Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Navneskift over isen: Arenaen har fået nyt navn

Spar Nord stopper som sponsor for arenaen, i stedet kommer den til at hedde et -sen-navn.

Fra nu af er det ikke længere i Spar Nord Arena, at der spilles ishockey i Herlev. Arenaen ligger dog, hvor den hele tiden har ligget, men navnet er nu: Martinsen Arena. 

Herlev Eagles har indgået en ny treårig sponsoraftale med Martinsen Rådgivning & Revision. 

Den nye aftale er indgået med partner og statsautoriseret revisor i firmaet Hans Peter Hartzberg, og Herlev Eagles ser frem til at skabe nye muligheder og styrke klub yderligere gennem dette samarbejde. 

»Martinsen Rådgivning & Revision er et firma, der deler mange af de værdier, som vi i Herlev Eagles også vægter højt. Deres kerneværdier omfatter integritet, kvalitet, respekt og nærvær. Disse værdier afspejler præcis det, vi søger i vores samarbejdspartnere, og vi er overbeviste om, at dette vil være fundamentet for et stærkt og frugtbart samarbejde de næste tre år,« lyder det fra Herlev Eagles.

Vi tror på, at vi sammen kan opnå store ting i de kommende år.

Perfekt match

Hans Peter Hartzberg fra Martinsen Rådgivning & Revision udtaler om aftalen i en pressemeddelelse:

»Vi er stolte over at kunne indgå dette øgede samarbejde med Herlev Eagles. Vi ser frem til fortsat at bidrage til klubbens vækst og succes, og vi føler, at vores værdier matcher perfekt med Herlev Eagles’ ambitioner både på og uden for isen.«

Herlev Eagles’ direktør Anders Mouritsen ser også meget frem til det nye samarbejde:

»Det er en stor glæde for os at kunne annoncere denne nye aftale med Martinsen Rådgivning & Revision. Vi har haft et fantastisk samarbejde med Spar Nord Bank, og det er vi taknemmelige for. Samtidig ser vi frem til de nye muligheder, som partnerskabet med Martinsen bringer. Vi tror på, at vi sammen kan opnå store ting i de kommende år.«

Et skridt ned

Herlev Eagles oplyser, at aftalen med Martinsen Rådgivning & Revision omfatter ikke kun omfatter navnerettighederne til arenaen, men også til et samarbejde om forskellige aktiviteter, der skal fremme sporten og det lokale engagement. 

Herlev Eagles takker for et godt samarbejde med Spar Nord Bank, hvor afdelingsdirektør Lars Albretsen har været en uundværlig partner for ishockeyklubben, og samarbejdet brydes ikke helt, men banken neddrosler aktiviterne og ønsker således ikke længere at være navnesponsor.

»Spar Nord meddelt os, at de ønsker at tage et lille skridt ned og bliver nu guldsponsor. Et skridt som vi sammen har arbejdet hen imod de seneste år. Vi ønsker at takke Lars Albretsen og hans kollegaer for deres støtte og engagement i Herlev Eagles,« lyder det fra Eagles.  

LÆS OGSÅ: Da arenaen var udsolgt for første gang siden 1984

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!