Årets Herlevit: ‘Nej’ findes ikke i Pouls ordbog

Poul Dahl-Jørgensen er kåret til Årets Herlevit 2024, og han har i høj grad sat sit præg på Herlev de seneste 50 år, så mange borgere i Herlev – børn, unge, voksne og ældre – har lært ham at kende gennem fem årtier.

Men det er helt tilfældigt, at han kom til at bo i Herlev, som han og hustruen Ketty, som begge stammer fra Bornholm, ikke kendte noget særligt til i forvejen.

»Det var lidt af et tilfælde. Min fars kusines søn vidste, at der var en lejlighed ledig,« fortæller han. Han og Ketty, som dengang i 1974 var nygifte og derfor har haft guldbryllup i år, flyttede derefter ind på den gamle Klausdalsbrovej tæt ved Kai Dige Bach. Tre år senere flyttede de videre til en nyopført villa på Barupvej i den nordligste del af Herlev tæt ved de grønne områder. Her bor de den dag i dag.

»Huset var helt nyt dengang, og jeg ser det stadig som nyt. Det er jo kun os og vores børn, som har boet her, og der er ikke lavet særlig meget ved det gennem årene,« siger Poul Dahl-Jørgensen.

Måske skyldes det, at Poul ikke har været så meget hjemme gennem årene, at han stadig ser sit hus som nyt. Lige fra han var ny i Herlev til nu, har han kastet sig over et væld af frivillige gerninger i byen, fra han var med til at etablere en ny spejdergruppe midt i 1970’erne, hvor han stadig er kasserer, til i dag hvor han blandt andet er den aktive koordinator i spisefællessskabet for mænd i Lindehøj Kirke og Kirkens Genbrug på Herlev Hovedgade, hvor han er formand og tidligere kasserer.

Og hans store frivillige indsats både før og nu gør, at han kåret til Årets Herlevit 2024 kåret af juryen, som består af Herlev Bladets bestyrelse og Herlevs borgmester.

Engang i mellem kan jeg godt bide mig selv i tungen bagefter, men så har jeg allerede sagt ja, og så er det for sent

Etablerede spejdergruppe

»Jeg så i Herlev Bladet at nogle havde fået den idé at starte en spejdergruppe. Det var Asger Bang, jeg kom til at arbejde sammen med det om, og sammen skabte vi Klausdals Gruppe inden for KFUM-spejderne. Jeg kendte ham i forvejen, da jeg havde jeg mødt ham forvejen i det, som hed på KFUK-spejdernes landslejr i Horsens i 1972. Vi begyndte ydmygt i kælderen på Hjortespring Skole, og så indrettede vi senere et hus på Klausdal til spejderne. Det blev der brugt meget tid på, især i weekender, men også til hverdag,« fortæller han. I spejdernes regi har han også været med til at arrangere loppemarked, som har fundet sted siden slutningen af 1990’erne.

Da Poul Dahl-Jørgensens børn var små var han også engageret i både institutioner og skole. Han var bestyrelsesmedlem og senere formand i børnehaven og medlem af skolebestyrelsen på Hjortespring Skole (i dag Kildegårdskolen Vest), og gennem disse hverv var han med i række samarbejder på tværs af kommunen som institutionsnævn og skoleråd.

Folk har behovet

Poul Dahl-Jørgensen er vokset op i et missionsk hjem, hvor forældrene var aktive i KFUM og KFUK, og det er blandt andet i kirkelige kredse, at Poul har lagt sit frivillige arbejde. I otte år sad han i menighedsrådet i Lindehøjkirken, og i samme kirke er han den dag i dag den frivillige koordinator i en spiseklub for mænd.

»En sognemedarbejder, som stoppede, havde startet det, og der var ingen til at tage over, og da det ikke skulle stoppe, skulle jeg lige tage mig af det en kort periode, da jeg sad i menighedsrådet. Det har jeg så gjort i mere end 10 år,« fortæller han med et smil.

Hvorfor skulle det ikke stoppe?

»Jeg kan se, at folk har behovet. Det er folk, som har brug for at komme og snakke og spise, der er blandt andet en 101-årig, som tager rollatoren fra Herlev Bymidte, Nogle kan lave mad, og andre kan ikke, og mange af dem ser vi ikke i kirken ellers, nogle er kommet fra sorggrupper, efter de er blevet alene,« siger han og nævner, at de er cirka 15 i spiseklubben. Det er et antal, som passer ham godt.

»Det er passende og giver en nærhed, hvor alle kender alle, og når der kommer en ny, har vi en navnerunde, hvor alle fortæller, hvad de hedder og måske lidt mere om dem selv. Der skal ikke være mere end 20 mennesker sådan et sted, skal det være større, er det ikke mig, som er med. Og der bliver virkelig snakket meget i spiseklubben,« fastslår han.

Det er gennem menighedsplejen i Lindehøj Kirke, at han er aktiv i Kirkens Genbrug. Når der er overskud, går pengene blandt andet til dårligt stillede familier i Herlev, blandt andet gennem julehjælp og akuthjælp, noget som ligger ham meget på sinde. Genbrugsforretningen søger i øvrigt flere frivillige for tiden. Han understreger, at der er brug for flere hænder.

Artiklen fortsætter under billedet

Kan ikke lade være

Poul Dahl-Jørgensen har en stor familie med kone, tre børn og ni børnebørn. Indtil han gik på efterløn fra 12 år siden, havde han også et arbejdsliv som EDB-programmør. Man kan dermed sige, at han har og har haft rigeligt at se til i sit eget liv.

Alligevel har han gennem alle årene i Herlev prioriteret et så aktivt fritidsliv med frivilligt arbejde.

»Jeg kan ikke lade være. Jeg har ikke en eller særlig strategi, men jeg kan ikke nære mig,« nævner han som forklaring. Det er bare noget, han gør, og han har vanskeligt ved at sætte de store ord på.

»Ordet ‘nej’ har ikke så gode kår i min ordbog. Engang i mellem kan jeg godt bide mig selv i tungen bagefter, men så har jeg allerede sagt ja, og så er det for sent,« siger han.

Spiller det en rolle for din aktivitet, at du har en kristen baggrund og er vokset op i et kristent hjem? 

»Ja og nej,« siger han og trækker lidt på det.

»Hvis jeg ikke havde været i et kristent miljø, er det ikke sikkert, at jeg havde gjort det. Omvendt ligger det så meget i mine gener, at jeg nok havde lavet en masse, også selvom jeg ikke havde været en del af det kirkelige.« vurderer han og tilføjer:

»Og så er Lindehøj Kirke et sted, man kan sætte sit præg på. Der er en mangfoldighed af aktiviteter, som appellerer til alle, der gider at tage hænderne op af kommen.«

LÆS OGSÅ: Sten Nielsen blev Årets Herlevit i 2023