Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Centerejer melder ud om skulpturen ‘Kærlighed’

Siden den forsvundne skulptur 'Kærlighed' blev genfundet 12. april, har der været stille om fremtiden for den. Men nu er der nyt.

I foråret skrev Herlev Bladet en del historier om det markante kunstværk ‘Kærlighed’, der før stod opstillet på centergaden i det gamle Herlev Bymidte Center. Det var nemlig forsvundet med ombygningen af centret. 19. marts udtalte centerejeren NREP, at man havde forstået på nedrivningsfirmaet J. Jensen, at den to meter høje bronzeskulptur desværre var endt som byggeaffald. Noget der skabte en veritabel shitstorm på Herlev Bladets Facebookside.  25. marts kunne Herlev Bladet så citere centerejeren for at genoptage søgningen efter kunstværket, og 12. april bekræftede NREP, at det var lykkedes at finde det stort set intakt på trods af tidligere udmeldinger. Og at planen var at genopstille det et sted i centret.

Nu er det store spørgsmål: Hvor langt er man kommet med planen, og hvornår sker det så?

To placeringer

‘Den burde blive færdig i denne uge, så derefter er det bestemmelse af placering. Det burde ikke vare længe, men det er en proces de driver ude på centret,’ oplyser Mads Birkedahl Dehlbæk, der er chef for Asset Management i NREP, i en mail til Herlev Bladet.

Han uddyber, at det man mangler er at sætte nye lister på værket, og så skulle den være klar til opsætning.

LÆS OGSÅ: Centerejer forklarer om fremtiden for kunstværk

‘Vi arbejder pt. på to forskellige placeringer, men da der er meget lidt plads i centret, hvor vi må placere fast ‘inventar’, og kunstværket har en vis højde, så skal vi finde ud af præcis, hvor det kan lade sig gøre. Pt. arbejdes der på to mulige løsninger,« oplyser han, der endnu ikke vil løfte sløret for hvor.

Regler for placering af kunst

Det vides ikke, om kunstværket var lavet til stedet i det gamle center, altså om det var ‘stedsspecifikt’. I så fald er der regler for Læs mere om det her.

Her fremgår det blandt andet, ‘at værket ikke må ændres eller gøres tilgængeligt for offentligheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens kunstneriske anseelse eller egenart.” (Lov om Ophavsret § 3, stk. 2). I forhold til kunstværker i det offentlige rum betyder det, at kunstneren forventer, at værket forbliver på det sted, hvortil det er skabt, og at ejeren vil tage vare på værket på en måde, som tilgodeser kunstnerens intentioner. Ved ophavsmandens død finder arvelovens almindelige regler anvendelse på ophavsretten’.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!