Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Ekspert: Dét skal der til, før ‘Kærlighed’ kan komme tilbage

Nu er der nyt om skulpturen 'Kærlighed', som under centerbyggeriet forsvandt, men er fundet igen.

Måske den flittige Herlev Bladet-læser husker en række artikler om skulpturen ‘Kærlighed’, som stod i bymidtecentret, før det blev renoveret. Den forsvandt nemlig under renoveringen, men blev fundet igen i april i år efter massivt pres fra byens borgere og ikke mindst borgmesteren. Siden har spørgsmålet været, hvornår kommer den op igen i det nye center, og hvor skal den stå. Sidste gang, der var nyt, var i maj måned, hvor man var tæt på en genopsætning, men den blev altså udskudt.

Nu skulle der så være gang i processen igen, og centerejer Nrep oplyser i en mail, at man håber at kunne genopsætte skulpturen i en nypoleret udgave i september. Man har tilmed allieret sig med den lokalkendte kunstner Peter Hesk, som har hjulpet med at finde en ekspert på området.

Det rigtige vil være, at man simpelthen betalte dét, det koster og kører den ud af centeret og får den lavet på et værksted

En af Danmarks bedste

»Jeg har lovet at se, om jeg kunne finde en, der vil polere den op igen. Der er to ting, der skal tages højde for. Ét: Man har ladet den stå udendøre, og derfor har den mistet sin polering, fordi den tager imod alt muligt fra luften blandt andet syre. Og nummer to. Der er nogen, for at sige det diplomatisk, der sikkert i en god gerning har forsøgt at polere dens flader, men det er meningsløs gerning. Dens overflade kan have ændret sig totalt, så den skal slibes og poleres,« forklarer Peter Hesk, der har sendt opgaven videre til Skulpturstøberiet ved Jørn Svendsen i Svendborg, som ifølge Hesk er en af landets bedste bronzestøbere og behandlere.

Artiklen fortsætter under billedet.

Skulpturen ‘Kærlighed’ pakket ind stående foran vareindleveringen til Herlev Bymidte Center, da den blev genfundet i foråret. Foto: Thomas Frederiksen.

På stedet

Da Nrep vil have skulpturen behandlet på stedet, kommer den op igen, når der er lavet en aftale mellem Nrep og bronzestøberen om, hvad det måtte kræve. Spørger man Peter Hesk vil det bedste være at behandle skulpturen på et værksted, hvilket han også har opfordret centerejeren til at gøre.

»Det rigtige vil være, at man simpelthen betalte dét, det koster og kører den ud af centeret og får den lavet på et værksted,« vurderer han, der kan oplyse, at

Skulpturstøberiet har givet et tilbud på renoveringen foretaget på værkstedet i Svendborg – og her står sagen pt.

LÆS OGSÅ: Museum beklager over for Herlev Kommune

I forhold til placeringen af ‘Kærlighed’, når den en gang er færdig, vurderer Peter Hesk, at det helt rigtige sted vil være på torvet ved Føtex, men det må tiden vise. Sidst Herlev Bladet spurgte Nrep, lød det, at man havde to placeringer i kikkerten.

Herlev Bladet har forsøgt at kontakte Nrep for dels at høre til renoveringen og dels placeringen af skulpturen, men det er endnu ikke lykkedes at få svar.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!