folkeskolen,« forklarer Henrik Hilleberg.

Andre væsentlige punkter, som kommer alle herlevborgere til gavn, er blandt andet en udvidelse af buslinje 165 i det nordlige Herlev, så der kommer flere afgange, renovering af cykelstierne, småjobs til unge på kommunens plejecentre, en forhøjelse af puljen til solceller på offentlige bygninger samt en mere effektiv byggesagsbehandling.

Vi er på alle måder rigtig glade for det her budget, der er ikke nogle af de ting, vi er kommet til bordet med, som er blevet afvist

»Vi er på alle måder rigtig glade for det her budget, der er ikke nogle af de ting, vi er kommet til bordet med, som er blevet afvist,« lyder det fra Henrik Hilleberg, mens borgmesteren vurderer helt overordnet:

»Dét, der glæder mig, det er, at der blandt de partier, som har valgt at tage ansvar for det her, har været en fælles vilje både til økonomisk ansvarlighed, men også til en ansvarlighed overfor fremtiden ved at ville investere i at styrke vores organisation, hvor vi føler, der er brug for det,« fastslår han, der med budgetaftalen i baghånden alligevel ikke mener, at kommunalbestyrelsen er så splittet, som nylige sager måske har givet udtryk for.

»Vi samarbejder godt om de vigtige ting. Altså budgetterne bliver vedtaget med meget store flertal, og så har vi jo nu en kommuneplan, som vi arbejder efter, som også har fået opbakning fra hele kommunalbestyrelsen (…)

Og det er bare et vanvittigt vigtigt afsæt for, at vi løfter et flok,« mener han.

Ville gerne have været med

To partier/kommunalbestyrelsesmedlemmer, der i forhold til budgetaftalen, har meldt sig ud af flokken, var Hanne Bjørn fra Liberal Alliance og Deniz Kücükavci fra Moderaterne. For Hanne Bjørn var det især udfasningen af hjemmepasningsordningen, der fik hende til at springe fra.

»Jeg ville rigtig gerne have været med, men så skulle jeg æde det med hjemmepasning plus nogle andre ting, hvor det blev for ‘rødt’ mig. Jeg ville for eksempel gerne have haft frit valg på børnetandpleje-området, men det kunne ikke lade sig gøre. Normalt er det ‘give and take’ fra begge sider, men her følte jeg, at det mest var ‘give’ fra min side. Jeg vil gerne bakke op omkring skoleområdet, men det var blevet vedtaget uanset,« påpeger hun.

Også Moderaternes forhandler havde svært ved at se sig selv i aftalen – ikke mindst af ideologiske årsager, mener han:

»Der er nogle ting, som jeg ikke vil bruge penge på. Blandt andet ansættelsen af en medarbejder til Fællesskabspuljen. Vi snakkede jo om at afbureaukratisere. Derudover ville jeg gerne afsætte penge til en SAVE-registrering, iværksætteri-området, ansættelse af en medarbejder, som kan hjælpe nyopstartede virkosmheder i forhold til lovgivningen, og så vil jeg gerne beholde hjemmepasningsordningen, så borgerne selv har frihed til at vælge,« siger Deniz Kücükavci.

Udover partiernes budgetaftale har forvaltningen også lavet et budgetforslag. Læs mere om det her.

Sidste år havde politikerne omkring 28 millioner kroner at forhandle om (20 på service og otte på anlæg, red.). I år har man aftalt nye initiativer på service for 12 millioner kroner, hvoraf de seks er nye penge. Og 30,6 millioner kroner ekstra på anlæg.

Den endelige vedtagelse af budgettet sker 9. oktober 2024 ved kommunalbestyrelsens 2. behandling.

Se oversigten her

Kilde: Herlev Kommune

 

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!