Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Ny Meny lige oppeover: Her er seneste nyt

Nedtællingen til Skovlundes nye Meny er godt i gang. Skovlunde Bladet bringer her sidste nyt om, hvad man kan forvente sig af det nye supermarked.

Den 23. august slår dagligvarekoncernen Dagrofa som bekendt dørene op for en splinterny Meny i Skovlunde.

Som Skovlunde Bladet tidligere har beskrevet, kommer det 1300 kvadratmeter store supermarked til at tælle slagter-, delikatesse og fiskeafdeling, bageri samt et stort udvalg af specialiteter, drikkevarer og meget andet.

»Jeg kan stå inde for, at købmand Peter Hansen har samlet et hold af ledere og medarbejdere med meget høj faglighed. Det bliver en butik, hvor kunderne kan få en høj grad af service og hente masser af inspiration og viden, for det er MADarbejdere, som virkelig ved, hvad de taler om,« lyder det fra Richo Boss, der er kædedirektør i Meny.

Samtidig kan Meny nu løfte sløret for, at det bliver bagerikæden Farumhus, der flytter ind i matriklen med sit bagværk.

Der er officiel åbningsfest for Meny nummer 116 i Danmark fredag den 23. august fra klokken 08. Ballerups borgmester Jesper Würtzen (S) kommer og klipper den røde snor, og så vil der ellers være et væld af aktiviteter på selve åbningsdagen samt de efterfølgende dage i weekenden.

Seancen finder helt præcist sted i stueetagen i det nyopførte bolig- og centerområde ved Torvestrædet 26, hvor også flere butikker vil støde til i de kommende måneder.

LÆS MERE: Åbningsdato for Meny nu på plads.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!