Herlev Kommune erkender ‘meget alvorlig fejl’

Helt uforståeligt og meget alvorligt. Sådan lyder vurderingen fra to førende eksperter om Herlev Kommunes behandling af flere borgersager ud fra et hensyn til, om der er penge nok i budgettet. I ét tilfælde har behandlingen resulteret i, at kommunen har brugt usaglige økonomiske hensyn, der førte til, at et barn fik et tilbud, som ikke dækkede barnets reelle behov. Det skriver kommunen selv i et svar til Ankestyrelsen, som kommunalbestyrelsesmedlemmerne onsdag godkendte.

Her forklarer kommunen, at der var tale om fejl. Svaret er samtidig kommunens forklaring på, hvorfor man ikke mener, der er grundlag for, at Ankestyrelsen fører en tilsynssag mod Herlev Kommune. Det kan nemlig blive konsekvensen, efter at Ankestyrelsen 9., 11. og 13. oktober har modtaget tre anonyme henvendelser om Herlev Kommunes såkaldte Gatekeeperudvalg, som i en periode fra 25. september op til 25. oktober har behandlet et ukendt antal lovbundne borgersager udelukkede ud fra en vurdering af, om der er penge nok i budgettet. Noget der er ulovligt, når det handler om ydelser til borgere.

FAKTA: Hvad er et tilsyn?

Ankestyrelsen kan træffe afgørelse, om der skal føres en tilsynssag mod en kommune, hvis der for eksempel er tale om fejlagtig praksis i strid med loven, bevidst ulovlige beslutninger, aktuelle sager med stor bevågenhed, behov for afklaring af retstilstanden på et område eller, hvis sagen har økonomisk eller administrativ betydning for myndigheder eller borgere. Kommer der et tilsyn, vil det ofte føre til en vejledende udtalelse, som kommunen skal rette sig efter.

· I 2022 var der ifølge Ankestyrelsens talportal i alt 102 behandlede sager af det kommunale og regionale tilsyn i danske kommuner vedrørende styrelsesvedtægter. I Herlev var der to.

Kommunen selv kalder det i svaret en fejl, at borgersagerne er blevet sendt til Gatekeeperudvalgene, og ‘en meget alvorlig fejl’, at en af fire specifikke sager på området for børn med særlige behov har ført til, at et barn, der burde have fået et specialskoletilbud efter Gatekeeperudvalgets behandling blev indstillet til et mindre omfattende tilbud, der ikke dækkede barnets behov. Faktisk havde Visitationsudvalget for børn med særlige behov i første omgang vurderet et specialskoletilbud som den rigtige vej at gå, men lavede derefter sin vurdering om, efter at sagen havde været i Gatekeeperudvalget. Det er nu ændret, efter at Herlev Kommune på baggrund af Ankestyrelsens henvendelse har gennemgået samtlige sager i Gatekeeperudvalgene.

FAKTA: Hvad er Gatekeeperudvalgene?

Gatekeeper-udvalgene er midlertidige, og dækker alle kommunens forvaltningsområder. Udvalgene består af ansatte med økonomisk baggrund, som ikke har faglig beslutningskompetence, men skal vurdere alle kommunale vareindkøb og tjenesteydelser på over 10.000 kroner samt nyansættelser en ekstra gang ud fra, om der er penge nok i budgettet. Derefter skal de indstille til en af de to direktører for de pågældende fagområder, om de vil anbefale, at kommunen køber, udskyder eller dropper indkøbet. Det er den budgetansvarlige leder, der skal ansøge om tilladelse til at foretage indkøb/ansætte. Det fremgår af et punkt på dagsordenen til kommunalbestyrelsesmødet, at udvalgene, der også kommer til at gælde for 2024, er lavet for at sikre en bedre styring med, om de kommunale budgetter overholdes i en tid, hvor kommunens kassebeholdning er udfordret, og hvor der er brug for en ‘forbrugsopbremsning’.

De anonyme påstande

Svaret til Ankestyrelsen besvarer også en række påstande, som de anonyme henvendelser kommer med. Af svarene fremgår ifølge kommunen, at ‘Gatekeeperfunktionen ikke har ført til omgørelse af konkrete sager, at ordningen ikke er hemmeligholdt og at ordningen ikke er omfattet af notatpligt, men at der er taget notat af indstillinger fra Gatekeeperudvalgene’.

Herlev Bladet har fået aktindsigt fra Ankestyrelsen i de anonyme henvendelser til Ankestyrelsen, som Herlev Kommune har valgt at offentliggøre på sin hjemmeside. Heri fremføres en påstand om, at Gatekeeperudvalgets indstilling på en given uge førte til, at fire ud af otte sager på det specialiserede børne- og skoleområde skulle genoptages i visitationsudvalget, efter at de i første omgang var blevet bevilliget. Derudover at der ikke blev udgivet referat fra visitationsudvalget før efter, at sagerne havde været i Gatekeeperudvalget. Det blev ikke nævnt i referatet med andet end, at de havde været på ‘mødet’. Af samme grund har de pågældende borgere, som de givne sager omhandler, ikke mulighed for at få viden om, at deres sager er blevet ændret forud for afgørelsen og kan dermed ikke klage over den, påpeges det i de anonyme henvendelser, som i øvrigt oplyser, at sagerne førte til, at visitationsudvalget fandt andre gratis løsninger til børnene.

Hvorfor har ingen reageret?

