Derfor bliver boldbaner oversvømmet når det regner meget

Især i de større byer, hvor store overflader er dækket af beton og asfalt, kan det give oversvømmelser, når det regner lige så meget, som det har gjort i oktober og november i år. Det er Herlev også et godt eksempel på. Derfor har Herlev Bladet spurgt HOFOR, Hovedstadens Forsyningsselskab, hvad man gør og kan gøre for at dæmme op for al den vand. Et eksempel er opsamlingsbassiner. Det er en måde, man har brugt i mange år, hvor vandet ledes hen i lukkede bassiner eller underjordiske betonkamre uden for byerne. Men jo større tætheden af byggerier og mennesker bliver i byerne, jo sværere bliver den løsning, forklarer Thomas Jensen, der er områdechef for drift og spildevand i HOFOR. Det ses også ved, at byerne i dag er vokset uden om de gamle bassiner og kamre, som nu mange steder befinder sig inde midt i byrummet.

LÆS OGSÅ: Det flyder over med historier om vand

Derfor gælder det om at finde andre løsninger, forklarer Thomas Jensen og tilføjer,  at man i de senere år er begyndt at udnytte byrummet på en anden måde, hvor man bevidst oversvømmer friarealer.

»Boldbanerne ved Anishaven (ved siden af Kildegårdshallen, red.) er et godt eksempel på, hvordan man gør noget nyt, som ikke er lige så krævende arealmæssigt som de ofte indhegnede bassiner. I Anishaven leder vi regnvandet ud på boldbanerne, når vi får tryk på vores system. Så kan vi pumpe det tilbage i systemerne igen, når det er muligt. Derudover sker der også noget nedsivning på banerne,« forklarer han.

HOFOR oplyser, at det er nogle store pumper, der leder vandet ud og trækker det tilbage fra plænerne. I runde tal kan de hver pumpe hele 331 liter vand i sekundet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Større kloakrør

Områdechefen tilføjer, at store dele af Herlev Kommune er separatkloakeret. Det vil sige, hvor spildevand og regnvand er adskilt i hvert sit system. Det betyder, at det typisk er regnvandssystemet, der bliver overbelastet ved kraftige regnskyl. Det er også noget, man har fokus på i et af de store klimatilpasningsprojekter langs Harrestrup Å, som løber gennem Herlev.

Det hedder Kagsåparkens Regnvandsprojekt, som Herlev laver sammen med Gladsaxe Kommune. Det går ud på at skabe bedre plads til regnvandet i parken blandt andet ved at holde på spildevandet i bassinledninger under jorden, når det regner kraftigt, så det ikke bliver ledt ud sammen med regnvandet. Et andet projekt er ‘Sømose Å-projektet’, hvor man blandt andet vil etablere oversvømmelsesarealer i Sømosen og Mileparken samt et skybrudsbassin for at forhindre, at regnvandet får Harrestrup Å til at løbe over.

»Vi er også godt i gang med at klimasikre ved at lave kloakfornyelser. Blandt andet udskifter vi nogle rør med større rør. Det skyldes, at vi får mere intens regn og oplever kraftigere gentagelsesperioder, og derfor er vi nødt til at have nogle systemer, som kan klare presset,«

Hvordan kommer den enkelte herlevborger til at kunne mærke jeres arbejde?

»De steder, hvor der har været problemer omkring åen, vil man kunne mærke en forskel. Går du for eksempel en tur med hunden, hvor du ikke tidligere har kunnet gå på grund af oversvømmelser, vil du kunne gøre det nu,« fortæller Thomas Jensen, der også påpeger, at for eksempel beboerne i Musikkvarteret vil få glæde af de nye og større kloakrør.