Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Herlev Byskole klar til skolestart: Udsigt til bedre trafikale forhold

De sidste års arbejder på Engløbet ved Herlev Byskole har ofte resulteret i kaotiske trafiksituationer ved aflevering af skolebørn om morgenen, men nu er forholdene blevet bedre.

I de sidste par år har forældre og skolebørn på vej til skole på Herlev Byskole afdeling Eng skulle navigere i ofte kaotiske trafiksituationer på grund af byggeri herunder tung trafik, vejarbejde, letbanen og så videre.

Men nu ser det ud til, at der er faldet så meget ro på, at forældre til kommende skolestarts-børn kan ånde lettet op.

Det er fantastisk, at man har lukket Sønderlundvej, så vi ikke har den gennemkørende trafik. Det kan mærkes

Det skyldes både, at arbejdet i området er færdigt, men også, at man fra kommunens side blandt andet har spærret Sønderlundvej af, så bilister fra øst ikke kan tage den vej, når de for eksempel vil skyde genvej til Herlev Hovedgade. Derudover har man også fået etableret en såkaldt kys-og-kør-zone, hvor forældre i bil kan standse og sætte deres børn af uden at parkere. Og det har gjort trafikken endnu mere glidende.

Meget bedre forhold

‘Kys- og kør zonen fungerer rigtig fint for skolen. Skoleeleverne kan hurtigt sættes af og løbe ind. Så det tiltag er vi glade for. Det gør trafikafviklingen nemmere om morgenen. I det hele taget er de trafikale forhold blevet meget bedre omkring Herlev Byskole afdeling Eng. Det er fantastisk, at man har lukket Sønderlundvej, så vi ikke har den gennemkørende trafik. Det kan mærkes’, skriver viceskoleleder Helle Seliger til Herlev Bladet i en mail.

Herlev Kommune folkeskoler starter op igen efter sommerferien nu på mandag 12. august.

LÆS MERE: Gode råd og besøg af politiet til skolestart

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!