Herlev Bladet har spurgt to eksperter på området, som begge giver Herlev Kommune ret i, at det er en meget alvorlig sag. Ingen af dem har hørt om ‘Gatekeeperfunktionen’ før, og det undrer begge, hvordan funktionen i praksis har kunnet føre til de omtalte fejl, som kommunen kalder behandlingen af borgersagerne.

»Det er en meget alvorlig sag og helt uforståelig, da udgangspunktet jo var, at man ikke skulle gå ind i borgersager. Det er særligt uforståeligt, at ingen af de involverede har tænkt over eller reageret på dette. Og det bliver jo kun værre, når forvaltningen efterfølgende ændrer en borgersag på baggrund af Gatekeeperudvalgets vurdering,« lyder det fra Frederik Waage, der er professor ved Juridisk Institut med speciale i offentlig ledelse og forvaltning på Syddansk Universitet.

Det virker som om, kommunen er klar over fra starten af, at det ikke er smart at lave det her. Usaglige økonomiske hensyn, som kommunen selv kalder det, er det samme som magtfordrejning, og det er alvorligt, for man har regler efter Serviceloven, som fastslår, hvad man skal lægge vægt på i de her sager

»Det virker som om, kommunen er klar over fra starten af, at det ikke er smart at lave det her. Usaglige økonomiske hensyn, som kommunen selv kalder det, er det samme som magtfordrejning, og det er alvorligt, for man har regler efter Serviceloven, som fastslår, hvad man skal lægge vægt på i de her sager. Det handler om borgerens situation, og ikke hensynet til den overordnede økonomi. Så det her er magtfordrejning, og det er ulovligt,« påpeger professoren og tilføjer, at det er særligt uheldigt på grund af den ene fremhævede sag, hvor Gatekeeperudvalget bliver afgørende for sagens udvikling.

Hvilke konsekvenser kan den her sag få for kommunens Gatekeeperfunktion?

»Det bliver alvorligt i den her case, men det stiller også nogle overordnede principielle spørgsmål omkring Gatekeeperudvalgene. Om kommunen overhovedet kan styre det her, når de så klart har overtrådt deres beføjelser og svækket tilliden til borgerne,« vurderer Frederik Waage, der også mener, at det samlede forløb godt ville kunne føre til en tilsynssag.

Visitationsudvalget gøres til syndebuk

Kommunalekspert Roger Buch fra Gravercentret ved Danmarks Center for Undersøgende Journalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, ser også med stor alvor på sagen.

‘Det er meget alvorligt. Kommuner må gerne inddrage økonomiske overvejelser, men det primære er borgerens behov – barnet, den sociale klient eller den handicappede. Hvis to tilbud til borgeren er lige gode, må – og skal – kommunen vælge det billigste. Men en kommune må ikke nægte hjælp eller vælge en dårlig eller utilstrækkelig løsning ud fra økonomiske hensyn. Hvilket kan betyde, at man nogle gange må bruge flere penge end man har og sprænge budgetterne – borgernes behov vejer tungere end økonomien,’ skriver han til Herlev Bladet.

Han har læst kommunens svar til Ankestyrelsen, og ifølge ham efterlader det én med et indtryk af, at det er visitationsudvalget, der er synderen.

‘Kommunen skriver selv: “Visitationsudvalgets anden vurdering af sagen blev således foretaget på baggrund af usaglige økonomiske hensyn, hvilket betragtes som en meget alvorlig fejl.” Men den oprindelige fejl er jo Gatekeerudvalgets fejl – det er Gatekeeperudvalget, som presser visitationsudvalget til en fejl. Jeg synes, det er påfaldende, at kommunen får det til at se ud som om, det er visitationsudvalget, som begår den store fejl, men det gør de jo kun, fordi de bliver presset oppefra,’ forklarer han og påpeger, at når direktøren for det pågældende fagområde bakker Gatekeeperudvalgets indstilling op, bliver det MEGET svært for visitationsudvalget stå fast på fagligheden og borgernes behov.

det er helt uforståeligt, at hverken Gatekeeperudvalget eller den pågældende direktør har opdaget at Gatekeeperudvalget var helt på afveje, når de sad og udtalte sig om borgersager

‘I kommunens notat gøres visitationsenheden i høj grad til syndebuk for fejl, som sker højere oppe i systemet. Og det er helt uforståeligt, at hverken Gatekeeperudvalget eller den pågældende direktør har opdaget at Gatekeeperudvalget var helt på afveje, når de sad og udtalte sig om borgersager – og at direktøren bakkede dem op i denne fejl – og derved pressede direktørens sin egen forvaltning til at lave en fejl. Det er ikke betryggende hverken forvaltningsmæssigt eller fra et borgerperspektiv,’ understreger kommunaleksperten.

Det fremgår af svaret, at Herlev Kommune efter henvendelsen fra Ankestyrelsen og de fundne fejl har indskærpet over for udvalg og direktører, at der ikke skal behandles borgersager i Gatekeeperudvalgene.

Det fremgår ydermere, at kommunalpolitikerne blev orienteret om funktion på et budgetseminar 18. til 20. september i år, og at lederne for alle kommunale afdelinger (dem der kan indstille til indløb, red.) har fået ‘en mundtligt orientering’ på et fællesmøde 22. september. Ordningen trådte i kraft 25. september.

Sagen om det mulige tilsyn, som var på kommunalbestyrelsesmødet 13. december som et åbent punkt, har senest været drøftet i Økonomi- og Planlægningsudvalget som et lukket punkt 6. december.

Herlev Bladet har interviewet kommunaldirektør Jesper Zwisler for blandt andet at høre, hvordan de nævnte fejl kunne opstå, og derudover forholde ham de to eksperters vurderinger. Læs interviewet her.